Kategori: Dagligdagen

Så æd dog for fanden børn!

Helt ærligt, hvorfor er det lige ynglet ikke ved at de er skide heldige med, at jeg overhovedet tilbyder dem mad? Der er børn rundt omkring i verdenen der ikke får en brøkdel af den mad jeg står og bikser sammen til de små utaknemmelige unger.

Ja som i kan høre, så er alt det her med børn og mad ved at gå mig på nerverne, som i virkelig meget! Der er egentlig 3 problemer (eller udfordringer kan man kalde dem), de hedder Tessa, Marco og Theis – Disse 3 giver mig 3 forskellige problemstillinger som jeg åbenbart ikke kan finde en løsning på, jeg føler faktisk lidt de har snakket sammen og bevist valgt at gøre mig gråhåret og småtosset. Det meste af min dag går med at udtænke hvordan pokker jeg skal komme ud af det her mad-helvede vi er endt i.

Problem nummer uno, hedder grød. Det ikke som sådan et problem at lave det, men det satme et problem at få drengene til at spise det. Det skal have den rigtige smag, temperatur og konsistens – Hvis jeg overser en lille klump så kaster de nærmest op på skift. I teorien kunne jeg godt lade dem leve af modermælkserstatning og grød fra Semper, resten af deres liv meeeen den går nok ikke. Jeg har prøvet at opgradere til havregrød, her lignede de også to små kødklumper der kastede op.

Én gang har jeg prøvet med bondebrød, bare for at se hvad der skete, der lød de også som en gammel Obel kadet der ikke kunne starte, dog stadig ikke lige så slemt som da jeg havde lavet kartoffel/gulerod/broccoli mos. Jeg har også prøvet med mos på glas med lidt grovere konsistens feks. pasta med kødsovs, vi har prøvet kogte grøntsager de selv kunne sidde og spise, ja kort sagt så føler jeg virkelig jeg har prøvet alt men lige lidt hjælper det.

Marco spiser glædeligt alt pulvergrød jeg servere, hvilket er skønt – Det sætter jeg stor pris på, men vi skal jo ligesom også videre? De bliver snart 7 måneder og vi er ikke rigtigt nået videre siden de startede for 2 måneder siden.

Theis har måske spist den slant jeg har lavet til ham, 2 gange i alt. Alene det med at få ham til at åbne gabet sådan skeen kan komme til, er et større cirkus med flyvemaskiner der kommer helt fra den anden ende af huset. Jeg kan glemme alt om at lave grøden tykkere eller med klumper, for jeg kan ikke engang få ham til at smage på det.

Det eneste jeg ikke har prøvet er BLW, men det skræmmer mig for meget til det nogensinde kommer til at være noget jeg går igang med. Der har jeg det bedre med at holde mig til anbefalingerne og følge “normen”.

Ja jeg indrømmer gerne jeg stresser lidt over det med mad selvom jeg ikke burde. Jeg har bare utrolig svært ved ikke at sammenligne ungerne lidt på det punkt. Med Tessa var det også en hård start, men jeg mindes slet ikke vi skulle kæmpe så meget som vi gør nu her med drengene.

Min sidste problemstilling er Tessa, hun har nemlig også besluttet sig for at være besværlig nu. Hun har egentlig været skide god til at spise før i tiden, og ikke det mindste kræsen, men de sidste mange måneder er hun holdt op med mindre vi ved et held rammer den helt rigtige menu som 5 ud af 8 gange er kartofler og sovs (de andre gange spiser hun intet). Ingen grøntsager, ingen kød, ingen pasta og ingen mad i forkerte farver. Udfordringen i dette er at hendes præferencer skifter konstant, og rammer vi ved siden af eller bliver hun følsesmæssigt oprørt eller bare utilfreds over en total random ting, så skubber hun tallerkenen væk og går fra bordet. Det faktisk som om hun er selektiv kræsen, på udvalgte tidspunkter der passer hende.

Hvis det stod til hende så hendes madplan sådan ud:
Morgenmad: Havregrød, en bolle eller en frugtsmoothie.
Middagsmad: Rugbrød med leverpostej og dyppedyp (Remoulade), hårdkogt æg uden noget til, eller ingenting, det svinger alt efter humør.
Aftensmad: Kartoffelmos med sovs, flutes, eller ingenting, det svinger alt efter humør.
Snacks: Kiks i alle afskygninger, bananer, frugtsmoothies, vingummier og alt andet som man egentlig ikke syntes ens barn skal spise sig mæt i.

