Planlagt kejsersnit – en akavet oplevelse

Jeg har altid troet at det øjeblik du står med dit nyfødte barn i armene, så bliver du ramt af en ubeskrivelig kærlighed – dette skete bare ikke for mig, og jeg følte mig forkert i lang tid efter.

Her er kort de glimt, jeg husker fra fødslen:
Frk. Tumling skulle ud via planlagt kejsersnit, hvilket betyder man møder ind på sygehuset, fastende, klokken bæ om morgenen for mit vedkommende, hvilket var meget heldigt da jeg var én af de gravide der ikke kunne gå uden mad i alt for mange timer af gangen, ellers ville jeg ikke kunne svare for følgerne. Derefter får man udleveret sine beklædningsdele, hvilket inkludere nogen overstørrelse bedstemor trusser jeg personligt helst havde været foruden og et par strømper der ikke var ens.

Efter noget ventetid var det min tur til at blive kørt på operationsstuen af en portør der åbenbart har gjort det til en sport at ramme samtlige dørkarme. Jeg kom helskindet ned på stuen, blev bedt om at plante min popo på briksen og så gik cirkuset ellers igang med montering af “benvarmere”, ledninger, slanger og kateter, imens kunne jeg mærke en skikkelse der roder rundt omme bag mig ryg med intentioner om at stikke en 50 cm kanyle ind i rygsøjlen på mig (det var i hvertfald det billede jeg havde i hovedet da jeg sad der). Dette lykkedes da også for damen efter et par forsøg, men nålen blev åbenbart bøjet første gang – GISP!

Jeg blev lagt ned, og får at vide nu begynder showet.

Der ikke mange minutter før man lige kort kunne opfange sætningen “Nu kommer vandet”, og plask plask så ramte det delvis ned i en balje, resten fordelt mellem gulvet og min kærestes sko. Nu var Frk. Tumling ude!

Da jeg skulle køres fra operationsstuen og til vores almindelige stue, var det (uheldigvis) samme “chauffør”, så på hele turen stirrede jeg skiftevis panisk på den kateter pose jeg havde til at hænge på siden af sengen og de døråbninger vi skulle igennem.

Fødselsberetning
Oppe på stuen var der endelig tid til at beundre dette lille nye væsen der har tortureret mig i 9 måneder med både kvalme, bækkenløsning, vand i kroppen og spark, men dette blev forstyrret af de søde sygeplejersker der kom og gramse på mit yver i et desperado forsøg på at hjælpe mig igang med amningen – Jeg fik desværre hverken deres navn eller nummer, og jeg kan egentlig ikke engang huske hvordan de så ud.

Når de og guldklumpen var færdige med at hygge sig med forpartiet, kom de trillende ind med denne gule malkemaskine jeg efterfølgende skulle sidde med for at få gange i mælken. Så der sad jeg i hospitalssengen, med fedtet hår, skjorten knappet op med frit udsyn til yver, den gule hængevom og med 2 malkemaskiner monteret på hver pat i godt 20 minutter af gangen for at få gang i mælken.

Hver 3 time startede dette show igen, så jeg havde altid noget at se frem til – Behøver jeg at fortælle at både min blufærdighed og værdighed forsvandt i løbet af de 5 dage vi var indlagt?

Det jeg ville med dette indlæg var at fortælle at man ikke er “forkert” hvis man ikke bliver ramt af denne mur af kærlighed til sit barn, som så mange beskriver. Den følelse rendte jeg rundt med i lang tid efter, men nu ved jeg det er meget forskelligt fra person til person, og det kan blive påvirket meget af hvordan ens fødsel foregår. I mit tilfælde syntes jeg der foregik så mange ting omkring mig, der fjernede fokus fra oplevelsen af min nyfødte datter og hvor stort det egentlig er. Vi er bare nogen mennesker der skal have tid til at bearbejde en oplevelse før det går op for os hvad der lige er sket – og det er der absolut intet i vejen med.

Husk der er ingen facitliste til at være forældre, ej heller kærlighed.

Indretningstips fra Frk. Tumling

Den lille Frk. Tumling ville bare gerne vise jer, hendes smag i stue indretning og opbevaring af legetøj… Forældrene deler ikke ligefrem hendes smag, men de går ind for at der skal være plads til kreativ udfoldelser i det lille hjem.

Indretningstips fra Frk. Tumling
Indretningstips fra Frk. Tumling

Graviditets opdatering: 24+0

image

Jeg må ærligt indrømme at jeg er SÅ dårlig til at være gravid, jeg vil hellere stå op 50 gange om natten end have så meget ekstra vægt at rende rundt med :/

Vægtstatus er +15 kg, hvilket jeg godt ved er alt for meget (diætisten siger jeg ikke burde ha taget mere end 6 til 8 kg på), men min krop er bare nådesløs når det gælder overvægt. Der skal intet til før jeg tager på, så jeg prøver at tage den med ro og bare fortælle mig selv at jeg nok skal komme af med vægten ugen – jeg har trods alt tabt alt babyvægten før. Så det en god nyhed til jer der interessere jer for vægttab, i kommer igen til at kunne følge med på sidelinjen og få tips og tricks når jeg tager kampen op igen, dog denne gang med en del begrænset muligheder for at tage i fitness.

I morgen skal vi til scanning igen, som gravid med tvillinger er man nemlig så heldig man skal tjekkes hver 4 uge eller mere, så jeg glæder mig lidt til at se hvor store de er nu. Det føles som om de slås om pladsen, og jeg kan også mærke de har påvirket min lungekapacitet voldsomt på det seneste.

Fremover vil der være graviditets opdateringer hver mandag, for jeg ikke spammer med alt for mange billeder af vommen 😛

WP Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com

Privacy Preference Center

Close your account?

Your account will be closed and all data will be permanently deleted and cannot be recovered. Are you sure?