Tag: Angst

Når mor har det lidt svært

Ja her er jeg igen, med endnu en undskyldning om hvorfor der er stilhed på bloggen… Eller det ikke engang en undskyldning, da jeg jo kan gøre som jeg vil med min blog, men mere en forklaring på hvorfor i lige nød til at have lidt tålmodighed med mig.

Hverdagen føles lidt ekstra svær for tiden, og overskuddet er så godt som i minus. Der er egentlig ikke nogen logisk grund til dette – Det er bare endnu engang min psyke der spiller mig et puds.

Som nogen af jer ved, arbejder Hr. Kæreste ude 4 dage i ugen, så der står jeg alene med ungerne. Heldigvis har vi en masse hjælpsom familie, der altid er klar til at hjælpe når jeg har brug for det. Uden dem tror jeg at jeg ville være i et langt større hul end jeg er lige nu.

Jeg ved egentlig godt at jeg ikke behøver dele det her inde, men nogengange hjælper det på tingene at få det ned på skrift… Det kender i godt ikke?

For to uger siden startede jeg i jobprøvning, i en af de lokale dagligvare butikker, og overraskende nok så elsker jeg det. I mange år har min angst forhindret mig i at passe et ordinært arbejde, men her glæder jeg mig faktisk til at komme afsted. Bevares, jeg syntes det er møg hamrende hårdt i hovedet, og selvom jeg kun er der 3 timer, 3 gange om ugen, så kan jeg godt mærke det tager hårdere på mig end jeg havde forventet. De opgaver som andre måske syntes virker som “idiot arbejde” er de opgaver jeg elsker mest, det simpelthen en lettelse ikke skulle bruge hovedet, men så snart opgaverne ikke er beskrevet meget præcist, og demonstreret, så går det galt for mig, og angsten sætter igang. Heldigvis er de rigtig søde, så jeg føler mig ikke helt som en idiot selvom jeg beder dem vise mig selv de mest simple ting.

Når jeg får fri køre jeg direkte hjem i seng, for at få hvilet lidt, inden jeg skal hente ungerne, sådan de ikke bliver mærket af at mor er low on Energy – Desværre kan jeg mærke det en umulig opgave, og den følelse hjælper ikke på hvordan jeg har det.

På ét tidspunkt nåede jeg til et punkt hvor jeg blev overvældet af tristhed, lige så snart jeg ikke holdte mig beskæftiget med et eller andet. Som feks at male på sten – Det har reddet mig mange gange.

Når jeg bare sidder i sofaen og prøver at se en film, så begynder der at vokse en kæmpe klump i maven, der til sidst er så uoverskuelig at jeg begynder at græde, og jeg fortsætter næsten til jeg falder i søvn af træthed. Det var virkelig svært at rumme, men så snart jeg holder mig beskæftiget enten med min telefon + musik, eller jeg maler, så kan jeg holde det på afstand.

Daglige gøremål er blevet virkelig svære at overskue, så det de vigtigste ting jeg fokuserer på. Det gør dog også jeg konstant banker mig selv oven i hovedet med hvorfor jeg ikke lige har fået ordnet det ene eller andet… Det eneste jeg ser er rod, selvom det måske ikke er så slemt som jeg føler det er.

Jeg er ikke helt afklaret med om jeg skal forbi lægen efter medicin, eller om jeg kan holde det i skak lidt endnu – Det er noget jeg prøver på at finde ud af med mig selv.

Tak fordi i læste med, jeg vender stærkt tilbage, og jeg ønsker heller ikke hverken bekymring eller medlidenhed – det ren og skær for at være ærlig om jeg syntes det hele er lidt svært for tiden.

Jeg lovede i sin tid at være ærlig på bloggen, så her har i så meget ærlighed, som jeg lige kan dele på nuværende tidspunkt.

“She is tossed by the waves, but does not sink”

Når mor skal starte i børnehave

Frk. Tumling startede i børnehave her d. 1 Sept og tumlingen har klaret dagene til UG siger pædagogerne, og fra dag ét har hun rendt rundt som om hun har været der i en evighed. Det hjælper selvfølgelig også på tingene at hendes to bedste veninder fra dagplejen var flyttet derned allerede, så de manglede egentlig bare hende for at være samlet igen.

Jeg er derimod en helt anden sag for at være ærlig, jeg føler jeg vader rundt et sted jeg slet ikke passer ind.

