Kan man godt droppe nytårsaften?

image

Det lyder måske mærkeligt for nogen, men jeg er faktisk begyndt at drømme om ikke at holde nytårsaften. Altså jeg mener ikke at skippe den totalt men mere bare nøjes med at tulle rundt i nattøj, se gamle danske film og æde is – Ja faktisk bare ændre lidt på traditionen.

Inden vi fik børn holdte vi tit nytår for vores vennekreds, jeg og én af de andre “koner” tog ud og handlede stort ind til 3 retters menu, flot pynt, gode drikkevare og hele molivitten. Intet skulle mangle og der var lagt op til en brag af en fest, men desværre blev det hele altid overskygget af stress, for høje forventninger og en stor portion skuffelse.

Nu må i ikke misforstå mig, aftenerne var hyggelige nok men det blev bare aldrig det vi havde lagt op til.

Så kom Frk. Tumling ind i billedet og jeg mistede lysten til at holde det helt store gilde med tømmermænd efterfølgende. Der startede drømmen faktisk om at lave ingenting nytårsaften, en der var alligevel et eller andet inden i mig der sagde at det kunne man ikke, man skulle i det mindste have noget godt mad.

Problemet er bare at planen om den gode mad gør man gerne vil invitere lidt gæster så man havde nogen at dele det med. Der skulle da også være lidt pynt og en flaske champagne til klokken slår 12 for det høre jo til, men når man får gæster så vil man da også gerne være lidt fin i tøjet… Kan i se den onde spiral?

Det er SÅ svært at lave nytårsaften helt low key og uden stress og forventninger og det kan jeg bare mærke trigger min angst og stress helt vildt.

Jeg glæder mig helt vildt til at tilbringe aftenen sammen med vores forældre, for det faktisk de eneste vi har inviteret. Mange venner falder fra når man får børn og så har jeg egentlig svært ved at overskue at skulle hjemmefra med ungerne.

I år satser vi på god mad og så smide os i sofaen med familien, Hr. Kæreste vil lige skyde noget krudt af når klokken slår 12 og jeg gemmer mig inde i stuen med børn og hunde for vi er nemlig alle bange for krudt hehe. Dog drømmer jeg stadig om min nytårsaften uden at skulle noget, og én eller anden dag skal det også nok lykkes – om jeg er blevet kedelig eller om det er min angst der står i vejen ved jeg desværre ikke.

Hvordan skal du holde nytår og har du før prøvet at boycutte enten jul eller nytår?

Under alle omstændigheder vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår hvis jeg ikke får lavet et indlæg mere inden året er omme. I skal vide jeg er dybt taknemmelige for i gider følge med i mit og ungernes liv.

I det nye år kommer der andre bøller på suppen og jeg vender tilbage til mere struktur og lidt mere indholdsrige indlæg. Vi har været lidt hængt op på det seneste så mit overskud har desværre vaklet en del – dog vil jeg ikke poste indlæg bare for at poste noget da jeg syntes at i fortjener bedre end det og at jeg kan gøre det så meget bedre 😛

Tak for jer <3

Upædagogisk og måske lidt for kreativ

image

Kender i ikke godt det der med at man bliver revet med af stemningen og kommer til at gøre noget der måske ikke var skide godt? Og bagefter sidder man og er glad for barnet ikke er ældre så de i det mindste ikke kan forstå hvad der lige er sket – Det skete for mig i dag…

Frk. Tumling og jeg sad og tegnede, altså hun tegnede noget kruseduller og jeg prøvede så på at få det til at ligne noget bagefter.

Først fandt jeg et blåt flodheste lignende væsen og bagefter fik jeg øje på et dyr der godt kunne ligne en bjørn blandet med en gris. Stolt skyndte jeg mig at tegne den op og var faktisk ret stolt indtil jeg satte mig tilbage i stolen for at beundre vores flotte tegning.

Jeg lod mine øjne udforske tegningen og jeg tror jeg fik givet et lille skrig fra mig da jeg så hvad det lignede. Min næste reaktion var at hurtig få fremstammet “Den her tror jeg vi er nød til at smide ud lille skat, nu skal jeg finde et nyt stykke papir til dig”.

