Tag: Eventyr

En snert af overskud

image

I dag startede dagen virkelig overskudsagtigt.

Drengene begyndte at øffe efter en flaske mellem klokken 4 og 5, så af sted til køkkenet det gik. Når de har fået deres flasker, har jeg tit problemer med at falde i søvn igen, så tit lusker jeg lidt rundt og gør klar til når tumlingen skal i dagpleje – i dag var ingen undtagelse. I dag valgte jeg dog at finde mit træningstøj frem, for i dag skulle være dagen hvor jeg igen satte mine ben i det lokale fitnesscenter. GISP!

Jeg gik ned for at vække tumlingen, og som altid blev gardinerne rullet fra som det første. Jeg vendte mig om og fik mit livs chok – der lå hun, i bar røv! Tøsen havde taget bleen af i løbet af natten.

Jeg nåede lige at forestille mig en masse skræk scenarier der inkluderede et værre svineri nede i sengen, men til min store lettelse var bleen fyldt med tis, og sengen knastør – mor var lettet!

Morgenen fortsatte og hun blev afleveret og jeg nåede i fitness. Jeg havde regnet ud jeg lige kunne nå en time inden jeg skulle skynde mig hjem sådan Hr. Kæreste kunne komme på arbejde.

Jeg svedte, stønnede, pustede og hev efter vejret i alle 40 minutter jeg var der indtil jeg igen sprang i bilen og kørte hjem af.

Drengenes dag 2 i projekt “Sov middagslur i barnevogn på samme tid så mor kan få en lur” behøver vi ikke snakke om… Moving on!

Senere på dagen kom min mor og lillebror for at give et nap med, med drengene og tumlingen. Det betød at vi fik bagt kage og boller, og jeg fik lavet sunde kyllingefrikadeller med hjemmelavede pomfritter (lavet med den pomfritkniv jeg havde købt på eBay til 13 kr).

Der var også lidt ekstra jubel da hun havde en top med hun havde bestilt til os begge – Teksten får mig til at ligge flad af grin hver gang jeg ser den.

Mums maden smagte godt, og hvor er det skønt at være på rette vej mod at tabe de 27 – 30 kilo (igen). Dem af jer der fulgte min gamle blog, ved det lykkedes mig at tabe næsten hele min overvægt efter tumlingens fødsel, så lur mig om jeg ikke kan gøre det igen med lidt held og vilje.

Godnat <3 image

image

image

image

image

image

image

Kender i legen “Alle imod mor” ?

image

Kender i det der når ungerne beslutter sig for at lege “Alle imod mor” uden at have spurgt jer om i vil lege med? Sådan en dag har jeg haft…

Det starter egentlig meget godt ud med tegnefilm, kiks og generel hygge mens jeg får ammet drengene af. Der hvor det begynder at gå galt er da jeg beslutter mig for det er på tide jeg får forberedt aftensmaden. Det kender i godt ik? Ungerne er søde og rare når man ikke skal nå noget, men får horn og hale så snart man har en deadline.

Menuen fik jeg planlagt tidligere på min gåtur med kampvognen hvor vi gik forbi den lokale købmand. Valget lå på kartofler, kyllingebryst, champignonsovs og ovnstegte grøntsager til mor her (man vil jo gerne prøve at genfinde en slankere linje). Jeg gik i gang med at skrælle kartoflerne, men det endte med at tage godt en time fordi jeg skulle rende i pendulfart mellem håndvasken og kravlegården hvor drengene lå og sov… troede jeg!

Efterfølgende fik jeg smidt de fire stykker kylling i et ildfast fad, og krydret dem med halvdelen af krydderihylden imens Frk. Tumling ville ha flere kiks, have saftevand, have mig med ned på værelset og så ville hun have skiftet ble. Alle tingene skulle selvfølgelig ordnes med det samme så maden måtte vente.

Da der var ro på troppene gjorde jeg klar til sidste etape i forberedelserne, nemlig mine grøntsager. Her var jeg heldigvis så forudseende at jeg, et par dage tidligere havde købt en masse frosne grøntsager, sådan der bare skulle tages en håndfuld fra hver pose i bedste bland selv slik stil.

Kyllingen og grøntsagerne blev smidt i ovnen, og jeg hoppede over i sofaen med drengene i armene og Frk. tumling ved min side. Drengene var sure på skift og Frk. Tumling begyndte vist at føle sig lidt overset, så hun kom frem til den konklusion at “Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed”, og det fik jeg at føle. Det var hele kavaleriet hun fyrede af.

Der skulle hives i lamellerne, jeg skulle bides, drengene skulle prikkes i øjnene, aviserne skulle rives i stykker og højtalerne skulle slukkes for.
Sammenlagt resulterede det i jeg fik sved på panden – Hvad skal man dog med fitness.

Ovnen sagde “pliiing” og maden var færdig… troede jeg. Midt i min forvirring havde jeg åbenbart både glemt at lave sovsen og at tænde for kartoflerne.

PANIK! På dette tidspunkt havde jeg et lille monster af en tumling til at stå ved siden af mig, råbende på “mam-mam” mens hun stolt viftede med hendes tallerken hun selv havde fisked ud af skabet. Jeg måtte på den mest skånsomme måde forklare hende at der ikke var mad endnu alligevel mens jeg lokkede hende tilbage i buret (Læs: sofaen) med nogen af de kiks jeg tidligere havde sagt hun ikke fik flere af “fordi hun jo også skulle kunne spise hendes aftensmad”. Mega upædagogisk, men det handlede om overlevelse.

