Tag: Bloggen

Der er noget jeg ikke har fortalt jer…


Det her indlæg er ærlig talt lidt svær at skrive. Den er faktisk så svær at skrive, at den er grunden til at der har været helt stille på bloggen i lang tid, hvilket jeg selvfølgelig er meget ked af – men sådan går det nogen gange desværre.

Sagen er den, er at den 1 januar i år, flyttede ungerne og jeg for os selv. Det er ikke en beslutning jeg umiddelbart har det godt med at uddybe yderligere end hvad jeg skriver her i indlægget, men jeg føler alligevel jeg er nød til at skrive det, sådan jeg kan fortsætte med at blogge uden at være bekymret for hvad jeg skriver. Jeg kan dog sige at det var min beslutning, fordi jeg følte det var rigtigt for MIG.

Det er snart 3 måneder siden vi flyttede, og jeg føler vi er nået til at punkt hvor vi har fået en hverdag op og køre, hvor både ungerne og jeg trives, selvom det da ikke var sådan jeg drømte om vores liv skulle være.

Vi bor nu til leje i et lille hyggeligt hus med have, i samme by som før, sådan ungerne kunne blive i deres institutioner. Det har taget lidt tid, men jeg er endelig ved at have indrettet huset, sådan det føles som et hjem. Der gik rigtig lang tid, inden jeg følte mig ordentlig hjemme, men jeg er også virkelig et vane dyr, der trives bedst i vante omgivelser.

Jeg skriver som sagt ikke dette indlæg for at få ynk, medlidenhed, eller skulderklap, men kun fordi jeg har følt det har været “en elefant i rummet” som lige skulle ryddes af vejen, før jeg kunne fortsætte med at blogge… hvilket jeg virkelig har savnet.

Tak fordi i læste med – Vi skrives ved snart <3

Sygdom, et eventyr uden en slutning

image

Helt ærligt, får man aldrig en pause med det der sygdom? Hvis ikke ungerne er syge, så opføre de sig som om en eller anden demon har besat dem. Jeg tror ikke på det der med tigerspring, men man fristes da til at tro det er det de har gang i.

Første uge blev Frk. Tumling syg med hoste, snot , feber og mellemøresbetændelse.
Anden og tredje uge blev tvillingerne syge med nogen der lignede RS Virus.
Fjerde uge var hele flokken så småt kommet på toppen igen.
Femte uge rammes farmand af hoste på det niveau man bliver blå i hovedet af.
Og nu på Sjette uge rammes jeg af snot og Supermand er begyndt at hoste igen, få feber og er ramt af snot – Giv mig liiiige en chance siger jeg bare!

I den ene uge hvor alle var friske, kørte det skiide godt! Ja faktisk fantastisk. Alle unger var iseng inden klokken 21 hvilket gav en masse afslapningstid og jeg havde en masse indlæg planlagt oppe i mit hovedet – NU skulle der blogges… og så starter vi forfra med sygdom.

Hold da helt kæft jeg glæder mig til sommer efterhånden.

Jeg saaaavner min blog af helvede til, men jeg kan bare ikke få enderne til at nå sammen og det irritere mig grænseløst – Jeg kunne selvfølgelig begynde at blogge om natten igen, men så ligner jeg en hængt kat der knap nok kan holde sig oprejst, og i og med jeg ikke drikker kaffe så det satme en dårlig plan hehe.

Ej det hele skal nok gå, og uanset hvad udfordringer vi bliver ramt af så finder vi altid en løsning (Heldigvis).

Hvis i lige skal have en bette status på drengene så er Supermand begyndt at sidde selv og sige “Dadadadada” dagen lang, og Batman er begyndt at krybe, hvilket betyder at det er slut med ungerne bliver hvor jeg ligger dem. Hvis man skal se lidt lyst på det så får jeg støvsuget en del mere end jeg gjorde før, da de har en evne til at forvilde sig ind i alle de hjørner og kroge, hvor nullermænnerne også godt kan lide at søge tilflugt.

Frk. Tumling har ramt en kraftig omgang selvstændighed, hvilket godt kan give nogen stridigheder (Kommer med et eksempel i et andet indlæg snart) men vi håndtere dem på bedste vis hehe. Hun er skøn og fyldt med tossede ideer så vi klager ikke.