Om det er angsten der driller eller om det er helt normalt skal jeg ikke kunne sige noget om, for jeg kan ærlig talt ikke skille de ting fra hinanden, men det er utrolig angstprovokerende for én som mig at skulle agere i et miljø hvor jeg ikke kender noget af personalet, ikke ved hvem jeg aflevere mit barn til, og dem der så er der når jeg henter, er ikke de samme som der var der fra morgnen af, så jeg er lidt i tvivl om jeg får et okay referat af hvad tumlingen har brugt dagen på hehe.

Oven i det hele så der så også en milliard andre ting man skal til at huske på, og det noget jeg allerede ikke kan. De skal have frugt med, de skal scannes ind/ud sådan de ved at de kommet og hentet, der er udflugter de skal på så de skal gerne være der i ordentlig tid de dage, der er ting de skal have penge med til, og der er bygge hygge arbejdsweekender man burde deltage i som familie – men jeg kan simpelthen ikke rumme det lige nu, men jeg vil heller ikke være hende der som aldrig deltager i aktiviteter osv… Det bare skide skræmmende for at være ærlig, lidt som første dag i skole.

Jeg har altid sagt jeg ikke vil have mine børn kan mærke deres mor er defekt, men lige nu kan jeg mærke hele min krop er på overarbejde for at undgå netop det.

Generelt er det hele småting og egentlig ikke noget som burde påvirke mig, men sådan er det med angst – Små almindelige hverdagsting bliver som en kæmpe uhyggelig og skræmmende elefant – Og jeg kan æ’ lide dyr der er større end mig selv hehe.

Som alt andet, bliver det bedre med tiden, hvilket er én af de gode ting ved angst – Jo oftere man “er i angsten”, jo mindre bliver den med tiden.

Kan man godt droppe nytårsaften?

image

Det lyder måske mærkeligt for nogen, men jeg er faktisk begyndt at drømme om ikke at holde nytårsaften. Altså jeg mener ikke at skippe den totalt men mere bare nøjes med at tulle rundt i nattøj, se gamle danske film og æde is – Ja faktisk bare ændre lidt på traditionen.

Inden vi fik børn holdte vi tit nytår for vores vennekreds, jeg og én af de andre “koner” tog ud og handlede stort ind til 3 retters menu, flot pynt, gode drikkevare og hele molivitten. Intet skulle mangle og der var lagt op til en brag af en fest, men desværre blev det hele altid overskygget af stress, for høje forventninger og en stor portion skuffelse.

Nu må i ikke misforstå mig, aftenerne var hyggelige nok men det blev bare aldrig det vi havde lagt op til.

Så kom Frk. Tumling ind i billedet og jeg mistede lysten til at holde det helt store gilde med tømmermænd efterfølgende. Der startede drømmen faktisk om at lave ingenting nytårsaften, en der var alligevel et eller andet inden i mig der sagde at det kunne man ikke, man skulle i det mindste have noget godt mad.

Problemet er bare at planen om den gode mad gør man gerne vil invitere lidt gæster så man havde nogen at dele det med. Der skulle da også være lidt pynt og en flaske champagne til klokken slår 12 for det høre jo til, men når man får gæster så vil man da også gerne være lidt fin i tøjet… Kan i se den onde spiral?

Det er SÅ svært at lave nytårsaften helt low key og uden stress og forventninger og det kan jeg bare mærke trigger min angst og stress helt vildt.

Jeg glæder mig helt vildt til at tilbringe aftenen sammen med vores forældre, for det faktisk de eneste vi har inviteret. Mange venner falder fra når man får børn og så har jeg egentlig svært ved at overskue at skulle hjemmefra med ungerne.

I år satser vi på god mad og så smide os i sofaen med familien, Hr. Kæreste vil lige skyde noget krudt af når klokken slår 12 og jeg gemmer mig inde i stuen med børn og hunde for vi er nemlig alle bange for krudt hehe. Dog drømmer jeg stadig om min nytårsaften uden at skulle noget, og én eller anden dag skal det også nok lykkes – om jeg er blevet kedelig eller om det er min angst der står i vejen ved jeg desværre ikke.

Hvordan skal du holde nytår og har du før prøvet at boycutte enten jul eller nytår?

Under alle omstændigheder vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår hvis jeg ikke får lavet et indlæg mere inden året er omme. I skal vide jeg er dybt taknemmelige for i gider følge med i mit og ungernes liv.

I det nye år kommer der andre bøller på suppen og jeg vender tilbage til mere struktur og lidt mere indholdsrige indlæg. Vi har været lidt hængt op på det seneste så mit overskud har desværre vaklet en del – dog vil jeg ikke poste indlæg bare for at poste noget da jeg syntes at i fortjener bedre end det og at jeg kan gøre det så meget bedre 😛

Tak for jer <3

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com