Jeg er jo én  af de heldige kvinder der bliver bedt om at gennemgå en glukosebelastning et par gange i min graviditet da jeg har 3 faktorer der gør lægerne finder det nødvendigt – de 3 er at jeg venter tvillinger, min farmor havde sukkersyge og så jeg i den fede kategori.

Jeg ved ikke om de tænker, at bare fordi gravide godt kan lide kage, så det en smal sag at få den sukkerblanding drukket. Det kan jeg allerede sige nu,  at det er det absolut ikke. Og det eneste “hjælpemiddel” man tilbydes er at de kan hælde noget citron i,  der får smagen til at gå fra kvalmende sød til at minde om toiletrens. Jeg er absolut ikke fan! Jeg undre mig over at sundhedsstyrelsen altid snakker om hvor meget sukker der er i sodavand, hvorfor så ikke fusionere med royal unibrew og prøv at få det til at smag lidt mere af faxe kondi i stedet –  se det ville være et hit!

image
Min udsigt i 2 timer mens jeg sulter

Men i skrivende stund, sidder jeg så her i et venteværelse, solidt plantet i en lænestol. Jeg har stadig 1 time til at filosofere i (den første time gik med ikke at kaste op). Udover jeg føler de godt kunne forbedre sukkerblanding en man drikker, så kunne jeg egentlig også se en fordel i de opgraderet til massagestole, fladskærmstv og de nyeste premiere film. Måske skulle de til at lave en aftale med biograferne om at man kan få taget testen der? En film vare Ca 2 timer, så det kunne ikke passe bedre. I mine øjne ville det helt klart gøre oplevelsen bedre.

Men tilbage til virkeligheden
I det lille venteværelse hvor jeg sidder kan jeg betragte folk der kommer og skal have taget blodprøver.  Det både de ældre mennesker der knap kan høre deres navn bliver kaldt op, de unge piger der lugter som om de har testet hele Matas, og forældreparret der tydeligvis ikke har sagt et ord om nåle til deres børn da de kørte her ind.

Da ungerne endelig bliver kaldt ind kan man se at der pludselig gik et lys op for dem og frygten bredte sig i øjnene på ddm. De bliver nærmest slæbt ind i konsultationen mens forældrene prøver at komme med alle mulige gode argumenter for hvorfor det her skulle blive mindst lige så sjovt som at komme en tur i Legoland. Da de kommer ud igen er de en del roligere og man kan tydeligt høre at de er blevet lovet halvdelen af toys’r’us i kompensation for denne lille hændelse.

Og så kommer jeg frem til, hvad pokker ville jeg selv gøre når Frk. Tumling bliver gammel nok til at forstå hvad der skal ske ved lægen og hun skal stikkes af den ene eller anden grund. Ville jeg også vælge at holde det hemmeligt til sidste øjeblik? Det tror jeg faktisk ikke, men jeg går All in på bestikkelse for at dulme hendes smerte og min egen dårlige samvittighed! Det indrømmer jeg gerne.

Hvad ville i gøre?
Fortælle om det i dagene inden lægebesøg eller lade barnet blive overrasket, og ville i bruge bestikkelse /belønninger?

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.