Én af de ting jeg ikke så tit fortæller om er de der dage hvor alt er kaos og jeg egentlig ikke kan se noget sjovt i det. Altså jeg ikke kan twist historien sådan de kan blive underholdende at læse hvis jeg lige pepper det hele lidt op. 

Sådan en dag har vi idag. 

Den startede ellers meget godt med at jeg fik lavet en madplan for den kommende uge, og jeg har fået handlet det hele ind i formiddags – I dag skulle vi have fiskefileter med kartofler og grøntsager on the side. Skæbnen vil dog noget andet, ligesom så ofte før. 

Det sker nemlig rigtig tit at jeg henter ungerne fra institutionerne og vi kommer hjem for at gå igang med maden, men de er trætte og søger alle 3 min opmærksomhed… Som regel på en negativ måde, da negativ opmærksomhed jo er den hurtigste måde at “stjæle mig” fra én af de andre unger. Det er en disciplin drengene er rigtig gode til. 

I dag er ikke en dag de laver ballade for at få min opmærksomhed, men de vil op… Alle 3… Og de græder hvis de ikke kommer det – Av det gør ondt i mit mor hjerte. 

Da  jeg ikke kan bære alle 3 på samme tid må jeg jo plante min popo på gulvet, sidde i skrædderstilling med et barn på hvert lår og én som sidder i midten på min ankel imens jeg holder om dem alle 3. De ikke tilfredse med denne løsning, men hvad pokker kan jeg gøre? 

På dage som disse så ryger mine planer for sundt-insta-venlig-varieret-overskudsmor-måltid ud af vinduet, og så bliver det erstattet med den evige nødplan – Pølsemadder! 

Har jeg dårlig samvittighed når det måske sker 3 gange på en uge? Fandeme ja! Men er mine børns behov for nærhed vigtigere end hvad vi får til aftensmad? Mega meget ja! 

De dage hvor de laver mest ballade er også oftest de dage jeg kæmper den største kamp med at få lavet et varmt måltid til dem, men jeg kan simpelthen ikke have øjne på dem alle 3 hver sit sted i huset, imens jeg sørger for maden ikke brænder på eller der går ild i lortet. 

Vi gør alle vores bedste, men der er SÅ meget man ikke ser udfra de billeder  og posts folk smider på Facebook og lign. 

I skrivende stund står drengene på hver sin køkkenstol og leger stangtennis med spisebordslampen, så jeg vil smutte tilbage til at lave deres pølsemadder færdig. 

P. S. Ingen unger kom til skade mens dette indlæg blev produceret, og de blev selvfølgelig pillet ned fra stolene INDEN jeg skrev indlægget færdigt, bare sådan vi har det på det rene. 

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.