image

Da jeg slog øjnene op i morges havde jeg en plan, drengene skulle i “Baby bootcamp”. Det går kort sagt ud på at det skulle til at være slut med små spisning konstant i løbet af dagen, der skulle indføres legetid, der skulle trænes med sut og ikke mindst længere lure i løbet af dagen – Kort sagt så skulle der struktur på dagsordnen.

Jeg startede ud meget motiveret og med en vilje af stål! Så klokken 9:00 blev begge drenge hevet ud af sengen og skiftet efter de lige havde drukket deres morgen flaske færdig. Første punkt på dagsordnen var at der skulle leges og hygges på legetæppet. Dette gik også helt godt, i hvad der føltes som 10 minutter, men det var vist nærmere 30 minutter. Der efter begyndte de at blive lidt mobsede og jeg kunne godt fornemme at det her måske ikke helt kom til at gå efter den plan jeg havde lagt.

Vi prøvede lidt nakke træning *Indsæt selv skrig og skål* , men det gik vi hurtigt væk fra igen og jeg kunne godt mærke de var i humør til næste punkt på dagsorden – en ny omgang ble skift og mere mad! Jeps mine drenge pisser som om de var springvand og æder som om de deltog i DM for grovædere.

I dag skulle der afprøves noget nyt, så de fik deres flasker i deres skråstole hvor planen så var at de skulle spise op og derefter skulle flyttes til deres barnevogn hvor planen var de skulle lære at falde i søvn med mindst mulige hjælpemidler andet end deres sutter. Batman var ved at kaste op da han fik en sut i munden og Supermand var møg utilfreds med at der ikke var mad i den, så jeg valgte i stedet at forsøge med at køre lidt med barnevognen. Jeg fik klemt vores kampvogn igennem døråbningen ind til vores stue sådan jeg kunne stå og se lidt TV imens jeg vuggede dem i søvn (Ja jeg har også dovne dage og der var altså lige et godt afsnit af Dr. Phil).

Supermand faldt hurtigt i søvn men Batman havde lidt problemer. Efter 5 – 10 minutters tid faldt han også hen, og jeg skyndte mig at finde et passende og roligt sted jeg kunne stille dem i håb om de ville tage 2 – 3 timers lur… Det skete så Æ’! Jeg nåede lige ind efter babyalarmen, fik tømt min blære, ædt noget æblegrød, lagt mig på sofaen, fik hevet tæppet godt op om ørene og lukket øjnene da babyalarmen lyste op og man bare kunne høre et “VRÆÆÆÆL” af en seriøs karakter – Mig op, og på den igen!

Det var Supermand der var vågnet igen og yderst utilfreds med hans manglende sutteflaske han plejede at sove med. Jeg prøvede sutten, det var ikke et hit. Jeg prøvede at vugge og vippe barnevognen, heller ikke et hit. Jeg prøvede at tage ham op og trøste ham lidt, absolut ikke et hit. Jeg kunne langsomt mærke min rygrad blive svagere og svagere og til sidst var den faktisk samme konsistens som gele. Jeg stak ham resten af den flaske han havde og ændrede planen til at han godt måtte tømme den flaske han havde været igang med, men SÅ var det altså også slut… Troede jeg.

Jeg fik mig lagt igen og 15 minutter senere vågnede Batman op og intet virkede, han var lysvågen så han kom med op i stuen inden han fik vækket sin bror.

Med lidt hokus pokus lykkeds det mig at få ham til at falde i søvn på min mave og vi lå i lutter idyl under tæppet sammen i ca 15 minutter inden babyalarmen lyste op igen og Supermand var atter vågenet op til dåd. På bedste skildpassede facon fik jeg mig rejst fra sofaen, lagt Batman fra mig (Som heldigvis sov videre) og hentet Supermand op i stuen også – Han ville tilgængæld ikke putte på sofaen så efter flere forsøg med leg, dikkedik, lille peter edderkop og jeg ved ikke hvad overgav jeg mig og stak ham en ny flaske, som han åd rub og stub af.

I skrivende stund er klokken 14:00 og det er kun blevet til små powernaps fra Supermands side, mens Batman sover tungt i kravlegården. Det er lykkes mig at få en bid brød og en kop te med honning så selvom “Projekt Baby Bootcamp” gik lidt i vasken og mor her nu har en rygrad som en regnorm, så har det ikke været helt skidt.

Vi har nu skrottet planen og er nu tilbage til at tage tingene som de kommer hvor vi bare løser problemerne med hvad der end nu virker i øjeblikket – men en manglende plan er vel også en slags plan?

image
image
1 – 0 til Supermand og Batman

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.