Tag: Frk. Tumling

Så bliv dog i din seng pigebarn!

Gro Clock
Det her indlæg, har været alt alt alt ALT for lang tid under vejs… Som i ALT for længe! Men nu skal det være hehe, desværre sker der nogen gange nogen ting i ens privatliv der gør at det hele ender i en omgang kluddermor. Det skal i dog nok få mere at vide om når tiden kommer.

Jeg har testet dette Gro’Clock på Frk. Tumling, i håb om hun måske lærte at kende forskel på nat og dag, eller i hvert fald på hvornår klokken er nok, til mor syntes det okay at vi står op.

Hun har meget længe haft en ide om, at klokken 03 eller 04 kravlede man ind til mor og far, for at hoppe rundt isengen og tigge om at se Mickey Mouse. Den skarpe læser, har regnet ud at det ikke lige på det tidspunkt af døgnet, mor her syntes det er morgen. Jeg indrømmer blankt at jeg hverken er børnevenlig før klokken 7, eller et morgenmenneske sådan generelt, derfor syntes jeg det lød som en fantastisk ide med et ur, som næsten råbte “MERE SØVN TIL MOR!” lige i skærmen på mig.

GroClockGroClock
Urets formål er at den viser en sol når det er dag, og en stjerne når det er nat. På den måde skulle det være nemt for barnet at finde rundt i om det er nat eller dag, hvis de vågner om natten – Ellers syntes jeg det har været et super værktøj til når jeg skulle forklare Tumlingen om HVORFOR jeg mener hun skal sove videre. På det punkt er uret meget brugervenligt, da der ikke er så meget at tage fejl af. Du indstiller selv tiden til hvornår nat og dag starter.

Udover at have været et godt værktøj, så har den også været fantastisk ang. Tumlingens frygt for mørke, da den lyser tilpas meget til at hun ikke føler sig utryg, men stadig kan sove for det. Det er jeg kæmpe fan af, for jeg kan ikke tælle på én hånd hvor mange natlamper jeg har været igennem efterhånden, for at finde en som lyser tilpas meget… Det kunne nemt være den moderne version af Guldlok og de 3 små bjørne, bare det var en moders søgen efter den helt rigtige natlampe.

Designet på uret er jeg ikke helt tosset med, men det er kun fordi at jeg ikke føler det henvender sig til børn på nogen måde. Det der vises på displayet er tip top, men jeg syntes godt at selve uret kunne have haft et design der var lidt mere børnevenligt – Den er lidt for klinisk til min smag.

Nu sidder i så og tænker “Men har det så virket?”… og svaret er et lidt lunkent nej, da jeg føler at det nok har været mit barn der ikke er så modtagelig over for den slags værktøjer. Jeg tror tilgengæld der er børn, som trives bedst ved at have den slags “hjælpemidler”, min datter er bare stadig alt for flyvsk til at interessere sig for den slags. Hun er meget impulsstyret, så når hun mener at nu det morgen og hun vil ud af sengen, så kigger hun altså ikke på et ur først for at se om det er okay hehe.

Men igen, så tror jeg der er nogen børn der vil have rigtig god gavn af dette ur, lidt som der er børn der trives bedst med at have en skemalagt hverdag med piktogrammer, så der andre der trives bedst med ikke at vide hvad der skal ske om et par timer.

Vi har dog haft rigtig godt gavn af det, ang. Tumlingens frygt for mørke. Hun har ikke været lige så besat af at døren skulle stå åben, og lyset i gangen SKULLE være tændt, hvilket har hjulpet os enormt meget i dagligdagen. Helvede kunne bryde ud, hvis man ved en fejl kom til at slukke lyset i gangen, fordi man troede hun var faldet i søvn hehe.

Så min anbefaling herfra lyder på, at i skal kigge på jeres barn, og mærke efter om han eller hun, ville være modtagelig over for den her slags gadgets. Hvis de ikke er, så ville jeg spare pengene, men hvis de faktisk forstår den slags, så ville jeg helt klart anbefale det.

Børn er forskellige – Heldigvis <3
Læs mere om Groclock HER

Sponsoreret indlæg

Når mor skal starte i børnehave

Frk. Tumling startede i børnehave her d. 1 Sept og tumlingen har klaret dagene til UG siger pædagogerne, og fra dag ét har hun rendt rundt som om hun har været der i en evighed. Det hjælper selvfølgelig også på tingene at hendes to bedste veninder fra dagplejen var flyttet derned allerede, så de manglede egentlig bare hende for at være samlet igen.

Jeg er derimod en helt anden sag for at være ærlig, jeg føler jeg vader rundt et sted jeg slet ikke passer ind.

Om det er angsten der driller eller om det er helt normalt skal jeg ikke kunne sige noget om, for jeg kan ærlig talt ikke skille de ting fra hinanden, men det er utrolig angstprovokerende for én som mig at skulle agere i et miljø hvor jeg ikke kender noget af personalet, ikke ved hvem jeg aflevere mit barn til, og dem der så er der når jeg henter, er ikke de samme som der var der fra morgnen af, så jeg er lidt i tvivl om jeg får et okay referat af hvad tumlingen har brugt dagen på hehe.

