For et halvt år siden oprettede jeg denne blog for at have noget at give mig til på de sene nattetimer når jeg ikke kunne sove.

Før i tiden brugte jeg tiden på en masse andre hobbies, men tiden er desværre ikke til at finde malergrej, symaskiner osv frem, så valget faldt på at blogge.

Det gør mig så glad at se mit lille “hobby” vokser stille og roligt og at andre folk faktisk kan finde lidt fornuft i det jeg ser som hjerneprutter og munddiarre.

Hver gang jeg har skrevet et indlæg og skal til at trykke udgiv, så føler jeg det er en omgang vrøvl jeg er ved at sende af sted, men jeg gør det alligevel – for det er med til at udfordre min angst for andre folk og deres meninger om mig.

Selvom det bare er “pjat” det jeg har gang i, så gør det mig alligevel lidt stolt at siden på Facebook snart rammer 500 likes, at bloggen har over 10.000 sidevisninger, nogen af mine indlæg har over 1000 visninger første dag de lagt op, at jeg blogger for voresborn.dk og at dagens.dk i dag kontaktede mig for at spørge om de måtte dele et af mine indlæg.

Det er små ting, og ikke noget der kan komme noget ud af udover jeg får en større tro på at der faktisk er noget jeg kan finde ud af og verdenen faktisk ikke er så farligt et sted når man bare springer ud i det 🙈

Dette er bare en lang Tak fordi i gider at følge med både her, på instagram og på Facebook.

Jeg vokser en centimeter for hver kommentar, like og deling i har givet mig – Tak  <3

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.