Denne gang fik vi tegnet den flotte and/papegøje i så først i indlægget. Det første resultat kan i se nederste i indlægget.

Jeg vil lige slutte af med et citat ” For den rene er alt ting rent…”

image

“Defekt-børne-arm-syndrom”

image

Det er desværre ikke en særlig kendt lidelse i det danske sygehusvæsen, faktisk slet ikke nogen steder i verdenen. Derfor er den heller ikke anerkendt som en officiel lidelse, selvom den virkelig burde være det da den er meget udbredt blandt småbørns forældre – især mødre.

Tror du at du lider af “Defekt-børne-arm-syndrom”, så bør du hurtigst muligt starte op med en agressiv omgang behandling for at undgå tilstanden bliver permanent – Held og lykke til dig, du får brug for det.

Hvorfor får man “Defekt-børne-arm-syndrom”?
“Defekt-børne-arm-syndrom” er betegnelsen for irritation i armen enten på ydersiden, indersiden, uden på, eller inden i – Ja faktisk hele armen og alle de omkring liggende punkter. “Defekt-børne-arm-syndrom” er en overbelastningsskade, der kan opstå i forbindelse med man bliver forældre til børn der har et stort behov for at blive båret mens forælderen bevæger sig i en fast rute rundt i bopælen mens armen holdes i en nærmest krampeagtig tilstand og bliver vugget op og ned, eller frem og tilbage i en konstant systematisk bevægelse.

Hvordan føles “Defekt-børne-arm-syndrom”?
Tilstanden er smertefuld og giver gener i hele armen og de omkring liggende områder så som, fingre, håndled, albue, skulder, nakke, og ryg.

Hvad kan man selv gøre?
I de fleste tilfælde forsvinder det af sig selv efterhånden som ynglet bliver ældre og mere mobil på egen hånd – indtil da gælder det om at finde måder hvorpå man kan berolige barnet, evt. ved afvekslende bevægelser sådan man får ændret på belastningsmønstret.

Hvordan stiller lægen diagnosen “Defekt-børne-arm-syndrom”?
Dette er desværre ikke en kendt lidelse i det danske sygehusvæsen, derfor er det ikke muligt for almindelig praktiserende læger at stille denne diagnose. Dog er der en god chance for du lider af “Defekt-børne-arm-syndrom” hvis du har disse 3 symptomer:

1. Du har smerter i den ramte arm og f.eks. nakke og den tilhørende skulder.
2. Du har dagligt et barn klistret fast til den ramte arm (Læs evt. om børnesygdommen “Velcrobarn-syndrom”).
3. Den ramte arm forbliver i en 90 graders krampeagtig tilstand og trukket godt op under ørerne mens den stadig vugger op og ned – selvom du egentlig sidder afslappet.

Hvordan behandles “Defekt-børne-arm-syndrom”?
Behandlingen er smertestillende medicin i form af store mængder af sukkerholdige fødevare og drikke, samt masser af hvile. Andre effektive behandlinger kunne også være en slyngvugge, massage, lange bade, en sansegynge eller en vikle.

Hvilke medicin kan anvendes?
Diverse smertestillende præparater, f.eks.:
– Marabou mælkechokolade (Stor størrelse)
– Kage af uspecificeret slags
– Junkfood af hvad art man nu end er til.
– Bland selv slik i store mængder
– 1,5L Sodavand eller en stor kold Cocio
OBS. Vær opmærksom på at overdosering kan forekomme. Symptomerne på overdosering kan være dårlig mave (Læs evt. om “Mavepine” eller “Diarré”).

Hvordan er udsigterne for fremtiden?
Prognoserne er rimelig gode, da det tit går over af sig selv efterhånden som barnet bliver ældre. Dog er der en procentdel af de sværeste tilfælde der overgår til at blive en permanent lidelse hvis ikke man sætter ind i tide med målrettet behandling i form af massage, wellness og store doser af medicin.

Lider du også af denne sygdom? Hvis du gør vil jeg opfordre dig til at dele dette indlæg i håb om vi kan få det anerkendt som en godkendt lidelse af sundhedsvæsenet.

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com