Først og fremmest skal du have kæmpe tak for du har valgt at klikke her ind for lige at læse lidt med igen – Det varmer rigtig meget. Du er dog nok klikket her ind for at finde ud af hvordan det går med mig og ungerne, og måske endda for at finde ud af hvorfor der har været så stille det seneste års tid.

Sagen er den at ungerne og jeg jo flyttede for os selv tilbage i januar 2017, og det er gået rigtig godt og vi trives alle helt vildt. Det har dog gjort at jeg har haft brug for at ligge min energi i at få en hverdag til at hænge sammen, finde ud af hvad slags forældre jeg egentlig vil være, få skabt et godt samarbejde med ungernes far, og generelt sørge for ungerne får den opmærksomhed fra mig som de har brug for.

Derudover har jeg jo også en kæreste jeg har haft travlt med at skabe et liv sammen med, og vi bor da også sammen nu (Yaaaay!). Så da vi jo har 6 børn til sammen, så kræver det også lidt en balancegang imellem at være forældre, bonusforældre, kærester osv. Derfor har ethvert ledigt øjeblik, hvor ungerne ikke har været hjemme, også været dedikeret til at være kærester sådan vi ikke glemmer hinanden midt i dette kaos vi har været omringet af de seneste mange måneder.

Det meste er dog overstået nu, og jeg har lige afsluttet et angst forløb hos regionspsykiatrien i Viborg som har givet mig en masse værktøjer midt i dette kaos. Det sidste på listen jeg mangler er at mine 3 børn skal starte i en børnehave her i byen hvor vi bor nu, og det bliver super godt!

Indtil nu har jeg kørt dem til den by vi boede i før sådan de kunne blive i deres gamle institutioner indtil at drengene alligevel skulle skifte fra dagpleje til børnehave, hvilket de skal her d. 1 juni. Det er virkelig sørgmodigt for mig som mor, og egentlig også ret skræmmende. Jeg er langt fra klar til at de skal være børnehavebørn, og jeg er slet ikke klar til at sige farvel til snart 5 års samarbejde med verdens bedste dagplejemor. Jeps, jeg bliver et tudefjæs den dag vi skal sige farvel hehe.

Drengene er dog klar til nye udfordringer, og Frk. Tumling er skide god til at få nye venner, så hun kommer til at tage skiftet i stiv arm hvilket giver mig lidt ro i sjælden selvom den dårlige samvittighed stadig plager mig fra tid til anden.

Nå men som du nok kan læse så har der været en helt masse ting der har krævet min opmærksomhed og min energi men jeg føler endelig jeg er ved at være et sted hvor jeg har tid og lyst til at give både denne blog og madebynetha.dk min energi igen. Jeg elsker at blogge, og jeg drømmer da også om at blive god til det engang hehe. Der er dog lidt mere aktivitet på mine forskellige instagram kontoer, så der er i selvfølgelig stadig velkommen til at følge med.

Det næste stykke tid vil jeg bruge på at “genopfinde” mig selv om min blog, finde ud af om jeg stadig er en morblogger, hvor meget jeg egentlig ønsker at dele ang mine børn, eller om hele konceptet skal have en makeover. Jeg ved det virkelig ikke men jeg vil meget gerne have jeres meninger, ideer og inputs til hvad i synes jeg skal gøre, hvad i synes jeg skal fortsætte med og hvad i gerne vil læse om.

Tak for jer <3

Comments

comments

1 comment on “Men hvordan går det egentlig?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.