DIY_knaehoejkarse_tumlingogtvillinger

Vi har været hårdt ramt på det seneste, hvilket også forklare (men ikke undskylder) min inaktivitet på de socialemedier for tiden. Drengene har sovet skidt, og Frk. Tumling har lige været igennem en uges tid med feber – Så vi har haft en del lange aftener og nætter. Heldigvis ser det hele ud til at være i bedring, da drengene er begyndt at gå tidligere i seng, altså når de ikke er syge som de er lige pt. Det betyder også der er ved at være lys forude for os forældre, når det kommer til at få lidt alene tid om aftenen hvor vi kan få slappet af og ladet lidt op.

Igår nat var dog en meget hård nat da Supermand havde frygtelig ondt i maven og vågnede hver gang vi prøvede at lægge ham i seng – Det lykkeds omkring 01.30 da jeg endelig valgte at lade ham sove i mine arme… Farvel god nattesøvn!

MEN på trods af den dårlige søvn, og de store indkøbsposer jeg har under øjenene så fandt jeg overskud til lidt aktiviteter med Frk. Tumling som er en overskudsmor værdig (Ja ja jeg indrømmer gerne jeg var dopet på rundstykker og energidrik, men det gælder stadig), imens farmand var i Skive og handle lidt ind. Jeg plantede drengene i deres højstole imens jeg fik gjort klar til at klaske en omkring hjemmelavet og ufarlig modellervoks sammen. Opskriften kan i finde herwww.hjemmeunger.dk, den er rigtig nem at følge, jeg vil dog anbefale at udskifte frugtfarven med pastafarve i håb om at det er nemmere at få af fingrene bagefter. Uden at lyve så tog det mig lige så lang tid at få den blå frugt farve af mine fingre, som det tager en tosse at binde sine træsko.

Imens dejen kølede af, så havde jeg klargjort to tømte glas fra Semper som vi kunne dekorere med Posca tusser og bagefter fylde med vat sådan vi kunne så lidt karse.

Grunden til jeg køber Posca tusser til mine projekter med ungerne, er pga. de indeholder vandbaseret maling der er ufarligt for børn og som nemt vaskes af både hænder og møbler når man er færdig med at være kreativ. Generelt syntes jeg også at resultatet bliver meget pænere end med mange andre slags tusser og maling, da farverne tørre utrolig hurtigt sådan man kort efter kan male videre oven på det man lige har tegnet – Det er super børnevenligt. Posca tusser egner sig til ufattelig mange overflader, på deres hjemmeside skriver de blandt andet at de kan bruges på: Tekstiler, Træ, Glas, Plastic, Papir, Porcelæn og Metaller – Men jeg skal desværre ikke lige kunne sige hvor mange af dem hvor det holder til vask andet end på tekstiler (hvilket jeg selv har prøvet engang til et fastelavnskostume).

Alt i alt var det en utrolig hyggelig eftermiddag på tumlingens præmisser, hvilket jeg savner en del for tiden. Drengene kræver SÅ meget af vores opmærksomhed, så jeg kommer lidt til kort på mange punker – Jeg er dog ved at finde ro i at jeg ved jeg gør hvad jeg kan og det skal nok blive bedre.

Her er lidt billeder fra vores eftermiddag, og jeg håber i kan bruge vores dag til at blive inspireret til jeres egne DIY’s med pyntning af glas og leg med modellervoks.

I kan også se mit indlæg med 15 gratis aktiviteter du kan lave sammen med dine børn i weekender og ferier, den er fyldt med sjove aktiviteter jeg glæder mig til at prøve med den lille diva og drengene.

image

image

image

image

image

image

image

image

image

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.