image

Der var engang en mor, der havde et hold tvillinger som ikke kunne lide at sove til middag i deres kampvogn. De hed Batman og Supermand.

Moderen havde dagen før søgt råd og vejledning ved den gode fe, og derfor vågnede hun op den morgen og var helt klar parat til start, til at tage kampen op imod de to superhelte og kampvognen.

Supermand stod op ved otte tiden, og Batman lå og snorkede indtil klokken ni inde i de kongelige gemakker.

Da klokken blev lidt over ni, efter en masse dikkedik og tittebøhen, kunne moderen se at Supermand var ved at være træt, så han fik tilbudt en “lille genstand” på flaske (non-alkohol selvfølgelig) og blev puttet med kappen godt op om ørene i kampvognen, fik en prop i munden og så trillede moderen ellers med kampvognen op og ned af de lange korridorer mens hun holdte vejret og bad til samtlige guder hun kunne komme i tanke om – ti minutter senere lykkedes det og hun sneg sig derfor hastigt, men lydløst op i storsalen hvor Batman lå og ventede tålmodigt på hun skulle komme tilbage og lege hofnar for en stund.

Ca en halv time senere blev Batman træt af at glo på hendes kunster, og måske også en smule søvnig, derfor fik han også en genstand og blev puttet i kampvognen sammen med Supermand. Herfra gik det faktisk op i hat og briller, men da der var gået to timer fra start  sov begge superhelte trygt og godt i vognen og moderen listede igen af sted på bedste ninja facon.

Hun sprang ind til kongen med armene i vejret og proklamerede at nu sov de endelig – Mission var derfor fuldført. Hun fik sat sig på tronen, tørrede sveden af panden, og tog en slurk af den nyskænkede rødvin (eller også var det bare rød saftevand).

Inden der var gået 5 minutter sagde kongen meget tørt “…Jeg tror ikke de sover længere” og ganske rigtigt kunne man høre de to helte råbe deres slagsang “Vrææææææææææl!”

Moderen rejste sig og begav sig den lange tunge vej ned af de mørke korridorer mens hun måtte konkludere at måske vandt de slaget, men hun skulle nok vinde krigen… Det var hun sikker på, eller det håbede hun i hvert fald på.

The end

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.