Tag: Frk. Spidsfugl

Super sød ring fra Jewelier.dk + Rabatkode til dig!

Evelyn heart fra jewelier.dk
En del af det med at være mor, er vel også at lære at være god ved sig selv engang imellem. Det i hvert fald noget jeg øver mig en del i, nogen uger går det bedre end andre. F.eks. har jeg denne uge meldt mig ind i fitness, de andre uger har jeg været lidt for god ved mig selv i form af slik og kage. Man kan være god ved sig selv på mange måder, og det er også vigtigt at huske, for ellers tror jeg på man brænder helt ud og det ikke nemt at være god ved andre hvis man ikke også er god ved sig selv i ny og næ.

Længe har jeg gået og kigget på nye ringe, men det er bare aldrig rigtigt blevet til noget, så for et stykke tid siden modtog jeg denne super søde Evelyn Heart ring fra Janner Jewellery kollektionen hos jewelier.dk, i rustfri stål. Og som de skriver på deres hjemmeside er det en klassisk og stilren ring, og jeg det kan kun give dem ret i selvom den er meget solid i design.

Evelyn heart fra jewelier.dkEvelyn heart fra jewelier.dk
Det yderst sjældent jeg kan finde ringe der kan passe mine tykke pølsefingre, for vi ved alle at vi tit har 1 eller 2 “gode” fingre når man har lidt ekstra på sidebenene. Det samme gælder mig, men de to fingre er optaget af min forlovelses ring og 3 spinning ringe. Derfor ledte jeg efter en ring der kunne sidde på enten langemand eller pegefingren, og det kunne denne i en størrelse 10.

Jeg syntes den sidder utrolig godt på fingren og er generel meget behagelig at have på, og så har den ikke sådan nogen trælse kanter som altid sidder fast i alt muligt – Som i kan høre er det et problem jeg er stødt på mange gange når jeg har haft ringe der ikke bare er runde. Generelt er den meget mor-venlig 😀

Jeg er egentlig meget kræsen når det kommer til smykker og hvis jeg skal vælge et minus denne ringe har, som så alligevel ikke rigtigt er et minus, men bare en tanketorsk fra min side – så er det at den ikke passer “farvemæssigt” med mine andre ringe da den er rustfri stål og resten er lavet af sølv. Det gør den er mørkere end mine andre ringe selvom produktfotoet på hjemmesiden viser den næsten er hvid.

Oven i det hele har de hos Jewelier.dk været så søde at give mig en rabatkode jeg kunne dele med jer som giver 10% rabat indtil d. 15 oktober 2015, når i handler hos dem.

Rabatkode: tumlingogtvillinger10

Jeg regner med selv lige kigge lidt mere på deres ringe, da der er et par stykker jeg har savlet lidt over, især denne Sølvring *Savle savle savle* – så det ville næsten være en skam ikke at udnytte rabatkoden og forkæle mig selv lidt *Fnis*.

Meningen med dette indlæg (udover at dele en god oplevelse med jer) er at huske alle jer mødre på at det er vigtigt at være god ved sig selv i ny og næ, og gøre noget der gør DIG glad. For hvis mor er udbrændt, og husholdning og lortebleer hænger hende langt ud af halsen, så har hun også svært ved at have overskud til resten af familien og de pligter der høre til.

Kram til alle jer fantastiske mødre – i er møg seje <3

 

 

 

NB: Indlægget er sponsoreret men indeholder min 100% ærlige mening uden censur.

Når angsten kommer snigende

image

De sidste mange måneder af min graviditet, var jeg meget låst fast der hjemme. Lægerne havde sagt jeg skulle forholde mig i ro hvis jeg skulle gå tiden ud, og min krop var så belastet af de mange kilo at jeg egentlig ikke kunne gå til sidst. Den sidste uge ca. brugte jeg en speciel kontorstol vi havde lånt af kommunen, til at komme fra sofaen til toilettet eller når jeg skulle i køkkenet for at lave mig lidt mad – Det lyder vildt overdrevet, men det er desværre sandheden.

De mange måneder hjemme har desværre givet min angst skide gode muligheder for langsomt at komme snigende igen, og det opdagede jeg her i sidste uge, til min store ærgrelse.

Jeg havde nogen ting jeg manglede inde i byen, så jeg havde besluttet at et par dage efter ville jeg selv ud og købe de småting for at komme ud af huset og få lidt luft – og jeg glædet mig egentligt. Da dagen kom, stod jeg op som jeg plejede og begyndte at gøre mig klar, men der kunne jeg mærke at lysten var forsvundet og langsomt begyndte der at proppe flere og flere undskyldninger op for hvorfor det ikke var så vigtigt alligevel. Vi kunne lige så godt spare benzinen, drengene virkede lidt utilfredse og med lidt god vilje kunne jeg sikkert godt få den sidste halve pakke bleer til at strække til i morgen.

