image

Det lyder måske mærkeligt for nogen, men jeg er faktisk begyndt at drømme om ikke at holde nytårsaften. Altså jeg mener ikke at skippe den totalt men mere bare nøjes med at tulle rundt i nattøj, se gamle danske film og æde is – Ja faktisk bare ændre lidt på traditionen.

Inden vi fik børn holdte vi tit nytår for vores vennekreds, jeg og én af de andre “koner” tog ud og handlede stort ind til 3 retters menu, flot pynt, gode drikkevare og hele molivitten. Intet skulle mangle og der var lagt op til en brag af en fest, men desværre blev det hele altid overskygget af stress, for høje forventninger og en stor portion skuffelse.

Nu må i ikke misforstå mig, aftenerne var hyggelige nok men det blev bare aldrig det vi havde lagt op til.

Så kom Frk. Tumling ind i billedet og jeg mistede lysten til at holde det helt store gilde med tømmermænd efterfølgende. Der startede drømmen faktisk om at lave ingenting nytårsaften, en der var alligevel et eller andet inden i mig der sagde at det kunne man ikke, man skulle i det mindste have noget godt mad.

Problemet er bare at planen om den gode mad gør man gerne vil invitere lidt gæster så man havde nogen at dele det med. Der skulle da også være lidt pynt og en flaske champagne til klokken slår 12 for det høre jo til, men når man får gæster så vil man da også gerne være lidt fin i tøjet… Kan i se den onde spiral?

Det er SÅ svært at lave nytårsaften helt low key og uden stress og forventninger og det kan jeg bare mærke trigger min angst og stress helt vildt.

Jeg glæder mig helt vildt til at tilbringe aftenen sammen med vores forældre, for det faktisk de eneste vi har inviteret. Mange venner falder fra når man får børn og så har jeg egentlig svært ved at overskue at skulle hjemmefra med ungerne.

I år satser vi på god mad og så smide os i sofaen med familien, Hr. Kæreste vil lige skyde noget krudt af når klokken slår 12 og jeg gemmer mig inde i stuen med børn og hunde for vi er nemlig alle bange for krudt hehe. Dog drømmer jeg stadig om min nytårsaften uden at skulle noget, og én eller anden dag skal det også nok lykkes – om jeg er blevet kedelig eller om det er min angst der står i vejen ved jeg desværre ikke.

Hvordan skal du holde nytår og har du før prøvet at boycutte enten jul eller nytår?

Under alle omstændigheder vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår hvis jeg ikke får lavet et indlæg mere inden året er omme. I skal vide jeg er dybt taknemmelige for i gider følge med i mit og ungernes liv.

I det nye år kommer der andre bøller på suppen og jeg vender tilbage til mere struktur og lidt mere indholdsrige indlæg. Vi har været lidt hængt op på det seneste så mit overskud har desværre vaklet en del – dog vil jeg ikke poste indlæg bare for at poste noget da jeg syntes at i fortjener bedre end det og at jeg kan gøre det så meget bedre 😛

Tak for jer <3

Comments

comments

2 comments on “Kan man godt droppe nytårsaften?”

  1. Nytår 2013:
    Vi spiste en lækker forret og hovedret.. Tullede rundt med den lille.
    Satte os på sofaen og så en film. Tog en halv times lur. Spiste dessert. Sov lidt igen. Spiste resten af desserten. Tog en lille lur.
    Hoppede nytåret ind.
    Gik i seng.. Vi havde en dejlig aften.
    Jul?
    Mine forældre bor i Spanien halvdelen af året. Når vi holder jul hos dem, er det med et glas rødvin champagne til solnedgangen på stranden, middag på en restaurent, eller nogen gange bare pasta med ketchup, lidt slik, og en gave til hver.
    De sidste par år har budt på; jul bare min mand og jeg, uden pynt og træ, men bare lidt god mad.
    En jul i Thailand, det bød på utrolig meget ris, 14 danskere det dansede om et 20 cm højt plastik juletræ, og noget med utrolig meget thai whisky.
    Der sidste to år har det bare været os og et venner par med lidt god mad.
    I år er første gang i mange år jeg skal holde en almindelig dansk jul med juletræ, flæskesteg og pynt.
    Så boykotte jul og nytår?
    Sagtens 🙂 jeg har faktisk altid haft nytår og alle de opskruede forventninger..

    • Hehe hvor lyder det dog til du har prøvet at holde jul på alle mulige måder 😛
      Min jul kan jeg godt lide traditionel sammen med familien, men jeg kan godt mærke at når jeg når til nytår så er jeg mættet socialt og orker egentlig ikke flere mennesker, så tror jeg ende med at holde nytår hjemme uden nogen gæster et år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.