10 – 20 minutter senere var maden rigtig færdig og jeg placeret hende i hendes højstol – Så sgu der spises!

Jeg får mig sat til rette, tager den første mundfuld og fandeme om Batman ikke starter op i et hysterisk skrig som jeg godt vidste betød “Du får ikke lov til at æde alene, kan du så se at lette din røv og få hentet mig sådan jeg kan overvære dit kalorieindtag på tæt hold.” Det resulterede i jeg fik spist mine grøntsager, de kunne nemlig spises med én hånd, og så måtte jeg bare kigge på mit kylling og håbe på jeg kunne få 3 minutter til at fortære den hvis jeg lagde Batman fra mig.

De første par minutter prøvede jeg på at se om jeg ikke kunne partere den med en hånd, men måtte hurtigt indse at den mission var tabt på forhånd. Fuck it sagde jeg da jeg besluttede mig for at lægge ham på bordet ved siden af mig på hans dyne og så måtte han altså lige skrige mens jeg spiste færdig – Det tog rundt regnet ikke længere tid end hvad et bleskift tager når der er godt med remoulade.

Mit nye motto er: Alle kneb gælder! Mor vandt!

image

image

image

Om lokums springvand, firben og min eftermiddag alene

Igår var min første eftermiddag alene med alle 3 unger mens manden var på arbejde. Det er et kort tidsrum vi snakker om da det kun var fra kl 15 til 19, men hold da op den dag endte med at give mig sved på panden. Det startede egentlig meget god ud, og 17 minutter inde i projektet følte jeg mig overskudsagtig nok til at poste et billede på instagram for at blære mig lidt – det skulle jeg aldrig ha gjort for der efter gik det ned af bakke.

Drengene mente ikke de skulle sove, så jeg sad skiftevis og ammede og gav flaske mens jeg prøve på at se tegnefilm sammen med tumlingen (Hurra for disney junior).

Da jeg så der var et lille ophold i deres konstante spisning, fik jeg hurtigt anrettet gårsdagens rester på en tallerken til mig og tumlingen som så blev smidt i microovnen på højeste styrke. Overskuddet var ikke til at lave sovs til den lille dames kartofler og karbonade, så det meget heldigt hun elsker dyppe-dyp (Læs: Remoulade) som der så blev plantet en solid klat af på tallerkenen. Hun spiste med velbehag, så vi lader lige som om det var et sundt og nærende måltid hun fik der.

Midt under måltidet, ringer den dame jeg har bestilt tid ved til drengenes kranio sakral (makrel?) terapi behandling, at hun havde tid om en time hvis jeg kunne nå at komme der. Desperat som jeg er siger jeg ja tak og skynder mig at ringe til min svigermor for at høre om hun gider komme og sidde ved Tessa mens jeg bil-napper deres volvo. Hun kommer springende og jeg får smidt drengene i bilen og afsted det gik.

Efter behandlingen havde jeg to utrolig afslappede drenge som egentlig sov det meste af aftenen, indtil klokken slog 23 – så brød helvede da løs.

De ville ikke sove, de ville ikke spise, de ville ikke ligge. Heldigvis var kæresten kommet hjem igen på det her tidspunkt, og tumlingen var puttet. Efter lang tids kamp faldt de nogenlunde til ro og klokken 03 – 04 fik vi lagt dem og os selv i seng.

Her vælger himlen dog at åbne sluserne og det vælter ned med regn og kæresten går ud og åbner hoveddøren for at se se på regnen. Jeg ligger stadig inde i sengen, men flyver op da jeg pludselig høre en voldsom lyd ude fra badeværelset.

Da jeg åbner døren kan jeg bare se det står op med vand fra toilettet i bedste springvands stil, og jeg skynder mig at række over toilettet for at slå brættet ned. Jeg ender med at blive dækket af toiletvand (damn you softclose toiletbræt), og render ud til manden og siger noget med der sprøjter vand op af lokummet. Han render ud og kigger og kan se badeværelse gulvet er dækket af vand.

Så langt så godt.

Han får tørret op, drengene vågner og jeg går så ud i køkkenet for at lave et par flasker. Da jeg vil til at forlade køkkenet igen ser jeg en lille sort klat nede på gulvet, og jeg tænder lyset for at se hvad pokker det er… fandeme om det så ikke var et firben eller en vandsalamander der mente regnen var lige frisk nok. Kæresten havde lige lagt sig i sengen da jeg spontant råber fra køkkenet “Skat? Var det ikke noget med du ønskede dig et firben?”, vi havde nemlig før snakket om de måtte være skide gode til at fange fluer, og det sagde han ja til og kom ud i køkkenet lettere forvirret over mit spørgsmål indtil han så det lille kryb.

Han fik indfanget firbenet, jeg greb en håndfuld bland selvslik og listede ind i soveværelset til drengene for at give dem deres flasker i håb om jeg nu kunne få lov til at sove – Det mente drengene ikke så resten af natten vågnede de på skift.

Mor er træt, meget træt og det samme er farmand.

Nu kan jeg se frem til endnu en eftermiddag med 3 unger, men nu har jeg indkaldt min mor til at lige give en hånd med mens jeg får lavet noget aftensmad til mig og tumlingen.

Kryds fingre for idag går bedre end igår hehe.

#Ninjamomintraining #Ninjamomoverandout

image

image

image

image

image

image

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com