Jeg ved heldigvis godt hvad der skal til for at jeg får angsten under kontrol, nemlig eksponeringen, men jeg syntes virkelig det er svært når jeg har de to små. De kommer jo i første række. Oven i det hele kan alle ungerne ikke være i vores bil så det ikke muligt at tage på tur som vi gjorde før i tiden.

Om det bare er endnu flere undskyldninger og jeg kun ser udfordringer frem for mulighederne, skal jeg ikke kunne sige. Det nemlig også et angst symptom, at man lidt er i benægtelse uden at kunne se det, så jeg må være jer et svar skyldig på det punkt.

Før jeg blev gravid , udfordrede jeg også min angst ved at tage i fitness og træner – det heller ikke en mulighed mere. Ikke fordi jeg ikke kan være væk fra drengene, det kan jeg nemlig godt nu de er på flaske, men simpelthen fordi der ikke er råd.

Jeg træder lidt vande for tiden og støtter mig op af Hr. Kæreste og vores familie. Så håber jeg at jeg snart kan begynde at se muligheder frem for alt det der ikke kan lade sig gøre. Det er en proces, og det er en jeg allerede har været igennem én gang. Jeg mangler bare energien og det rette tidspunkt til at tage kampen op igen.

Indtil da må jeg gemme mig her hjemme med mine dejlige unger og nyde at vi kan tage dagene som de kommer.

Men selvom jeg går hjemme, så roder angsten med mit hovede. I skriver dagligt ting som at jeg er sej, at i ikke aner hvordan jeg håndtere 3 små under 2 år og mange andre søde ting som giver mig et smil på læben. Realiteten er bare at jeg ikke har noget valg, for som jeg har sagt før, så kan jeg ikke bare sætte mig på røven som en trodsig toårig og proklamere at nu gider jeg altså ikke lege mor mere.

Jeg elsker at være mor, mere end noget andet, og selvom jeg har en lille stemme inden i hovedet der siger at jeg ikke kan klare det, at ungerne ikke får omsorg nok og som pointere alle de ting jeg gør forkert, så har jeg heldigvis fornuft nok tilbage på første salen til at kunne se at Tessa er et fantastisk lille menneske og at det skal drengene også nok blive hvis vi bare holder stilen.

Det blev rimelig langt og med meget “mig mig mig” men sandheden er at jeg bare er én del af et hold, bestående af mig og Hr. Kæreste. Vi samarbejder SÅ godt, og havde vi ikke det så havde opgaven som forældre været uoverskuelig. Vi kender hinanden godt nok til at vide hvor den anden har behov for vi træder til, og han er især god til at se når jeg er ved at brænde sammen og har brug for en kage hehe.

Han gør mig til en bedre version af mig, og det elsker jeg ham for.

Angst – min usynlige fjende

Det ikke alle der ved dette om mig, selvom jeg prøver at være ærlig omkring det – men jeg lider af angst, primært socialangst og bekymringsangst. Jeg kommer aldrig til at kunne fortælle dig hvorfor og hvordan det fungere men jeg er så småt ved at være klar til at forklare lidt om hvordan det viser sig hos mig. For det er nemlig sådan med angst at det forskelligt fra person til person hvordan det kommer til udtryk og hvad der udløser det.

Det ikke sådan jeg går rundt som et nervevrag 24/7, men der er nogen ting som jeg er nød til at gøre på en bestemt måde for at kunne komme udenom om større eller mindre angst anfald. Det skal dog siges at man sjældent kan se mine anfald med mindre man kender mig, det kun de aller værste der viser sig ved fysiske symptomer som at græde og at hyperventilere – Langt de fleste gange kan jeg bare mærke kraftig hjertebanken, åndenød, rysten, ondt i maven, kvalme, hedeture og at være på randen til gråd. Disse symptomer får mig tit til at blive meget stille, hvor jeg går ind i mig selv eller ligefrem går i et rum for mig selv, for at koncentrere mig om at få stoppet anfaldet inden det eskalere.

Jeg har været i behandling på angstklinikken i Viborg, hvor jeg i 12 uger skulle møde op til 1 gruppe session hver uge hvor vi lærte lidt om hvorfor vi reagere som vi gør og hvordan vi bryder de mønstre. Efter det forløb har jeg fået en meget større forståelse for angsten i sig selv.

