En liste med optur

Kære blog, nu kommer der et lille indlæg uden det store indhold – indlægget handler nemlig om en håndfuld ting der har gjort mig glad på det seneste. 

Som mange af jer ved, så kæmper jeg med min psyke lidt on/off, og lige for tiden har jeg en lidt træls off periode jeg har lidt svært ved at komme ud af. Derfor syntes jeg det kunne være rart at tage ja-hatten på,og lave et indlæg fyldt med ting der har gjort mig glad eller i godt humør den seneste måneds tid… Lidt i stil med de der lister som psykologerne godt kan lide at få deres patienter til at lave hver aften, med 3 ting der har været god den pågældende dag.

Så bær lige over med mig, men jeg tænker det er sundt og en måde jeg kan få gang i mine skriverier igen.

With no further ado, here we go:

1# Vejret er så småt begyndt at blive bedre, ikke hele tiden, men det går trods alt den rigtige vej. Min sindstilstand påvirkes meget af vejret, så hvis det er gråt uden for så har jeg en større tendens til at blive trist og mangle overskud. Hvis vejret der imod er godt, så har jeg ofte flere gode dage end de trælse – Så jeg ser helt klart frem til at solen kigger frem.

2# Ungerne er den seneste måned blevet meget bedre til at lege sammen, hvilket betyder at de slås en smule mindre end før. Det skal ikke forståes som om de slås konstant, men i og med de er så tætte aldersmæssigt, så er det svært at forklare nogen af dem at de skal deles om legetøjet og lade hinanden være hvis modparten siger fra.

Nu er det tilgengæld tæt på et par gange dagligt at jeg høre dem grine sammen, eller ser dem tumle,  kysse og kramme – Lige så ofte hjælper de så hinanden med at lave ballade, men jeg prøver på at sige til mig selv,at de i det mindste ikke slås med hinanden Hehe.

3# Samarbejdet imellem ungernes far, og jeg er blevet meget bedre. Det ikke fordi det nogensinde har været direkte forfærdeligt, men det er virkelig en kæmpe stressfaktor der er forsvundet fra mit hovedet, at jeg ved vi kan være i rum sammen uden den der mærkelige stemning som der altid vil være i starten efter et brud. 

Jeg håber det være ved, men jeg tror altid man kan undgå at den slags vil køre lidt op og ned – i sidste ende vil man jo begge det bedste for sine børn, og man ønsker vel altid et gnidningsfrit samarbejde så vidt muligt… Jeg er i hvertfald, indtil videre lettet og glad, for ungernes skyld.

4# Jeg er så småt startet op på den sunde kost igen, i håb om jeg kan få vægten til at gå ned, og mit selvværd til at gå op. Det er SÅ skønt at være igang igen, både min samvittighed overfor mig selv, og min krop har det meget meget bedre selvom jeg kun har været i gang i ca 14 dage. Jeg tager det stille og roligt denne gang, men ved hjælp af et godt bagland så skal det nok lykkes.

5# Jeg er omringet af nogen mennesker som støtter og hjælper mig på alle tænkelige måde, og det er jeg dybt taknemmelig for. Uden dem, så tror jeg de sidste par måneder havde været meget værre at komme igennem.

Udover min familie som selvfølgelig er selvskrevet, så har jeg en flok veninder der altid står klar til at lytte når jeg har brug for at snakke eller har brug for at komme lidt ud. Det lyder måske som en naturlig ting venner gør, men det er desværre sådan at jeg er MEGET dårlig til at gøre det samme den anden vej, så jeg ville aldrig turde forvente at de gang på gang ville stå klar til at være der for mig. Jeg prøver efter bedste evne, men når man selv har svært ved at overskue sine problemer, så kan det være svært at overskue andres.

Sidst så har jeg fået en mand i mit liv, som gang på gang viser mig at han vil mig og ungerne 100%, selvom jeg ofte kan virke skeptisk og lettere pessimistisk. Hvis der er noget jeg ser som et problem, så siger han “Det er ikke noget problem, det gør vi da bare”. På meget kort tid har han rykket mine grænser for hvad jeg troede jeg kunne, givet mig modet til at have lidt større drømme end jeg normalt tillader mig selv, og trøster når jeg føler jeg er defekt eller forkert.

Han har en helt særlig plads i mit hjerte – Ja vi kan vel kalde ham en slags Hr. Kæreste <3

Der er noget jeg ikke har fortalt jer…


Det her indlæg er ærlig talt lidt svær at skrive. Den er faktisk så svær at skrive, at den er grunden til at der har været helt stille på bloggen i lang tid, hvilket jeg selvfølgelig er meget ked af – men sådan går det nogen gange desværre.

Sagen er den, er at den 1 januar i år, flyttede ungerne og jeg for os selv. Det er ikke en beslutning jeg umiddelbart har det godt med at uddybe yderligere end hvad jeg skriver her i indlægget, men jeg føler alligevel jeg er nød til at skrive det, sådan jeg kan fortsætte med at blogge uden at være bekymret for hvad jeg skriver. Jeg kan dog sige at det var min beslutning, fordi jeg følte det var rigtigt for MIG.

