Der er noget jeg ikke har fortalt jer…


Det her indlæg er ærlig talt lidt svær at skrive. Den er faktisk så svær at skrive, at den er grunden til at der har været helt stille på bloggen i lang tid, hvilket jeg selvfølgelig er meget ked af – men sådan går det nogen gange desværre.

Sagen er den, er at den 1 januar i år, flyttede ungerne og jeg for os selv. Det er ikke en beslutning jeg umiddelbart har det godt med at uddybe yderligere end hvad jeg skriver her i indlægget, men jeg føler alligevel jeg er nød til at skrive det, sådan jeg kan fortsætte med at blogge uden at være bekymret for hvad jeg skriver. Jeg kan dog sige at det var min beslutning, fordi jeg følte det var rigtigt for MIG.

Det er snart 3 måneder siden vi flyttede, og jeg føler vi er nået til at punkt hvor vi har fået en hverdag op og køre, hvor både ungerne og jeg trives, selvom det da ikke var sådan jeg drømte om vores liv skulle være.

Vi bor nu til leje i et lille hyggeligt hus med have, i samme by som før, sådan ungerne kunne blive i deres institutioner. Det har taget lidt tid, men jeg er endelig ved at have indrettet huset, sådan det føles som et hjem. Der gik rigtig lang tid, inden jeg følte mig ordentlig hjemme, men jeg er også virkelig et vane dyr, der trives bedst i vante omgivelser.

Jeg skriver som sagt ikke dette indlæg for at få ynk, medlidenhed, eller skulderklap, men kun fordi jeg har følt det har været “en elefant i rummet” som lige skulle ryddes af vejen, før jeg kunne fortsætte med at blogge… hvilket jeg virkelig har savnet.

Tak fordi i læste med – Vi skrives ved snart <3

Så bliv dog i din seng pigebarn!

Gro Clock
Det her indlæg, har været alt alt alt ALT for lang tid under vejs… Som i ALT for længe! Men nu skal det være hehe, desværre sker der nogen gange nogen ting i ens privatliv der gør at det hele ender i en omgang kluddermor. Det skal i dog nok få mere at vide om når tiden kommer.

Jeg har testet dette Gro’Clock på Frk. Tumling, i håb om hun måske lærte at kende forskel på nat og dag, eller i hvert fald på hvornår klokken er nok, til mor syntes det okay at vi står op.

Hun har meget længe haft en ide om, at klokken 03 eller 04 kravlede man ind til mor og far, for at hoppe rundt isengen og tigge om at se Mickey Mouse. Den skarpe læser, har regnet ud at det ikke lige på det tidspunkt af døgnet, mor her syntes det er morgen. Jeg indrømmer blankt at jeg hverken er børnevenlig før klokken 7, eller et morgenmenneske sådan generelt, derfor syntes jeg det lød som en fantastisk ide med et ur, som næsten råbte “MERE SØVN TIL MOR!” lige i skærmen på mig.

GroClockGroClock
Urets formål er at den viser en sol når det er dag, og en stjerne når det er nat. På den måde skulle det være nemt for barnet at finde rundt i om det er nat eller dag, hvis de vågner om natten – Ellers syntes jeg det har været et super værktøj til når jeg skulle forklare Tumlingen om HVORFOR jeg mener hun skal sove videre. På det punkt er uret meget brugervenligt, da der ikke er så meget at tage fejl af. Du indstiller selv tiden til hvornår nat og dag starter.

Udover at have været et godt værktøj, så har den også været fantastisk ang. Tumlingens frygt for mørke, da den lyser tilpas meget til at hun ikke føler sig utryg, men stadig kan sove for det. Det er jeg kæmpe fan af, for jeg kan ikke tælle på én hånd hvor mange natlamper jeg har været igennem efterhånden, for at finde en som lyser tilpas meget… Det kunne nemt være den moderne version af Guldlok og de 3 små bjørne, bare det var en moders søgen efter den helt rigtige natlampe.

Designet på uret er jeg ikke helt tosset med, men det er kun fordi at jeg ikke føler det henvender sig til børn på nogen måde. Det der vises på displayet er tip top, men jeg syntes godt at selve uret kunne have haft et design der var lidt mere børnevenligt – Den er lidt for klinisk til min smag.

Nu sidder i så og tænker “Men har det så virket?”… og svaret er et lidt lunkent nej, da jeg føler at det nok har været mit barn der ikke er så modtagelig over for den slags værktøjer. Jeg tror tilgengæld der er børn, som trives bedst ved at have den slags “hjælpemidler”, min datter er bare stadig alt for flyvsk til at interessere sig for den slags. Hun er meget impulsstyret, så når hun mener at nu det morgen og hun vil ud af sengen, så kigger hun altså ikke på et ur først for at se om det er okay hehe.

