Ribbon XL

For ca 14 dage siden modtog jeg en pakke med et RibbonXL hæklekit fra Kukuk.dk til katten LULU som jeg straks gik i gang med at hækle. Igennem forløbet lod jeg dog mine kreative evner løbe lidt løbsk så det endelige resultat kom ikke til at ligne katten LULU, men måske nærmere en mus som jeg ikke lige ved hvad skulle hedde. Grunden til bamsen til sidst skiftede udseende var simpelthen fordi jeg blev enig med mig selv om det ville være det bedste for Frk. Tumling at jeg brugte sikkerhedsøjne i stedet for at lime filt på, da hun har en træls vane med at pille den slags af – Så i kan se på dette som en alternativ, og børnevenlig version af opskriften på LULU.

Først får i lidt fakta omkring produktet:
LULU er hæklet i RibbonXL som er 80% bomuld
I kitten medfølger der garn, 10mm bambus hæklenål, filt til øjnene, og en engelsk opskrift.
LULU bliver ca 60 cm høj fra hoved til fod

Der medfølger ikke: Sikkerhedsnæse, tekstillim og fyld, så det skal man selv lige ud og have fat i, hvilket er helt fint i min verden.
Ang. fyld kan man selv vælge om man vil bruge meget eller lidt. Jeg valgte at kun at fylde lidt i mave og hoved for at gøre bamsen lidt ekstra “slasket”.

RibbonXL Hæklekit
Opskriften er dejlig enkel, så de eneste masker du skal lære er:

Ring (magic loop) = magisk ring
Sc (single crochet) = fm (fastmaske)
Sl st (slip stitch) = km (kædemaske) Denne maske bruges næsten hele vejen igennem opskriften for at give en masse tætte masker der giver et rigtig flot resultat.
Ch (Chain) = lm (luftmaske)
Dc (double crochet) = stm (stangmaske)
Inc (Increase) = indt (indtagning)
Dec (Decrease) = udt (udtagning)

Jeg har aldrig før hæklet efter en engelsk opskrift, men dette problem blev hurtigt løst ved at google oversættelserne til de forskellige hæklebetegnelser som jeg har gjort her ovenfor. (Denne oversigt er rigtig hjælpsom når man sidder med udenlandske opskrifter)
Alle kropsdelene (undtagen snude og mund) starter med en magisk ring, hvor man laver udtagninger med kædemasker hvilket gør det utrolig nemt at følge opskriften.

Hoved:
Hovedet består af 2 dele som skal syes sammen til sidst, personligt havde jeg foretrukket man hæklede det hele ud i et for at undgå at få en samling midt igennem hovedet, men hvis man gør det rigtigt så kan samlingen slet ikke ses.

Øre:
Ørerne starter med en magisk ring, og så udtagninger. Jeg ved ikke om det var mine hækleevner eller mit engelsk der var for dårligt, men ørerne blev runde og jeg kunne desværre ikke lure hvordan jeg fik gjort dem spidse. Jeg er dog overbevist om det er en fejl 40 jeg må tage på min kop kaffe.

Snude og Mund:
Snude og mund er dejlig nem og hækle, jeg vil dog anbefale lidt tålmodighed når det skal monteres for at få det pæneste resultat. Tålmodighed er ikke min stærke side, så det tog lidt tid for mig at finde en måde at montere den uden at det kunne ses. Det skal dog siges jeg ikke ejer nogen stor stoppenål, så jeg var nød til at sidde og bruge en lille hæklenål, hvilket ikke er min stærke side hehe.

Arme/Ben (Fødder):
Jeg valgte at lave armene og benene ens. Det skal man også langt hen af vejen i opskriften, men benene skal have fødder. Dem har jeg dog fravalgt for at undgå at Frk. Tumling får den splittet af – montering er ikke min stærke side, så jeg vil konstant frygte hun fik delene pillet af.

Hale:
Halen laves næsten ligesom arme og ben, her er det dog kun en magisk ring hvor der laves udtagninger til 10 masker i stedet for 12 som arme og ben har.

Montering: En hel klar anbefaling fra mig må være at investere i en stor nål af en art uden spids, da jeg er helt overbevist om det vil give et bedre resultat. Jeg syntes det var lidt svært at styre når man bruger en lille hæklenål, men ikke umuligt.

RibbonXL Hæklekit

Samlet vurdering:
Udover at opskriften er dejlig nem at følge, så er produktet også skønt at arbejde med når man lige lære hvordan ens hæklefasthed skal være. I starten bandede jeg højt over det garn, men hurtigt opdagede jeg at det var fordi jeg hæklede alt for stramt, hvilket slet ikke var nødvendigt, især når man hækler i kædemasker. I starten var jeg også meget bange for der kun lige var nok garn med, men der er mere end rigeligt tilbage (ca en halv rulle vil jeg gætte på) hvilket er mega dejligt.

Nu har jeg fået lidt blod på tanden til at engang starte et nyt projekt i RibbonXL garn, måske endda et af de andre hæklekit man kan købe hos kukuk.dk, udover Katten LULU sælger de nemlig også hæklekits til en Koalabjørn, en Pingvin, en Drage og et par Larver (Frederik og Rita)  der alle laves i det samme garn.

I samme omgang vil jeg smide en anbefaling afsted til Kukuk.dk for hurtig levering og skide god kundeservice. Jeg havde en masse små spørgsmål til produktet og alle gangene fik jeg et fint og godt forklaret svar tilbage, hvilket er meget vigtigt for mig. Jeg hader generelt at handle et sted hvor jeg syntes der ikke er nogen kundeservice, så kukuk.dk får en masse thumbs up her fra 🙂

De kan også følges på både instagram og facebook, hvis det har jeres interesse.

Nu vil jeg ind på deres webshop og snuse lidt rundt, jeg mangler nemlig garn til en masse af mine små projekter som jeg har på min to-do liste inden drengene ankommer, og jeg kan jo ikke rigtigt forlade huset mere pga. den store mave, så jeg må ty til at handle på nettet fremover for at holde mig beskræftiget hehe.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.