image

Der var engang en mor som havde to små rollinger (og en lidt større tumling, men hun er ikke med i dette eventyr) – De boede langt ude på Lars Tyndskidsmark i et lille hus oppe på toppen af en bakke. 

De to små rollinger var nu 6 måneder gamle, hvilket betød at moderen den seneste måned havde prøvet at indvige dem i den store verden af grød og mos. Selvom de var utrolig madglade, så gik det ikke så let som hun havde regnet med. Hun havde prøvet at lave mosen tynd, hun havde prøvet at lave mosen tyk. Hun havde prøvet at lave den uden smag, hun havde prøvet at lave den med smag. Hun havde prøvet at lave den selv, hun havde prøvet at give dem færdiglavet. Hun havde prøvet at lade dem sidde i højstol, hun havde prøvet skråstol, hun havde prøvet at lade dem sidde på hendes knæ. Hun havde endda både prøvet at servere den både varm og kold uden nogen videre effekt – Det var som om hun ikke kunne finde den rette løsning.

Efter noget tid begyndte det at gå lidt bedre med den ene af rollingerne, han åd og åd som om han aldrig var blevet fodret før, og moderen jublede “JUBIII ENDELIG!” og kiggede derefter over på den anden rolling for at se hvordan han sikkert også ville æde som et vildt dyr… Det gjorde han bare ikke, der skete ikke skid for at sige det mildt. Den klat grød hun havde lagt i munden på ham, lå der stadig og han kiggede bare dumt mens han lignede én der tænkte “Gider du godt fjerne det lort fra min mund, og stikke mig en flaske i stedet? TAK på forhånd dame!”

Moderen prøvede alt hun kunne, hun jublede, hun klappede i hænderne, hun tog en mundfuld selv, hun smaskede højlydt og hun sad med munden så åben at selv Kim Larsen ville være misunderlig – men intet skete. Han kiggede stadig dumt på hende. Efter en måned var hun klar til at give op, og havde sagt til sig selv at han kom til at leve af modermælkserstatning til han blev konfirmeret (Såfrem han da ville konfirmeres, ellers måtte han drikke det skidt indtil han fandt en kone der gad fortsætte kampen).

Det gik pludselig op for hende at der var én ting hun ikke havde prøvet endnu, nemlig at fodre dem på samme tid. I hendes logik var det nemlig logik at når begge var babyer, ergo samme art, så de talte selvfølgelig samme sprog, hvilket bestød at den grødspisende rolling ville kunne fortælle den ikkegrødspisende rolling, at grød var “the shit” nu til dags!

Begge rollinger blev plantet i en svensk højstol hver, som var alt for store til dem, men skidt pyt med det, de fik et håndklæde i ryggen og en hagesmæk om halsen – Nu skulle der ædes grød!

Den grødspisende rolling fik en mundfuld først, den gled ned. Så fik den ikkegrødspisende rolling en mundfuld, den gled Æ’ ned. Imens moderen så prøvede at få skovlet maden ind i munden på ham igen, så fik den første rolling hånden ind i munden og derefter tværet den godt og grundig rundt i hovedet på sig selv. Da moderen opdager det skynder hun sig at gøre ham lidt ren og stikker ham derefter en ny mundfuld grød, hvilket resultere i at den anden rolling begynder at æde sin hagesmæk som var smurt ind i grød – Nu var hans fjæs også smurt ind.

Sådan gik det lystigt afsted på skift, indtil begge rollinger og moderen til sidst sad og var dækket af grød – Hvor meget af grøden der faktisk blev spist, vides ikke, men rollingerne blev puttet og sov lige de 30 minutter det tog moderen at få gjort rent efter det cirkus.

Vi prøver igen i morgen, og udfra sundhedsplejerskens anbefalinger skal vi fra nu af i cirkus 2 gange om dagen… Åh gud sagde moderen!

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.