Men igen, så tror jeg der er nogen børn der vil have rigtig god gavn af dette ur, lidt som der er børn der trives bedst med at have en skemalagt hverdag med piktogrammer, så der andre der trives bedst med ikke at vide hvad der skal ske om et par timer.

Vi har dog haft rigtig godt gavn af det, ang. Tumlingens frygt for mørke. Hun har ikke været lige så besat af at døren skulle stå åben, og lyset i gangen SKULLE være tændt, hvilket har hjulpet os enormt meget i dagligdagen. Helvede kunne bryde ud, hvis man ved en fejl kom til at slukke lyset i gangen, fordi man troede hun var faldet i søvn hehe.

Så min anbefaling herfra lyder på, at i skal kigge på jeres barn, og mærke efter om han eller hun, ville være modtagelig over for den her slags gadgets. Hvis de ikke er, så ville jeg spare pengene, men hvis de faktisk forstår den slags, så ville jeg helt klart anbefale det.

Børn er forskellige – Heldigvis <3
Læs mere om Groclock HER

Sponsoreret indlæg

Når mor har det lidt svært

Ja her er jeg igen, med endnu en undskyldning om hvorfor der er stilhed på bloggen… Eller det ikke engang en undskyldning, da jeg jo kan gøre som jeg vil med min blog, men mere en forklaring på hvorfor i lige nød til at have lidt tålmodighed med mig.

Hverdagen føles lidt ekstra svær for tiden, og overskuddet er så godt som i minus. Der er egentlig ikke nogen logisk grund til dette – Det er bare endnu engang min psyke der spiller mig et puds.

Som nogen af jer ved, arbejder Hr. Kæreste ude 4 dage i ugen, så der står jeg alene med ungerne. Heldigvis har vi en masse hjælpsom familie, der altid er klar til at hjælpe når jeg har brug for det. Uden dem tror jeg at jeg ville være i et langt større hul end jeg er lige nu.

Jeg ved egentlig godt at jeg ikke behøver dele det her inde, men nogengange hjælper det på tingene at få det ned på skrift… Det kender i godt ikke?

For to uger siden startede jeg i jobprøvning, i en af de lokale dagligvare butikker, og overraskende nok så elsker jeg det. I mange år har min angst forhindret mig i at passe et ordinært arbejde, men her glæder jeg mig faktisk til at komme afsted. Bevares, jeg syntes det er møg hamrende hårdt i hovedet, og selvom jeg kun er der 3 timer, 3 gange om ugen, så kan jeg godt mærke det tager hårdere på mig end jeg havde forventet. De opgaver som andre måske syntes virker som “idiot arbejde” er de opgaver jeg elsker mest, det simpelthen en lettelse ikke skulle bruge hovedet, men så snart opgaverne ikke er beskrevet meget præcist, og demonstreret, så går det galt for mig, og angsten sætter igang. Heldigvis er de rigtig søde, så jeg føler mig ikke helt som en idiot selvom jeg beder dem vise mig selv de mest simple ting.

Når jeg får fri køre jeg direkte hjem i seng, for at få hvilet lidt, inden jeg skal hente ungerne, sådan de ikke bliver mærket af at mor er low on Energy – Desværre kan jeg mærke det en umulig opgave, og den følelse hjælper ikke på hvordan jeg har det.

På ét tidspunkt nåede jeg til et punkt hvor jeg blev overvældet af tristhed, lige så snart jeg ikke holdte mig beskæftiget med et eller andet. Som feks at male på sten – Det har reddet mig mange gange.

Når jeg bare sidder i sofaen og prøver at se en film, så begynder der at vokse en kæmpe klump i maven, der til sidst er så uoverskuelig at jeg begynder at græde, og jeg fortsætter næsten til jeg falder i søvn af træthed. Det var virkelig svært at rumme, men så snart jeg holder mig beskæftiget enten med min telefon + musik, eller jeg maler, så kan jeg holde det på afstand.

Daglige gøremål er blevet virkelig svære at overskue, så det de vigtigste ting jeg fokuserer på. Det gør dog også jeg konstant banker mig selv oven i hovedet med hvorfor jeg ikke lige har fået ordnet det ene eller andet… Det eneste jeg ser er rod, selvom det måske ikke er så slemt som jeg føler det er.

Jeg er ikke helt afklaret med om jeg skal forbi lægen efter medicin, eller om jeg kan holde det i skak lidt endnu – Det er noget jeg prøver på at finde ud af med mig selv.

Tak fordi i læste med, jeg vender stærkt tilbage, og jeg ønsker heller ikke hverken bekymring eller medlidenhed – det ren og skær for at være ærlig om jeg syntes det hele er lidt svært for tiden.

Jeg lovede i sin tid at være ærlig på bloggen, så her har i så meget ærlighed, som jeg lige kan dele på nuværende tidspunkt.

“She is tossed by the waves, but does not sink”

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com