Kategori: Alle indlæg

Når familieudflugten tager en uventet drejning

​Idag havde vi besluttet at vi ville drage mod Grenaa for at komme i Kattegatcentret med ungerne, da vi jo skulle have indviet den nye familiecontainer.

Vi pakkede bilen med ungerne, trækvognen, super-kusine Mone, Mormor og en hel røvfuld af snacks, og så var vi klar. Der blev sat en film på, på bagsædet og så gik turen ellers der ud af.

Turen til Kattegatcentret gik helt perfekt, og de første par timer i centret gik også ganske godt, på trods af mor her var ved at få angst af alle de mennesker. Det hele virkede dog til at hurtigt blive for meget for både Frk. Tumling, så efter vi havde spist begyndte hun at blive pirrelig og sige hun ville hjem. Efter et hurtigt smut i souvenir butikken, gik vi tilbage til bilen og kørte hjem ad.

Problemerne startede dog efter vi havde kørt i ca 20-30 minutter, ud af de 2 timer vi havde hjem.

Frk. Tumling havde godt nok klaget over ondt i maven, og jeg havde kæmpet de sidste 3 dage med at blive rask nok vi kunne tage på den planlagte tur – men da hun begyndte at sidde i bilen og græde, mens hun sagde både av og at vi skulle “åben den”, gik det alt for sent op for os hvad der var galt…. Hun skulle kaste op!

Og dette skete i bilen inden nogen af os nåede at reagere. Det eneste vi nåede var at give et brøl fra os, sådan Hr. Kæreste var ved at delvis køre galt i et forsøg på at få hold i bilen, men skaden var sket og hele autostolen var dækket i Kattegatcentrets børnemenu.

Ja undskyld jeg ved godt det ikke lyder særlig lækkert, men bræk, lort og tis høre desværre med til at være forældre hehe.

Midt i vejkanten fik vi Frk. Tumling og autostolen ud af bilen, hun fik rent tøj på og så prøvede vi ellers at få gjort stolen rent med en næsten tom pakke vådservietter. I den gamle bil havde jeg gemt lidt af hvert i tilfælde af uheld, men den nye her var helt clean, og jeg havde vurderet at der liiiiige var vådservietter nok til at tørre røv et par gange i tilfælde af de lavede nummer 2 i løbet af dagen.

Betrækket blev taget af, stolen gjort ret, og så ville min mor lige tørre hænderne af i græsset for at få det værste af… Det valgte hun åbenbart at gøre i den største bunke brændenælder i 5 kilometers radius. Det lød til at klø en smule hehe.

Allerede her vurderede vi at det her bare ikke var hvad man havde brug for når der stadig var 1,5 time hjem. Vi kørte hurtigst til nærmeste dagli’brugs for at købe affaldssække, køkkenrulle og flere vådservietter – Just in case of emergency.

Vi nåede resten af vejen hjem, men da vi kommer hjem fortsætter vores uheld. Batman tager et styrt over en af deres gåbiler, slå snuden og munden i gulvet, som giver en revne i den streng der sidder imellem overlæben og tandkødet – Hvilket bløder en del i sig selv, men næsen bløder også, så det hele ser lidt voldsomt ud. Det ligner kort sagt han har et næb, eller har fået for meget Botox i overlæben.

Han bliver trøstet, tørret om munden, og får serveret en kold sodavands is for at stoppe blødningen. Derfra går det hele godt indtil lige inden ungerne skal i seng, for der falder han igen og det bløder igen… Forfra igen!

Da det så ENDELIG lykkes at putte ungerne, og endda uden brok, får vi voksene os smidt i sofaen med benene oppe i ca 30 minutter… Indtil babyalarmen IGEN går igang fordi Batman sætter i et skrig.

Ungen havde så rejst sig op i sengen fordi hav vågnede, og var begyndt at vide i kanten af siden på tremmesengen, hvilket får hele skidtet til at gå op igen.

Jeg har lige fået smidt mig i sengen og I skrivende stund er klokken 23.49, så i kan selv regne ud hvor lang tid det har taget af putte ham når den normale sengetid hedder klokken 19… Vi trætte, og har vist fået nok at familie udflugter for det næste stykke tid hehe.

Godnat herfra! 

DIY: Superhelte urtepotte skjuler

Her er endnu en Mini diy til et hurtigt lille projekt jeg har haft gang i, til drengenes værelse, nemlig en Batman urtepotteskjuler til et par sten kaktusser jeg har malet – Man kan næsten godt sige det her er to diy’s i én.

Det eneste du skal bruge er:

  • En egnet urtepotte skjuler fra feks genbrug (Ellers kan man evt købe dem hos cchobby.dk her, hvis man ønsker flere)
  • Maling – Jeg brugte akrylmaling fra søstrene grene (Sort, Hudfarve, Hvid og Grøn)
  • Én mellem stor pensel til de store overflader og én tynd pensel til detaljer. Mine er købt billigt i søstrene grene
  • Sten, hentet på stranden
  • Malertape 
  • Jord

      Sådan gør du:

      1. Sæt noget tape på urtepotten for at afmærke det sted der skal males hudfarve. Da jeg ikke kunne finde vores malertape, har jeg bare brugt sort isoleringsbånd som jeg allerede havde købt til et andet diy projekt.