Oven i det hele så der så også en milliard andre ting man skal til at huske på, og det noget jeg allerede ikke kan. De skal have frugt med, de skal scannes ind/ud sådan de ved at de kommet og hentet, der er udflugter de skal på så de skal gerne være der i ordentlig tid de dage, der er ting de skal have penge med til, og der er bygge hygge arbejdsweekender man burde deltage i som familie – men jeg kan simpelthen ikke rumme det lige nu, men jeg vil heller ikke være hende der som aldrig deltager i aktiviteter osv… Det bare skide skræmmende for at være ærlig, lidt som første dag i skole.

Jeg har altid sagt jeg ikke vil have mine børn kan mærke deres mor er defekt, men lige nu kan jeg mærke hele min krop er på overarbejde for at undgå netop det.

Generelt er det hele småting og egentlig ikke noget som burde påvirke mig, men sådan er det med angst – Små almindelige hverdagsting bliver som en kæmpe uhyggelig og skræmmende elefant – Og jeg kan æ’ lide dyr der er større end mig selv hehe.

Som alt andet, bliver det bedre med tiden, hvilket er én af de gode ting ved angst – Jo oftere man “er i angsten”, jo mindre bliver den med tiden.

DIY: Fra bogreol til prinsesse garderobe

tumlingogtvillinger_diy_prinsesseskab
Her hjemme er den lille Frk. Tumling begyndt at ELSKE prinsessekjoler, og hun kan få uendelig lang tid til at gå med at danse rundt i dem mens hendes lille keyboard køre på repeat på den samme rytme igen, og igen, og igen, og igen… og IGEN!

Men sammen med denne kærlighed til disse kjoler, er der også kommet et nyt behov for at opbevare dem let tilgængeligt sådan hun hurtigt kan finde dem, og jeg hurtigt kan rydde op på hendes værelse inden sengetid. Derfor fandt jeg på denne “Jysk Hack” (Ja vi har desværre ikke en ikea lige rundt om hjørnet, så jysk er min møbeldealer hehe) efter at have søgt pinterest tyndt for ideer. Det er egentlig rimelig ligetil og det tog ikke længere tid end tvillingernes middagslur, men her er alligevel en gennemgang af hvordan jeg gjorde tingene og hvorfor – Håber i kan få noget ud af det 🙂

I alt har det kostet mig: 190 kr

Dette skal du bruge:

  • En reol
    Jeg købte denne fra jysk til 175 kr, men ønsker du et større garderobeskab så kan du med fordele købe denne i stedet.
  • Selvklæbende folio til baggrunden
    Dette er dog kun hvis du ønsker at dekorere baggrunden. Jeg købte en rulle i Lidl til 15 kr, men ellers ved jeg der er mange steder på nettet du kan købe noget. Et alternativ er at sætte tapet på, men det kræver vist lidt mere forberedelse end hvad jeg havde tid til.
  • En bøjlestang eller rundstok
    Jeg havde en bøjlestang til at ligge fra et tøjskab fra jysk som jeg ikke brugte, men i jem&fix kan du købe en rundstok og male, til billige penge og så montere den i stedet.

Sådan gør du:

DIY Udklædnings skab1. Du starter med at samle dit skab som brugsanvisningen siger du skal, det eneste du skal huske er at du skal ikke sætte hylderne i, og du skal gå til mit næste trin når du når til bagbeklædningen.

DIY Udklædnings skab2. Inden du sætter bagbeklædningen på skabet så skal du have sat folie på, dette kan du gøre på to måder (hvis du bruger det skab jeg har brugt). Da bagbeklædningen på dette skab er delt i tre stykker, så kan man enten beklæde hver enkelt stykke, ellers kan du gøre som jeg har gjort og beklædt dem ud i et.Start med at klippe et stykke af rullen som passer på bagbeklædningens mål.Læg derefter bagbeklædningen på et fladt underlag, og sæt langsomt foliet på – Vær opmærksom på at gøre det langsomt oppe fra, og glat eventuelle luftbobler løbende.

DIY Udklædnings skab3. Når foliet er sat på, så løfter du det forsigtigt op på skabet og sætter det fast som der står i brugsanvisningen.Man kunne godt have valgt at samle skabet og så først sætte folie på bagefter, men på den her måde så er sømmene med til at sørge for det hele ikke falder af igen – Hvilket jeg syntes er en kæmpe fordel, selvom det her er lidt mere bøvlet.

DIY Udklædnings skab4. Mål hvor lang bøjlestangen skal være, sav den af på rette længde og monter den så lidt fra toppen af. Jeg målte 10 cm ned og 15 cm ind.

DIY Udklædnings skab5. Så er du færdig, og den lille prinsesse eller superhelt kan nu få hængt sine ynglings kostumer op så de er klar til leg.

Lidt stemningsbilleder af en glad Frk. Tumling der ikke kunne bestemme sig for hvilken kjole hun skulle have på, så hun skiftede kjole 3 gange på 5 minutter… #Lifeofadiva

DIY Udklædnings skab  DIY Udklædnings skab

Der blev en rest til overs som passede perfekt til en tom bøtte modermælkserstatning. Den står nu oven på hendes “klæd ud skab” og med tiden kan hendes perlekæder og lign puttes der i sådan de ikke bliver væk.

DIY Udklædnings skab

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com