Tag: Batman

Om lokums springvand, firben og min eftermiddag alene

Igår var min første eftermiddag alene med alle 3 unger mens manden var på arbejde. Det er et kort tidsrum vi snakker om da det kun var fra kl 15 til 19, men hold da op den dag endte med at give mig sved på panden. Det startede egentlig meget god ud, og 17 minutter inde i projektet følte jeg mig overskudsagtig nok til at poste et billede på instagram for at blære mig lidt – det skulle jeg aldrig ha gjort for der efter gik det ned af bakke.

Drengene mente ikke de skulle sove, så jeg sad skiftevis og ammede og gav flaske mens jeg prøve på at se tegnefilm sammen med tumlingen (Hurra for disney junior).

Da jeg så der var et lille ophold i deres konstante spisning, fik jeg hurtigt anrettet gårsdagens rester på en tallerken til mig og tumlingen som så blev smidt i microovnen på højeste styrke. Overskuddet var ikke til at lave sovs til den lille dames kartofler og karbonade, så det meget heldigt hun elsker dyppe-dyp (Læs: Remoulade) som der så blev plantet en solid klat af på tallerkenen. Hun spiste med velbehag, så vi lader lige som om det var et sundt og nærende måltid hun fik der.

Midt under måltidet, ringer den dame jeg har bestilt tid ved til drengenes kranio sakral (makrel?) terapi behandling, at hun havde tid om en time hvis jeg kunne nå at komme der. Desperat som jeg er siger jeg ja tak og skynder mig at ringe til min svigermor for at høre om hun gider komme og sidde ved Tessa mens jeg bil-napper deres volvo. Hun kommer springende og jeg får smidt drengene i bilen og afsted det gik.

Efter behandlingen havde jeg to utrolig afslappede drenge som egentlig sov det meste af aftenen, indtil klokken slog 23 – så brød helvede da løs.

De ville ikke sove, de ville ikke spise, de ville ikke ligge. Heldigvis var kæresten kommet hjem igen på det her tidspunkt, og tumlingen var puttet. Efter lang tids kamp faldt de nogenlunde til ro og klokken 03 – 04 fik vi lagt dem og os selv i seng.

Her vælger himlen dog at åbne sluserne og det vælter ned med regn og kæresten går ud og åbner hoveddøren for at se se på regnen. Jeg ligger stadig inde i sengen, men flyver op da jeg pludselig høre en voldsom lyd ude fra badeværelset.

Da jeg åbner døren kan jeg bare se det står op med vand fra toilettet i bedste springvands stil, og jeg skynder mig at række over toilettet for at slå brættet ned. Jeg ender med at blive dækket af toiletvand (damn you softclose toiletbræt), og render ud til manden og siger noget med der sprøjter vand op af lokummet. Han render ud og kigger og kan se badeværelse gulvet er dækket af vand.

Så langt så godt.

Han får tørret op, drengene vågner og jeg går så ud i køkkenet for at lave et par flasker. Da jeg vil til at forlade køkkenet igen ser jeg en lille sort klat nede på gulvet, og jeg tænder lyset for at se hvad pokker det er… fandeme om det så ikke var et firben eller en vandsalamander der mente regnen var lige frisk nok. Kæresten havde lige lagt sig i sengen da jeg spontant råber fra køkkenet “Skat? Var det ikke noget med du ønskede dig et firben?”, vi havde nemlig før snakket om de måtte være skide gode til at fange fluer, og det sagde han ja til og kom ud i køkkenet lettere forvirret over mit spørgsmål indtil han så det lille kryb.

Han fik indfanget firbenet, jeg greb en håndfuld bland selvslik og listede ind i soveværelset til drengene for at give dem deres flasker i håb om jeg nu kunne få lov til at sove – Det mente drengene ikke så resten af natten vågnede de på skift.

Mor er træt, meget træt og det samme er farmand.

Nu kan jeg se frem til endnu en eftermiddag med 3 unger, men nu har jeg indkaldt min mor til at lige give en hånd med mens jeg får lavet noget aftensmad til mig og tumlingen.

Kryds fingre for idag går bedre end igår hehe.

#Ninjamomintraining #Ninjamomoverandout

image

image

image

image

image

image

Når hverdagen banker på

I dag er første dag tilbage til virkeligheden. Forstået på den måde at manden starter på arbejde igen, og jeg står alene med drengene i dagstimerne. Nogen dage står jeg endda alene med alle 3 om aftenen – Skræmmende!

Indtil nu har kæresten været hjemme på barsel til at hjælpe mig, og hold da op hvor har han været en kæmpe støtte. Jeg har stadig ikke helt styr på det der med at balancere med 2 små spædbørn når de vælger at blive utilfredse på samme tid, indtil videre har det kørt efter “Den der skriger højest får mors opmærksomhed” desværre. Den dårlige samvittighed over for det barn der ligger for sig selv, er simpelthen gigantisk, og når det så næsten konsekvent er den samme der er mest utilfreds så det bare svært at få til at fungere.

Idag skal manden møde på arbejde klokken 15, og så får han fri engang omkring midnat, dvs. det betyder at Frk. Tumling skal afhentes fra dagpleje, der skal laves aftensmad, drengene skal holdes tilfredse, og så skal Frk. Tumling så puttes – Det er lige voldsomt nok her første dag, så jeg har indkaldt tropperne (Læs: jeg har tilkaldt min mor) som kommer og hjælper idag hehe.

Forhåbentlig begynder jeg snart at få en rutine som vil gøre det nemmere at stå med 3 små børn under 2 år, men indtil videre er det lidt overvældende men jeg har ikke mistet troen på at det hele nok skal gå… endnu!

Copyright: Tumling og Tvillinger

For 4 uger siden kom drengene til verden, og hold da op en oplevelse det har været indtil videre. Første uge fløj afsted, anden uge var fyldt med smerter hos mig der gjorde det var svært at tage sig af drengene, tredje uge begyndte jeg at fungere nogenlunde normalt igen, og her fjerde uge har vi bare nydt den sidste tid sammen alle sammen inden hverdagen starter igen.

Det betyder også at nu vil jeg igang med den sunde kost og motion igen, ligesom inden jeg blev gravid. Min krop har været SÅ overbelastet at jeg stadig lider meget under det, men jeg håber på at smerterne langsomt vil forsvinde hvis jeg får gang i kroppen igen ved små gåture med barnevognen.

Jeg vil prøve at få blogget det jeg kan når der lige er en ledig stund hvor drengene sover på samme tid, sådan i kan følge med i hverdagens små dilemmaer og udfordinger. Der bliver logisk nok ikke lige så meget tid til at gennemlæse og tilpasse som jeg indtil nu har haft, men jeg håber at indlæggene stadig er værd at læse!

Ninjamom in training – over and out!

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com