Angst - min usynlige fjende
Angst relevante citater

Hvis jeg skal forklare lidt om hvad min socialangst kan få mig til så er det feks. hvis:

– Jeg aflyser på dagen vi har en aftale. 
Det vigtigste du skal vide er jeg helt sikkert har prøvet på at få mig selv til at gennemføre det , og jeg har prøvet på at forberede mig selv på at skulle gennemføre det siden vi lavede aftalen. Der er simpelthen et eller andet inden i mig der stopper mig og gør mig fysisk dårlig så snart jeg skal træde over dørtrinnet selvom jeg måske var så klar som jeg kunne være.
Når jeg først har aflyst bruger jeg så efterfølgende lang tid på at efterbehandle skammen og ærgelsen over jeg har aflyst. Som regel får min hjerne også skabt en masse ulogiske katastrofe tanker om hvad du nu tænker om mig fordi jeg aflyste (igen).

– Jeg ikke hilser som den første når vi går forbi hinanden på gaden eller jeg ligefrem prøver på at lade som om jeg ikke har set dig.
Så det ikke fordi jeg ikke kan lide dig, eller fordi jeg er overlegen men ren og skær fordi tanken om at smalltalke skræmmer livet af mig – og jeg kort og godt er elendigt til det. Under hele samtalen er der en lille stemme inden i mig der fortæller mig hvor dumt det jeg siger er, og det i hvert fald ikke interessere andre at høre hvad jeg har at fortælle.

– Jeg pludselig tager hjem fra en socialarrangement.
Det tit fordi jeg til sidst bliver klaustrofobisk, lydniveauet bliver for højt, eller jeg ligefrem ikke føler jeg er “god nok” til at være i det selskab. Nogen gange har jeg på forhånd sagt jeg ikke ved hvor længe jeg bliver, andre gange har jeg en “lovlig” undskyldning klar, til hvorfor jeg er nød til at køre. Det ikke fordi jeg ikke vil være sammen med dig/jer, for det vil jeg rigtig gerne, jeg kan bare pludselig blive overtaget af katastrofetanker der får mig overbevist om at jeg feks. kun er inviteret fordi værten har følt sig tvunget til det.

– Jeg ikke tager telefonen eller virker “kold” når vi snakker sammen.
Så det igen fordi jeg har det rigtig dårligt med at smalltalke, jeg fungere meget bedre på sms hvor kan jeg nå at tænke over det jeg skriver sådan jeg er sikker på jeg ikke siger noget dumt. Der er meget få mennesker jeg kan snakke i telefon med uden problemer, og hvis jeg skal foretage et opkald til enten private eller offentlige så kan jeg nemt have øvet eller ligefrem skrevet ned hvad jeg skal sige for at være sikker på jeg ikke kludre i det.

Det ironiske er jeg tit ønsker at komme ud blandt mennesker, være åben og imødekommende og deltage i alle mulige arrangementer, men jeg lader simpelthen være, enten fordi jeg ved jeg ender med at bakke ud alligevel eller fordi angsten stopper mig allerede inden jeg kan fremstamme et “ja tak” til en invitationen.

Jeg ved ikke om du kan få en fornemmelse af hvor stort et overarbejde ens krop og hjerne er på når man har angst, for man skal hele tiden navigere udenom situationer hvor man ved angsten dukker op – også selvom det bedste middel imod det er at gøre det alligevel. Det også derfor jeg er meget træt hele tiden, og helst ikke planlægger aktiviteter hver dag da jeg gerne skal have en “hviledag” imellem hver aktivitet.

Jeg lærte på angst klinikken at angstniveauet vil dale lidt hver gang man er i en situation – Dette er dog lettere sagt end gjort, så man får tit skabt sig en eller anden form for sikkerhedsadfærd der hjælper med at snyde hjernen til at tro man kun kom igennem en situation fordi man gjorde lige præcis den handling.

Mine sikkerhedsadfærd kan feks. være jeg altid: 
– Har en flaske vand med.
– Har min pung/telefon/nøgler i hånden.
– Går langs væggen.
– Undgår øjnkontakt.
– Har en person med mig.

Dette var lige i grove træk hvordan min angst viser sig, jeg arbejder dagligt på at konfrontere den men det er en indre kamp man har med sig selv.
Jeg håber dog dette har skabt en lidt større forståelse for hvad jeg er for en.

Tak fordi du læste med, det var ikke et nemt indlæg at skrive men jeg vil gerne være åben omkring min “usynlige fjende” og evt. være med til at bryde tabuet/skammen om den slags, derfor regner jeg også med der kommer flere indlæg der kan forklare lidt om de forskellige sider af min angst og hvordan det fungere sammen med rollen som mor.

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com