I dag var jeg ved lægen for at få min 2 graviditets undersøgelse. Jeg følte egentlig ikke den var nødvendig, da jeg i forvejen bliver tjekket i hovede og røv (og det midt i imellem) – men hellere være på den sikre side, så jeg tog af sted.

Lægen fortalte alt så rigtig godt ud, MEN…. vi skulle også lige have mig vejet – GISP! Jeg prøvede på bedste vis forklare ham at jeg var på vægten fra morgenen af (vi ved jo alle det tal er meget pænere end når man lige har spist en kæmpe middagsmad en halv time inden man tog af sted – UPS!) men han ville vist gerne se med egne øjne fordi han mente at ingen vægte var mere præcise end hans. Jeg tog de tunge skridt imod hans vægt, og til min store forbavselse viste den ikke alt for mange kilo mere end min egen.

På vej tilbage til min stol, gjorde jeg klar til den helt store forklaring med vand i kroppen, lidt for mange is og ingen mulighed for motion, som grunden til det høje tal – men han kom mig i forkøbet med ordene “Jamen det ser jo fint ud”, hvorefter jeg egentlig ikke kunne lade være med at påpege om det ikke var til den tunge ende. Han sagde dog blot at det skulle man jo forvente, både fordi der var to, og så skulle jeg nok regne med halvdelen af det var vand, og resten almindelig graviditets vægt. Det var jo den slags kilo der hurtigt forsvandt igen. Jeg skyndte mig at godtage hans forklaring, og på vej ud til bilen besluttede jeg mig for at fra og med i dag, gad jeg ikke stresse over vægten mere – for lægen havde talt, og de har jo (næsten) altid ret.

Tvillinge graviditet 26+0
Frk. Vom og æ’dunk uge 26+0

Med den lille Frk. Tumling tog jeg 25 kg på, og jeg er ikke flov over at indrømme jeg har taget 18 kg på i skrivende stund – men jeg VED jeg godt kan tabe dem igen bagefter. Efter jeg havde født Frk. Tumling startede jeg kampen mod kiloene d. 1 januar 2014, og det lykkeds mig at tabe mig til under min før-graviditetsvægt, og det er planen at gøre det igen, dog vil jeg denne gang gerne ramme min drømmevægt om 55 – 60 kg.
Men selvom jeg nu er ligeglad, kan jeg selvfølgelig ikke lave et hoveddyk ned i et kagebord, da mine ben, og mit bækken ikke kan klare alle de ekstra kilo, men det slut med at banke sig selv i hovedet over et tal der stiger, som man alligevel ikke selv kan styre 100%.

Desværre ser jeg en tendens til at kvinder er flove over hvad de tager på i deres graviditet, og de er flove over at have en mave der er større end de andres – men flash dog for pokker de flotte mavser og vær stolt af i overhovedet kan være gravide, ikke alle har den luksus. Og hvad så hvis man får et par strækmærker? eller en mavedelle bagefter? Jeg tror aldrig der er nogen der vil sige at børnene ikke har været det hele værd – Både graviditeten og den efterfølgende kamp med at få sin “gamle” krop tilbage.

Livet er for kort til at bekymre sig om den slags… og om dyrekort!

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.