Frk. Tumling
Sød og Uskyldig – NOT!

Én af de ting jeg elsker mest ved at have børn, er at se de underlige ting de kan finde på helt spontant.

Igår sad vi foran fjernsynet inden sengetid, som vi gør hver aften, og putter med dyner og lidt tv da det lige pt. er den lille Frk. Tumling’s foretrukne måde at geare ned efter en hård dag i dagpleje (eller en hård weekend).

Vi sidder så og ser familien fra bryggen, hvor der er et klip med Geggo og Mopper der er på vej til stranden, og har derfor alle hundene med i bilen.Geggo’s hund Baby hopper så hele tiden om på forsædet mens den har tungen hængende halvt ude af halsen mens den udskifter alt ilt inde i den stakkels bil.

I kender godt den lyd hunde laver når de ser sådan ud ik?
Forestil jer så jeg sidder helt roligt med mit barn i armene og generelt bare nyder dette øjeblik af omsorg og kærlighed. Dette lyserøde scenarie bliver dog hurtigt afbrudt af at den lille Frk. Tumling også begynder at stønne som en hund mens hun har tungen halvt ude af halsen.

Ja ja de er da charmerende de små, men for pokker hvor kan de da hurtigt ødelægge et idyllisk øjeblik med deres små særheder 😛

Det næste bliver at hun kaster sig ned på gulvet mens hun gøer som en hund… Ikke fordi det ville overraske mig det helt store på nuværende tidspunkt.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.