Pynt til børneværelset
Pynt til børneværelset

Jeg syntes til tider det svært at finde nogen anderledes former for pynt til børneværelset, da jeg absolut ikke er til det som alle andre har – Det må godt være lidt specielt.

Men jeg vil ikke påstå dette er en unik ide, den er tyvstjålet fra Pinterest, men der er masser af muligheder for at gøre det personligt, og billigt!

Jeg fandt et billigt lærred med ramme (Tror nok den var fra Jem&Fix), Lidt maskerings tape i passende farver jeg havde i skabet og så et stykke legetøj jeg syntes ville passe til. Inden jeg satte legetøjet på, smurte jeg et lag klar lak over tapen for at give det et pænt finish og for at holde på det så det ikke faldt af, men det absolut ikke noget der var nødvendigt, jeg havde det bare alligevel i skabet.

Det hele blev sat sammen og vupti så har du et uniks stykke pynt til børneværelset.

Lad evt. ungerne selv male lærredet først, og lad dem finde det stykke legetøj de vil have skal pryde deres væg på den måde er det en børnevenlig DIY som man kan lave sammen med dem uden det kræver de helt store materialer.

TIP: Hvis man ønsker at kunne bruge legetøjet igen senere kan man evt. finde noget dobbeltklæbende tape og montere det med. Denne trold er sat på med et lille tyndt stykke dobbeltklæbende tape, men jeg ville helt klart vælge noget der var lidt stærkere næste gang.