Det er lidt frustrerende og vi har prøvet at fjerne fokus fra problemet, men som mor gør det bare ondt at se man ikke kan knække koden til at give sine børn noget så basalt som fast føde – Det jo forhelvede mit job, at fodre mine unger.

Dette indlæg er lidt rodet, men jeg håber i fangede lidt af det hele – om ikke andet fik jeg lukket lidt frustrationer ud, sådan tavlen er vasket ren og jeg er klar til at tage kampen op igen i morgen. Jeg indrømmer gerne, jeg syntes det er hårdt og efterhånden er måltiderne ikke noget jeg ser frem til, for jeg ved jeg skal sidde og kæmpe. Det lidt som om energien til at hygge ved bordet er helt væk, det skal bare overståes.

Har i haft lign. udfordringer eller har i nogen gode råd til hvad jeg kan prøve så tager jeg imod med kyshånd – Godnat folkens <3

Jeg pakkede bilen, og så kørte jeg min vej…

…Manden havde nemlig fået omgangsyge, så jeg flygtede hjem til min mor i den naive tro at det ville redde resten af familien fra at blive smittet hehe.

image

Jeg HADER sygdom, punktum! Én ting er når ungerne bliver syge, okay det kan jeg håndtere selvom det ikke er rart. En anden ting er når farmand bliver syg, så kan jeg godt mærke jeg begynder at få lidt fugt på panden og bliver en smule stresset mens jeg prøver på at få ham på højkant hurtigst muligt. Det er dog helt af helvede til når jeg selv bliver syg for jeg føler virkelig ikke jeg har mulighed for (eller tid til) at rive en dag ud af kalenderen og gemme mig under dynen. Ungerne står stadig op på de mest fucked up tidspunkter om natten, de vil stadig gerne fodres og have en ren ble, og så kræver de også at blive underholdt af husets hofnar – Kort sagt så har jeg bare hverken tid, lyst eller mulighed for at ligge og være skidt tilpas.

Hvis endelig jeg fik tiden en dag, så skulle den helt sikkert ikke bruges med hovedet nede i toiletkummen. Jeg drømmer mere om at sove længe, bestille sushi udefra, en tur til frisøren og ellers hjem og smide mig på sofaen med benene oppe til en eller anden ulækker klichéfyldt tøsefilm der bare får tårerne til at piske ud af tårekanalerne som om man lige havde åbnet for et springvand.

Alt dette er dog total urealistisk, så i stedet har jeg valgt en strategi der hedder at flygte i en stor bue uden om folk der så meget som snøfter på det forkerte tidspunkt – Det også derfor, da manden fra morgenen af sagde at han vist havde fået omgangssyge, at jeg valgte at pakke sydfrugterne i en helvedes til fart, hente Frk. Tumling tidligt fra dagpleje for at søge asyl hjemme hos min kære mor. Alternativet var at sætte et telt op i baghaven og smide ham der ud, men vi havde desværre ikke noget telt.

Udspekuleret som jeg er, så ved jeg nemlig at det betyder 3 ting når jeg tager hjem til min mooooooaaaar: Flere hænder til at hjælpe, mere afslapning til mig og aftensmad der IKKE er lavet af mig… Momse fik kvalitetstid med sine børnebørn, jeg fik slappet af og manden fik en dags tid til at komme på højkant igen, inden jeg kom hjem med de 3 små kommanderende generaler – Det ren win win situation hehe.

En ekstra detalje jeg vil fortælle om er at jeg faktisk begynder at føle mig lidt sej. Uden problemer fik jeg sendt den store i dagpleje, fik givet drengene grød, puttet dem, pakket bilen mens de sov, vækket drengene, hentet tumlingen tidligt MED drengene i bilen, kørt os hjem til den kære mormor, tømt bilen for baggage og børn, fik børnene af overtøjet og sidst men ikke mindst underholdt dem indtil momse kom hjem fra arbejde.

Behøver jeg at sige jeg er træt nu efter at vi er kommet hjem og alle ungerne er puttet (endda én time før de plejer) – Fuck jantelov, jeg er skide sej hvis jeg selv skal sige det hehe.