Det er snart 3 måneder siden vi flyttede, og jeg føler vi er nået til at punkt hvor vi har fået en hverdag op og køre, hvor både ungerne og jeg trives, selvom det da ikke var sådan jeg drømte om vores liv skulle være.

Vi bor nu til leje i et lille hyggeligt hus med have, i samme by som før, sådan ungerne kunne blive i deres institutioner. Det har taget lidt tid, men jeg er endelig ved at have indrettet huset, sådan det føles som et hjem. Der gik rigtig lang tid, inden jeg følte mig ordentlig hjemme, men jeg er også virkelig et vane dyr, der trives bedst i vante omgivelser.

Jeg skriver som sagt ikke dette indlæg for at få ynk, medlidenhed, eller skulderklap, men kun fordi jeg har følt det har været “en elefant i rummet” som lige skulle ryddes af vejen, før jeg kunne fortsætte med at blogge… hvilket jeg virkelig har savnet.

Tak fordi i læste med – Vi skrives ved snart <3

Så bliv dog i din seng pigebarn!

Gro Clock
Det her indlæg, har været alt alt alt ALT for lang tid under vejs… Som i ALT for længe! Men nu skal det være hehe, desværre sker der nogen gange nogen ting i ens privatliv der gør at det hele ender i en omgang kluddermor. Det skal i dog nok få mere at vide om når tiden kommer.

Jeg har testet dette Gro’Clock på Frk. Tumling, i håb om hun måske lærte at kende forskel på nat og dag, eller i hvert fald på hvornår klokken er nok, til mor syntes det okay at vi står op.

Hun har meget længe haft en ide om, at klokken 03 eller 04 kravlede man ind til mor og far, for at hoppe rundt isengen og tigge om at se Mickey Mouse. Den skarpe læser, har regnet ud at det ikke lige på det tidspunkt af døgnet, mor her syntes det er morgen. Jeg indrømmer blankt at jeg hverken er børnevenlig før klokken 7, eller et morgenmenneske sådan generelt, derfor syntes jeg det lød som en fantastisk ide med et ur, som næsten råbte “MERE SØVN TIL MOR!” lige i skærmen på mig.

GroClockGroClock
Urets formål er at den viser en sol når det er dag, og en stjerne når det er nat. På den måde skulle det være nemt for barnet at finde rundt i om det er nat eller dag, hvis de vågner om natten – Ellers syntes jeg det har været et super værktøj til når jeg skulle forklare Tumlingen om HVORFOR jeg mener hun skal sove videre. På det punkt er uret meget brugervenligt, da der ikke er så meget at tage fejl af. Du indstiller selv tiden til hvornår nat og dag starter.

Udover at have været et godt værktøj, så har den også været fantastisk ang. Tumlingens frygt for mørke, da den lyser tilpas meget til at hun ikke føler sig utryg, men stadig kan sove for det. Det er jeg kæmpe fan af, for jeg kan ikke tælle på én hånd hvor mange natlamper jeg har været igennem efterhånden, for at finde en som lyser tilpas meget… Det kunne nemt være den moderne version af Guldlok og de 3 små bjørne, bare det var en moders søgen efter den helt rigtige natlampe.

Designet på uret er jeg ikke helt tosset med, men det er kun fordi at jeg ikke føler det henvender sig til børn på nogen måde. Det der vises på displayet er tip top, men jeg syntes godt at selve uret kunne have haft et design der var lidt mere børnevenligt – Den er lidt for klinisk til min smag.

Nu sidder i så og tænker “Men har det så virket?”… og svaret er et lidt lunkent nej, da jeg føler at det nok har været mit barn der ikke er så modtagelig over for den slags værktøjer. Jeg tror tilgengæld der er børn, som trives bedst ved at have den slags “hjælpemidler”, min datter er bare stadig alt for flyvsk til at interessere sig for den slags. Hun er meget impulsstyret, så når hun mener at nu det morgen og hun vil ud af sengen, så kigger hun altså ikke på et ur først for at se om det er okay hehe.

Men igen, så tror jeg der er nogen børn der vil have rigtig god gavn af dette ur, lidt som der er børn der trives bedst med at have en skemalagt hverdag med piktogrammer, så der andre der trives bedst med ikke at vide hvad der skal ske om et par timer.

Vi har dog haft rigtig godt gavn af det, ang. Tumlingens frygt for mørke. Hun har ikke været lige så besat af at døren skulle stå åben, og lyset i gangen SKULLE være tændt, hvilket har hjulpet os enormt meget i dagligdagen. Helvede kunne bryde ud, hvis man ved en fejl kom til at slukke lyset i gangen, fordi man troede hun var faldet i søvn hehe.

Så min anbefaling herfra lyder på, at i skal kigge på jeres barn, og mærke efter om han eller hun, ville være modtagelig over for den her slags gadgets. Hvis de ikke er, så ville jeg spare pengene, men hvis de faktisk forstår den slags, så ville jeg helt klart anbefale det.

Børn er forskellige – Heldigvis <3
Læs mere om Groclock HER

Sponsoreret indlæg

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com