I dag er første dag tilbage til virkeligheden. Forstået på den måde at manden starter på arbejde igen, og jeg står alene med drengene i dagstimerne. Nogen dage står jeg endda alene med alle 3 om aftenen – Skræmmende!

Indtil nu har kæresten været hjemme på barsel til at hjælpe mig, og hold da op hvor har han været en kæmpe støtte. Jeg har stadig ikke helt styr på det der med at balancere med 2 små spædbørn når de vælger at blive utilfredse på samme tid, indtil videre har det kørt efter “Den der skriger højest får mors opmærksomhed” desværre. Den dårlige samvittighed over for det barn der ligger for sig selv, er simpelthen gigantisk, og når det så næsten konsekvent er den samme der er mest utilfreds så det bare svært at få til at fungere.

Idag skal manden møde på arbejde klokken 15, og så får han fri engang omkring midnat, dvs. det betyder at Frk. Tumling skal afhentes fra dagpleje, der skal laves aftensmad, drengene skal holdes tilfredse, og så skal Frk. Tumling så puttes – Det er lige voldsomt nok her første dag, så jeg har indkaldt tropperne (Læs: jeg har tilkaldt min mor) som kommer og hjælper idag hehe.

Forhåbentlig begynder jeg snart at få en rutine som vil gøre det nemmere at stå med 3 små børn under 2 år, men indtil videre er det lidt overvældende men jeg har ikke mistet troen på at det hele nok skal gå… endnu!

Copyright: Tumling og Tvillinger

For 4 uger siden kom drengene til verden, og hold da op en oplevelse det har været indtil videre. Første uge fløj afsted, anden uge var fyldt med smerter hos mig der gjorde det var svært at tage sig af drengene, tredje uge begyndte jeg at fungere nogenlunde normalt igen, og her fjerde uge har vi bare nydt den sidste tid sammen alle sammen inden hverdagen starter igen.

Det betyder også at nu vil jeg igang med den sunde kost og motion igen, ligesom inden jeg blev gravid. Min krop har været SÅ overbelastet at jeg stadig lider meget under det, men jeg håber på at smerterne langsomt vil forsvinde hvis jeg får gang i kroppen igen ved små gåture med barnevognen.

Jeg vil prøve at få blogget det jeg kan når der lige er en ledig stund hvor drengene sover på samme tid, sådan i kan følge med i hverdagens små dilemmaer og udfordinger. Der bliver logisk nok ikke lige så meget tid til at gennemlæse og tilpasse som jeg indtil nu har haft, men jeg håber at indlæggene stadig er værd at læse!

Ninjamom in training – over and out!