      Hvis den du ikke er tilfreds med farven så kan du evt lysne den lidt ved at blande den med hvid. Den farve jeg havde købt var en smule mørkere end jeg ønskede, men en klat hvid maling hjælp virkelig hehe #irriterendeperfektionist

      2. Når du har dækket området med tynde lag farve og det ser ens og jævnt ud, skal du skynde dig at pille tapen af inden malingen tørre helt. På den måde er du sikker på at få en pæn kant. Hvis du bagefter ikke er tilfreds med området, så kan du altid gå ind og rette kanterne til med den sorte maling.

      3. Dæk resten af urtepotten med sort maling i et tyndt jævnt lag. Du får det pæneste resultat ved at hele tiden male i samme retning. Perfektionist som jeg er, så har jeg også malet bunden og inden i hehe – Total unødvendigt men det irriterede mit øje.

      4. Afslut med at mal øjnene og munden. Hvis du ikke helt rammer den rigtige vinkel på øjnene, så gør et ikke noget for du kan altid rette til med en lille pensel med sort maling på, eller gøre som jeg og bruge en tynd sort posca tush – De redder mig hver gang!

      5. Mal nu stenene grønne, og brug den tynde pensel til at lave små hvide deltaljer – Her er det kun din fantasi der sætter grænser.

      6. Fyld så urtepotten med jord eller sand og “Plant” så dine sten kaktusser.

      Sådan får du flotte, billige, vedligeholdelse fri og børnevenlige planter til børneværelset, på kort tid hehe – God fornøjelse!

       

      DIY: Fra bogreol til prinsesse garderobe

      tumlingogtvillinger_diy_prinsesseskab
      Her hjemme er den lille Frk. Tumling begyndt at ELSKE prinsessekjoler, og hun kan få uendelig lang tid til at gå med at danse rundt i dem mens hendes lille keyboard køre på repeat på den samme rytme igen, og igen, og igen, og igen… og IGEN!

      Men sammen med denne kærlighed til disse kjoler, er der også kommet et nyt behov for at opbevare dem let tilgængeligt sådan hun hurtigt kan finde dem, og jeg hurtigt kan rydde op på hendes værelse inden sengetid. Derfor fandt jeg på denne “Jysk Hack” (Ja vi har desværre ikke en ikea lige rundt om hjørnet, så jysk er min møbeldealer hehe) efter at have søgt pinterest tyndt for ideer. Det er egentlig rimelig ligetil og det tog ikke længere tid end tvillingernes middagslur, men her er alligevel en gennemgang af hvordan jeg gjorde tingene og hvorfor – Håber i kan få noget ud af det 🙂

      I alt har det kostet mig: 190 kr

      Dette skal du bruge:

      • En reol
        Jeg købte denne fra jysk til 175 kr, men ønsker du et større garderobeskab så kan du med fordele købe denne i stedet.
      • Selvklæbende folio til baggrunden
        Dette er dog kun hvis du ønsker at dekorere baggrunden. Jeg købte en rulle i Lidl til 15 kr, men ellers ved jeg der er mange steder på nettet du kan købe noget. Et alternativ er at sætte tapet på, men det kræver vist lidt mere forberedelse end hvad jeg havde tid til.
      • En bøjlestang eller rundstok
        Jeg havde en bøjlestang til at ligge fra et tøjskab fra jysk som jeg ikke brugte, men i jem&fix kan du købe en rundstok og male, til billige penge og så montere den i stedet.

      Sådan gør du:

      DIY Udklædnings skab1. Du starter med at samle dit skab som brugsanvisningen siger du skal, det eneste du skal huske er at du skal ikke sætte hylderne i, og du skal gå til mit næste trin når du når til bagbeklædningen.

      DIY Udklædnings skab2. Inden du sætter bagbeklædningen på skabet så skal du have sat folie på, dette kan du gøre på to måder (hvis du bruger det skab jeg har brugt). Da bagbeklædningen på dette skab er delt i tre stykker, så kan man enten beklæde hver enkelt stykke, ellers kan du gøre som jeg har gjort og beklædt dem ud i et.Start med at klippe et stykke af rullen som passer på bagbeklædningens mål.Læg derefter bagbeklædningen på et fladt underlag, og sæt langsomt foliet på – Vær opmærksom på at gøre det langsomt oppe fra, og glat eventuelle luftbobler løbende.

      DIY Udklædnings skab3. Når foliet er sat på, så løfter du det forsigtigt op på skabet og sætter det fast som der står i brugsanvisningen.Man kunne godt have valgt at samle skabet og så først sætte folie på bagefter, men på den her måde så er sømmene med til at sørge for det hele ikke falder af igen – Hvilket jeg syntes er en kæmpe fordel, selvom det her er lidt mere bøvlet.

      DIY Udklædnings skab4. Mål hvor lang bøjlestangen skal være, sav den af på rette længde og monter den så lidt fra toppen af. Jeg målte 10 cm ned og 15 cm ind.

      DIY Udklædnings skab5. Så er du færdig, og den lille prinsesse eller superhelt kan nu få hængt sine ynglings kostumer op så de er klar til leg.

      Lidt stemningsbilleder af en glad Frk. Tumling der ikke kunne bestemme sig for hvilken kjole hun skulle have på, så hun skiftede kjole 3 gange på 5 minutter… #Lifeofadiva

      DIY Udklædnings skab  DIY Udklædnings skab

      Der blev en rest til overs som passede perfekt til en tom bøtte modermælkserstatning. Den står nu oven på hendes “klæd ud skab” og med tiden kan hendes perlekæder og lign puttes der i sådan de ikke bliver væk.

      DIY Udklædnings skab

      WP Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com

      Privacy Preference Center

      Close your account?

      Your account will be closed and all data will be permanently deleted and cannot be recovered. Are you sure?