Kategori: Kreativiteter

Billig krydderihylde fra ikea

Ikea gallerihylde lavet om til krydderihylde
Ikea gallerihylde lavet om til krydderihylde

Vi stod og manglede en enkel opbevaring til vores primære krydderier i køkkenet, da ideen om en plastikkasse ikke rigtigt tiltalte mig.

Efter en del søgen på nettet fandt jeg denne løsning som jeg syntes var ret så fed og dejlig minimalistisk.

Det er en gallerihylde og krydderi glas fra IKEA hvor jeg har sat labels på med en Dymo. Men da vi ikke har en IKEA lige i nærheden, endte vi med at bruge gallerihylde fra Jem og Fix på 50 cm i stedet for 55 cm. (Bare lige et fif til dem der ikke bor i kort afstand fra IKEA eller er der hveranden weekend.

Krydderiglassene er godt nok fra IKEA, men det nogen jeg købte den éne gang vi har været der, men jeg er sikker på det også vil se godt ud med de orginale glas fra Santa Maria eller lign.

Links til de to omtalte hylder og glas:
Jem&Fix gallerihylde
IKEA Ribba billedehylde
IKEA Krydderiglas

Sparetips: Billig refills til Anglecare blespanden

Her hjemme har vi ikke ret mange penge at gøre med, så vi er i nogen tilfælde nød til at tænke kreativt, og derfor fandt vi denne måde at montere en almindelig sort sæk i den blespand man får med fra babypakken hos babysam.

Det ikke en optimal løsning, da den slet ikke er lige så luftfri som de orginale poser man kan få, men det er billigt og lugtproblemet kan løses ved at tage i Brugsen, og købe en pakke med “Nappy bags” med duft til 30 kr for 300 stk.

Her er lige en hurtig video med hvordan den er monteret trin for trin

Trin 1: Du putter posen ned i åbningen, sådan der til sidst kun lige stikker 20 eller 30 cm op.
Trin 2: Du tager den gamle ring fra de tomme refills og hiver toppen af posen igennem.
Trin 3: Du folder til sidst toppen af posen rundt om ringen og samler posens ender under den.
Trin 4: Du sætter ringen ned, som når du montere en alm. refill.

DIY: Sådan farver du en falmet barnevogn

Jeg er flere gange blevet spurgt om hvordan jeg har farvet min barnevogn, så her kommer en lille diy guide til jer.

Jeg købte en billig brugt barnevogn, som trængte til en kærlig hånd da den var meget falmet. Efter en masse research fandt vi et produkt der hedder “simplespray” som www.tm-matrialer.dk forhandler til 118 kr pr dåse. Det lyder måske lidt dyrt når jeg siger du vist skal bruge et par dåser, men i forhold til hvad en ny barnevogn koster så det ikke så slemt (og jeg er ellers røv nærrig).

Her kan du se resultatet på hvordan en sort falmet barnevogn blev til en mørkebrun barnevogn.

Sådan farver du en falmet barnevogn
Resultatet efter jeg har farvet min falmet barnevogn

Fremgangsmåden er således:

1. Rengør barnevognen og lad den tørre,

2. Nu ville jeg personligt “afdække” de dele der ikke skal males med malertape (feks reflekser, lynlåse, knapper osv.) men hvis du føler dig meget sikker på du kan styre farven (hvilket jeg ikke kan da jeg altid får svinet mig selv og alt inden for 5 kilometers afstand, til) så kan du springe dette trin over.

3. Derefter tog vi farven og sprøjtede på grydesvampe og smurte det ud på barnevognen.

Tip: Prøv først et sted på barnevognen som ikke er synlig til du er sikke på om du kan lide farven, og til du får en fornemmelse for hvor meget der skal på af gangen for at undgå det går igennem ved feks. kalechen. Du kan evt tjekke først om der er noget ekstra “pap” imellem det yderste lag af kalechen og betrækket på indersiden, da dette er med til at forhindre det går igennem. På min barnevogn er der ikke noget ekstra imellem så det gik lidt igennem, men det ikke noget der genere mig, og jeg er overbevist om det skete fordi vi kom til at putte for meget på af gangen. I sidste ende er det en satsning man tager, men jeg har ikke fortrudt det

4. Nu skal du lade barnevognen tørre en dag eller to, jo længere jo bedre. Fordelen ved denne spray er helt klart den ikke skal fikseres med varme bagefter eller lign.

5. Når barnevognen er tør så ville jeg personligt lige tage en opvredet klud og tørre hele barnevognen af igen for at være sikker på det ikke smitter af nogen steder. Der står godt nok det ikke er skadeligt for børn, men jeg syntes stadig det ville være surt at barnet prøvede på at æde barnevognen og så endte med at være helt sort om munden.

Dette var lige fremgangsmpden i grove træk – Det var min kære mor der lavede det meste af arbejdet i sin tid, da man jo så vidt muligt ikke må lege med kemikalier som gravid, så jeg kan ikke helt forklare ned til mindste detalje hvordan det foregik. Dog går jeg ind for man prøver sig frem og finder ud af hvad der fungere bedst for en selv, da ikke alle menneskeer (eller barnevogne) er ens.

Et bonus tip, når vi snakker om at shine en brugt barnevogn op, er at give stellet en omgang med noget autosol og en grydesvamp for at få de små rustpletter væk. Efter sådan en tur så kan du med lidt arbejde så stellet til at se helt nyt ud.

Autosol kan feks.i thansen eller lignende butikker.

image

Link til TM Matrialers hjemmeside: HER
Direkte link til Simpelspray: HER

Hvis der er du er i tvivl om så ved jeg du kan ringe til dem, og så giver de fantastisk god vejledning.

God fornøjelse med projektet hvis du stadig har mod på at kaste dig ud i sådan en lille diy.

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com