Nårh jo, og så jeg kommet i bund i vasketøjet (Hurraaa!). Hav det godt folkens, jeg skal ud og pudse næse på mig selv og Supermand – og det lugter lidt som om Batman skal have et bletjek.

Godt nytår og hvad nu med bloggen?

Hvad nu med bloggen? Tumling og tvillinger

Jeg har været meget stille i december af flere grunde. Dels fordi jeg havde et kæmpe underskud af overskud, og dels fordi vi blev ramt af omgangssyge, der var et barnedåb der skulle holdes, det samme skulle Jul og Nytår, og oven i det hele var der et par drenge der mente at det der middagslure og at sove om natten, ikke var deres kop te.Men oven i alt det her, har jeg haft rigelig med tid til at tænke over hvad jeg gerne vil med bloggen, ikke mindst om jeg egentlig har noget at byde på, som er værd at læse?

Den gode nyhed (i hvert fald for mig) er at jeg elsker at blogge, så jeg kan slet ikke se mig selv stoppe med det på trods af jeg lige pt. er meget presset tidsmæssigt for tiden. Selvom drengene sover bedre i løbet af dagen nu, så vælger jeg tit at prioritere at selv få sovet eller få ryddet op i den slagmark vi har fået skabt i løbet af dagen. Ja selv i skrivende stund har jeg faktisk et helt dynebetræk til at ligge bag mig, som er fyldt med vasketøj der bare venter på at blive lagt sammen. Derfor tror jeg også jeg har lavet en aftale med mig selv om at jeg blogger når det passer ind, men jeg også skal være bedre til at bare slynge tilfældige indlæg ud, uden at tænke så meget over hvad jeg skriver, for det tager virkelig meget tid for mig at skrive et indlæg når jeg også lige skal læse det igennem 5 gange inden jeg sletter det hele og starter forfra. Derfor håber jeg også i vil syntes om der kommer flere tilfældige hverdags indlæg uden noget konkret formål andet end at jeg fortæller lidt om vores dag, selvom der måske ikke er sket nogen spændene.

Jeg har fra start sagt til mig selv, at det her ikke skulle blive sådan en blog der bare spyttede intetsigende indlæg ud flere gange dagligt eller som viser den ene designer genstand efter den anden, for det er slet ikke mig, men jeg kan også mærke at alle de restriktioner jeg har lagt for mig selv, forhindre mig i at skrive indlæg om hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det.

En anden ting jeg har tænkt meget over er det med at poste billeder af mine børn, det har jeg dagligt en diskussion med mig selv om. Der er SÅ mange billeder jeg gerne vil dele med jer, som kunne skabe et nyt indlæg til bloggen, men på den anden side har jeg det lidt skidt med at lægge alt for meget op af dem. Derfor prøver jeg at tage de fleste billeder til bloggen, sådan man ikke kan se deres ansigter, men igen giver det en masse restriktioner. Jeg har ikke helt fundet en løsning på mit indre problem på det punkt, og hvem gider følge med i en mor blog uden billeder af børn? Og ikke mindst hvem vil følge med i en blog uden billeder? Indtil videre tror jeg at jeg er kommet frem til jeg starter med at gøre min Instagram profil privat, og så deler jeg måske lidt flere billeder der, når jeg kan styre hvem der kigger med. I er stadig meget velkommen til at følge med, og nye er velkommen til at ansøge – Det er bare sådan jeg kan sikre mig der ikke er udenlandske spamprofiler der kan se mine billeder osv.

Jeg er ved at have lavet mig en liste med indlæg jeg gerne vil lave til jer, inkl. en masse DIY’s, så jeg håber i stadig vil følge med. Bloggen fortsætter og jeg er stadig mig, jeg vil bare prøve og ikke tænke så meget over de ting jeg laver indlæg om i håb om der så kommer lidt mere aktivitet fra min side.

Tak fordi i læste med, og tak fordi i gider og følge med – det betyder mere end i aner.
Hvis i har nogen ting i gerne vil læse (mere) om, feks. min angst, vægttab, hvordan vi bor, opdragelse, opskrifter, eller helt andre emner så skriv gerne i kommentarfeltet så vil jeg smide det på min liste over emner jeg kan skrive om 🙂

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com