Tag: FitSpidsfugl

Opskrift: Pulled Chicken

Billedet er lånt fra http://www.gimmesomeoven.com indtil jeg finder mit eget
Billedet er lånt fra http://www.gimmesomeoven.com indtil jeg finder mit eget


Ingredienser:

800 g kyllingefilet
2 fed hvidløg
2 små løg
1 spsk. olivenolie
1 tsk. paprika, gerne røget
2 dl BBQ Sauce

Sådan gør du:

1. Hak løgene fint, og pres hvidløgene. Varm olien op i en stor gryde, og steg løg og hvidløg i nogle minutter.

2. Kom kyllingefileterne i, og rør rundt. Krydre det med paprika, salt og peber efter behag.

3. Tilsæt BBQ Saucen, og lad det koge op. Hæld det hele i et ildfast fad og læg staniol over. Put fadet i ovnen ved 150° i ca. 1½ time.

4. Tag kyllingen op af fadet, og gem saucen.

5. Brug 2 gafler til at trække kødet fra hinanden så det trevler fint.

6. Hæld saucen over kyllingen, og bland godt.

Jeg bliver en bedre mor når jeg er væk fra mine børn

image

Helt ærligt, med hånden på hjertet og alt det der, så føler jeg virkelig jeg bliver en bedre mor af at være væk fra mine børn lidt engang imellem. Det giver et lille pusterum hvor man kan samle lidt energi til at kunne håndtere de “dårlige” dage med sure unger.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg syntes det er hårdt med 3 små, ingen tvivl om det, og jeg er da også ganske udmærket klar over der er folk der har det “værre” end os. Men når man hver aften står med et eller to skrigende spædbørn til langt ud på natten og storesøster der er påvirket af den manglende opmærksomhed – så det svært ikke at brænde lidt eller meget ud.

Der er aftener hvor vi på skift vader frem og tilbage over stuegulvet med den ene af drengene mens han bare skriger og man kun hjælpeløst kan se til. Man er frustreret og alligevel udvikler man en evnen til at lukke gråden ude og bare forsætte med at prøve alle tricks i bogen… igen og igen og igen og igen, indtil én af tingene endelig virker.

Men hvor skal man lige få energien fra til at modstå trangen til at sætte sig i et hjørne af stuen med armene over kors som en trodsig toårig og proklamere at man siger op fra dags dato, mens man overvejer om det er muligt at putte ungerne op hvor de kom fra.

Jeg får energi når jeg finder mig et “happy place”, eller har lidt “mig tid”. Det kan i mit tilfælde være et langt bad eller at tage i fitness et par gange om ugen. Sidstnævnte har den bedste effekt fordi det også giver mig et større selvværd. En sidebonus er at mine smerter forsvinder når vægten falder og så jeg bedre kan lege med mine børn. Kort sagt så får jeg mere energi og overskud til dem og Hr. Kæreste når jeg gør noget der er godt for MIG.

Det kan godt være det er egoistisk, og jeg mister et par timer sammen med min familie om ugen her mens jeg går hjemme på barsel. Jeg ved også godt at den tid med drengene får jeg ikke igen, og derfor skal jeg nyde mens de er små, men den særlige tid får de tilgengæld sammen med deres far mens jeg er afsted – og far er jo lige så vigtig som mor, syns i ik?.

Jeg elsker mine børn ubetinget og mere end noget andet her i verdenen, og de fortjener ikke en mor der ikke kan lege pga. smerter, der er ked af sin vægt, har det dårligt psykisk, mangler overskud, der er irritabel, der konstant er træt og generelt bare er udbrændt og stresset.

Hvis et par timer væk fra dem hver uge, kan give dem den mor de fortjener så er det det hele værd. De fortjener en mor der nyder hvert sekund sammen med dem, en mor som kan rumme dem når de er pylret, en mor der ikke hæver stemmen i afmagt og en mor der er til stede både fysisk og psykisk – kort sagt så fortjener de en GLAD mor!

Bare fordi du bliver mor, skal du ikke sætte dig selv helt på standby og glemme at gøre noget godt for dig – en glad mor er en god mor.

Jeg syntes selv, jeg er værd at bruge min tid på og det er du også!
Hvornår har DU sidst gjort noget godt for DIG?

Projekt “En Fit Spidsfugl” og status efter uge 1

I mandags startede jeg projekt “En Fit Spidsfugl”, som går ud på at jeg skal have tabt de satans 30 graviditetskilo som der stadig holder ved efter jeg har født. Jeg ved godt det kun er 2 måneder siden drengene blev født, men jeg kender min krop godt nok til at vide at de ikke forsvinder af sig selv desværre.

Efter Frk. Tumling blev født havde jeg også 25 – 30 kilo der skulle tabes inden jeg var normalvægtig igen, og efter en masse timer i fitness samt lidt hjælp fra kalorietælleren Lifesum, så lykkeds det også næsten… Jeg manglede f-ing 3 kg, da jeg mistede motivationen og der sneg sig 5 kilo på igen – Røv og nøgler siger jeg bare!

Da jeg ikke rigtigt ammer mere, andet end lidt tryghedsamning om natten, så kan jeg med god samvittighed gå all in på projektet igen.

Her den første uge havde jeg sat kun sat mig nogen små mål så som:

1# Kom i fitness, gerne 3 gange.
Det lykkeds at komme afsted 3 dage hvor jeg var der 1 time pr gang. Jeg startede ud med at ha forbrændt 350 kcal første dag og sidste dag sluttede jeg med at have forbrændt 550 kcal på 1 time hvilket passer mig meget godt.

2# Registrer alle måltider i Lifesum.
Det lykkeds næsten alle dage, men det var tæt på.

3# Drik minimum 2L vand om dagen.
Det også lykkeds stort set alle dagene, men jeg er så småt ved at vænne mig til smagen af vand igen, så det skal nok lykkes.

Disse 3 ting er noget jeg ved var med til jeg tabte 25 kilo efter Frk. Tumling var født, så det er jo bare et spørgsmål om at nosse sig sammen igen.

Jeg har valgt min officielle vejedag skal være om Fredagen, så status efter uge 1 er at jeg har tabt 1 kilo! Jeg ved godt det er vand-vægt, men om ikke andet så går vægten ned af hehe – Jeg er godt tilfreds.

I kan følge projekt FitSpidsfugl på instagram under navnet “FitSpidsfugl” hvor alt med min træning og kost kommer til at blive postet for at undgå at spamme “Tumlingogtvillinger” med den slags.

Her er der lige nogen billeder fra ugen der gik:

image
imageimage
imageimage
image

 

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com