Tak for jer, og tak for jeres tålmodighed. Min fritid er rimelig sparsom for tiden, og den jeg har bliver brugt i træningscentret for at få vægten lidt ned igen, så bloggen bliver lidt forsømt, men jeg tænker på jer dagligt.

God mandag alle sammen <3

Guldlok og de to-tre små rollinger

image

Der var engang en mor som havde to små rollinger (og en lidt større tumling, men hun er ikke med i dette eventyr) – De boede langt ude på Lars Tyndskidsmark i et lille hus oppe på toppen af en bakke. 

De to små rollinger var nu 6 måneder gamle, hvilket betød at moderen den seneste måned havde prøvet at indvige dem i den store verden af grød og mos. Selvom de var utrolig madglade, så gik det ikke så let som hun havde regnet med. Hun havde prøvet at lave mosen tynd, hun havde prøvet at lave mosen tyk. Hun havde prøvet at lave den uden smag, hun havde prøvet at lave den med smag. Hun havde prøvet at lave den selv, hun havde prøvet at give dem færdiglavet. Hun havde prøvet at lade dem sidde i højstol, hun havde prøvet skråstol, hun havde prøvet at lade dem sidde på hendes knæ. Hun havde endda både prøvet at servere den både varm og kold uden nogen videre effekt – Det var som om hun ikke kunne finde den rette løsning.

Efter noget tid begyndte det at gå lidt bedre med den ene af rollingerne, han åd og åd som om han aldrig var blevet fodret før, og moderen jublede “JUBIII ENDELIG!” og kiggede derefter over på den anden rolling for at se hvordan han sikkert også ville æde som et vildt dyr… Det gjorde han bare ikke, der skete ikke skid for at sige det mildt. Den klat grød hun havde lagt i munden på ham, lå der stadig og han kiggede bare dumt mens han lignede én der tænkte “Gider du godt fjerne det lort fra min mund, og stikke mig en flaske i stedet? TAK på forhånd dame!”

Moderen prøvede alt hun kunne, hun jublede, hun klappede i hænderne, hun tog en mundfuld selv, hun smaskede højlydt og hun sad med munden så åben at selv Kim Larsen ville være misunderlig – men intet skete. Han kiggede stadig dumt på hende. Efter en måned var hun klar til at give op, og havde sagt til sig selv at han kom til at leve af modermælkserstatning til han blev konfirmeret (Såfrem han da ville konfirmeres, ellers måtte han drikke det skidt indtil han fandt en kone der gad fortsætte kampen).

Det gik pludselig op for hende at der var én ting hun ikke havde prøvet endnu, nemlig at fodre dem på samme tid. I hendes logik var det nemlig logik at når begge var babyer, ergo samme art, så de talte selvfølgelig samme sprog, hvilket bestød at den grødspisende rolling ville kunne fortælle den ikkegrødspisende rolling, at grød var “the shit” nu til dags!

Begge rollinger blev plantet i en svensk højstol hver, som var alt for store til dem, men skidt pyt med det, de fik et håndklæde i ryggen og en hagesmæk om halsen – Nu skulle der ædes grød!

Den grødspisende rolling fik en mundfuld først, den gled ned. Så fik den ikkegrødspisende rolling en mundfuld, den gled Æ’ ned. Imens moderen så prøvede at få skovlet maden ind i munden på ham igen, så fik den første rolling hånden ind i munden og derefter tværet den godt og grundig rundt i hovedet på sig selv. Da moderen opdager det skynder hun sig at gøre ham lidt ren og stikker ham derefter en ny mundfuld grød, hvilket resultere i at den anden rolling begynder at æde sin hagesmæk som var smurt ind i grød – Nu var hans fjæs også smurt ind.

Sådan gik det lystigt afsted på skift, indtil begge rollinger og moderen til sidst sad og var dækket af grød – Hvor meget af grøden der faktisk blev spist, vides ikke, men rollingerne blev puttet og sov lige de 30 minutter det tog moderen at få gjort rent efter det cirkus.

Vi prøver igen i morgen, og udfra sundhedsplejerskens anbefalinger skal vi fra nu af i cirkus 2 gange om dagen… Åh gud sagde moderen!

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com