Helt ærligt, hvorfor er det lige ynglet ikke ved at de er skide heldige med, at jeg overhovedet tilbyder dem mad? Der er børn rundt omkring i verdenen der ikke får en brøkdel af den mad jeg står og bikser sammen til de små utaknemmelige unger.

Ja som i kan høre, så er alt det her med børn og mad ved at gå mig på nerverne, som i virkelig meget! Der er egentlig 3 problemer (eller udfordringer kan man kalde dem), de hedder Tessa, Marco og Theis – Disse 3 giver mig 3 forskellige problemstillinger som jeg åbenbart ikke kan finde en løsning på, jeg føler faktisk lidt de har snakket sammen og bevist valgt at gøre mig gråhåret og småtosset. Det meste af min dag går med at udtænke hvordan pokker jeg skal komme ud af det her mad-helvede vi er endt i.

Problem nummer uno, hedder grød. Det ikke som sådan et problem at lave det, men det satme et problem at få drengene til at spise det. Det skal have den rigtige smag, temperatur og konsistens – Hvis jeg overser en lille klump så kaster de nærmest op på skift. I teorien kunne jeg godt lade dem leve af modermælkserstatning og grød fra Semper, resten af deres liv meeeen den går nok ikke. Jeg har prøvet at opgradere til havregrød, her lignede de også to små kødklumper der kastede op.

Én gang har jeg prøvet med bondebrød, bare for at se hvad der skete, der lød de også som en gammel Obel kadet der ikke kunne starte, dog stadig ikke lige så slemt som da jeg havde lavet kartoffel/gulerod/broccoli mos. Jeg har også prøvet med mos på glas med lidt grovere konsistens feks. pasta med kødsovs, vi har prøvet kogte grøntsager de selv kunne sidde og spise, ja kort sagt så føler jeg virkelig jeg har prøvet alt men lige lidt hjælper det.

Marco spiser glædeligt alt pulvergrød jeg servere, hvilket er skønt – Det sætter jeg stor pris på, men vi skal jo ligesom også videre? De bliver snart 7 måneder og vi er ikke rigtigt nået videre siden de startede for 2 måneder siden.

Theis har måske spist den slant jeg har lavet til ham, 2 gange i alt. Alene det med at få ham til at åbne gabet sådan skeen kan komme til, er et større cirkus med flyvemaskiner der kommer helt fra den anden ende af huset. Jeg kan glemme alt om at lave grøden tykkere eller med klumper, for jeg kan ikke engang få ham til at smage på det.

Det eneste jeg ikke har prøvet er BLW, men det skræmmer mig for meget til det nogensinde kommer til at være noget jeg går igang med. Der har jeg det bedre med at holde mig til anbefalingerne og følge “normen”.

Ja jeg indrømmer gerne jeg stresser lidt over det med mad selvom jeg ikke burde. Jeg har bare utrolig svært ved ikke at sammenligne ungerne lidt på det punkt. Med Tessa var det også en hård start, men jeg mindes slet ikke vi skulle kæmpe så meget som vi gør nu her med drengene.

Min sidste problemstilling er Tessa, hun har nemlig også besluttet sig for at være besværlig nu. Hun har egentlig været skide god til at spise før i tiden, og ikke det mindste kræsen, men de sidste mange måneder er hun holdt op med mindre vi ved et held rammer den helt rigtige menu som 5 ud af 8 gange er kartofler og sovs (de andre gange spiser hun intet). Ingen grøntsager, ingen kød, ingen pasta og ingen mad i forkerte farver. Udfordringen i dette er at hendes præferencer skifter konstant, og rammer vi ved siden af eller bliver hun følsesmæssigt oprørt eller bare utilfreds over en total random ting, så skubber hun tallerkenen væk og går fra bordet. Det faktisk som om hun er selektiv kræsen, på udvalgte tidspunkter der passer hende.

Hvis det stod til hende så hendes madplan sådan ud:
Morgenmad: Havregrød, en bolle eller en frugtsmoothie.
Middagsmad: Rugbrød med leverpostej og dyppedyp (Remoulade), hårdkogt æg uden noget til, eller ingenting, det svinger alt efter humør.
Aftensmad: Kartoffelmos med sovs, flutes, eller ingenting, det svinger alt efter humør.
Snacks: Kiks i alle afskygninger, bananer, frugtsmoothies, vingummier og alt andet som man egentlig ikke syntes ens barn skal spise sig mæt i.

Det er lidt frustrerende og vi har prøvet at fjerne fokus fra problemet, men som mor gør det bare ondt at se man ikke kan knække koden til at give sine børn noget så basalt som fast føde – Det jo forhelvede mit job, at fodre mine unger.

Dette indlæg er lidt rodet, men jeg håber i fangede lidt af det hele – om ikke andet fik jeg lukket lidt frustrationer ud, sådan tavlen er vasket ren og jeg er klar til at tage kampen op igen i morgen. Jeg indrømmer gerne, jeg syntes det er hårdt og efterhånden er måltiderne ikke noget jeg ser frem til, for jeg ved jeg skal sidde og kæmpe. Det lidt som om energien til at hygge ved bordet er helt væk, det skal bare overståes.

Har i haft lign. udfordringer eller har i nogen gode råd til hvad jeg kan prøve så tager jeg imod med kyshånd – Godnat folkens <3

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.