image

Én ting jeg har lært efter jeg er blevet mor, er at man skal vælge sine kampe med omhu. Vi ønsker alle at være superforældre der tager konflikterne så snart de opstår, for at til sidst stå med det perfekte lille eksempel på et velopdraget afkom. Realiteten er bare at det er fuldstændig urealistisk at man ikke i ny og næ vil gøre hvad man kan for at undgå en konflikt eller raserianfald midt i bilka.

Da jeg ventede Frk. Tumling, brugte jeg meget tid på at finde ud af hvad slags mor jeg egentlig gerne ville være. Jeg ville være hende der serverede økologisk og varierende kost der altid var lavet fra bunden. Hende der havde et barn der ikke fik snacks lige inden spisetid. Hende der lod telefonen og facebook ligge på køkkenbordet når barnet var vågen, og først fandt den frem når det var sengetid. Og hende der aldrig hævede stemmen i frustration over barnets manglende forståelse for ordet “Nej”.

Hende bliver jeg aldrig, men det troede jeg.

Faktum er at i vores liv pt. er alle disse ting urealistiske, og det er okay! Vi gør det alle så godt som vi kan, men vi skal også huske at sætte forventningerne til os selv på et niveau der er realistisk. Da jeg var i gruppebehandling imod min angst, spurgte den ene psykolog om hvad mine forventninger til dette gruppeforløb var, og mit svar var naturligvis at jeg gerne ville blive angst fri. Han grinede en del af mig og sagde om jeg også havde forventninger om at lære at flyve? I starten forstod jeg ham ikke helt, men nu kan jeg godt se at der er stor forskel på at forvente jeg ville blive angst fri, og at forvente at lære at leve MED angsten.

Det samme gælder mine forventninger til hvad mor jeg ville være. Før var de dybt urealistiske, ligesom at lære at flyve – nu er de skiftet ud med at jeg vil gøre hvad jeg kan for at være den bedste mor jeg kan være, og at mit “bedste” er godt nok.

Som udgangspunkt vil jeg sørge for mit barn får sund og varierende kost, men om det er økologisk og lavet fra bunden kan svinge – og det er okay!

Hvis jeg står med et sulten barn inden jeg er færdig med maden, så prøver jeg at finde et sundt alternativ der ikke vil fjerne appetitten fra aftensmaden – og det er okay!

Når jeg ligger på gulvet med børnene og leger, så ligger jeg telefonen fra mig, men leger de selv eller ser tv, så det tilladt at sidde og koble af med telefonen, så længe de får min opmærksomhed når de beder om den – De skal også lære at lege selv.

Som udgangspunkt er det ikke okay at hæve stemmen, men det sker selv for den bedste, især når barnet er ved at komme galt af sted – men det er okay! Bagefter kan man give hinanden et kram og så det hele glemt.

Her hjemme har vi pt. mange konflikter som vi springer over og gemmer til en anden god gang, så længe at Frk. Tumling ikke direkte kan komme galt afsted. Faktum er at jeg ikke er mobil nok til at hive hende ned fra sofabordet eller slæbe hende skrigende væk fra skabet med hendes kopper og tallerkener, men i sidste ende hvad sker der så ved hun leger med HENDES plastikkopper og tallerkener henne på gulvet? Ja det da træls at skulle samle dem sammen bagefter, men de kan ikke gå i stykker og hun hygger sig med at stable dem, og dække bord nede på sofabordet. Det var noget helt andet hvis det var skarpe knive eller glas hun rendte rundt med, så i ny og næ må man bare vælge sine kampe selvom man måske burde tage dem med det samme. 

Det er bare ikke altid realitisk, men det gør os ikke til dårlige forældre.

Comments

comments

2 comments on “Man skal vælge sine kampe med omhu”

  1. Sikken et fantastisk indlæg!
    Er selv mor til en værre lille røv på 2.5 år, som er inde i en ekstrem selvstændigheds periode, så der er tit skrig og skrål, som bestemt ikke er særlig sjovt for hverken den lille dame eller jeg. især ikke når man også har en lille baby på 13 dage . Men det her indlæg løftede da lige mit humør, tusind tak! ☺️👍

    • Mange tak, elsker at få feedback på mine indlæg, så du har lige gjort mig meget glad hehe.
      Er glad for at kunne løfte dit humør lidt, kan forestille mig du får kamp til stregen lige nu (Prøver at forberede mig på jeg bliver udsat for det samme når drengene ankommer hehe)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.