Tag: Frk. Tumling

Jeg pakkede bilen, og så kørte jeg min vej…

…Manden havde nemlig fået omgangsyge, så jeg flygtede hjem til min mor i den naive tro at det ville redde resten af familien fra at blive smittet hehe.

image

Jeg HADER sygdom, punktum! Én ting er når ungerne bliver syge, okay det kan jeg håndtere selvom det ikke er rart. En anden ting er når farmand bliver syg, så kan jeg godt mærke jeg begynder at få lidt fugt på panden og bliver en smule stresset mens jeg prøver på at få ham på højkant hurtigst muligt. Det er dog helt af helvede til når jeg selv bliver syg for jeg føler virkelig ikke jeg har mulighed for (eller tid til) at rive en dag ud af kalenderen og gemme mig under dynen. Ungerne står stadig op på de mest fucked up tidspunkter om natten, de vil stadig gerne fodres og have en ren ble, og så kræver de også at blive underholdt af husets hofnar – Kort sagt så har jeg bare hverken tid, lyst eller mulighed for at ligge og være skidt tilpas.

Hvis endelig jeg fik tiden en dag, så skulle den helt sikkert ikke bruges med hovedet nede i toiletkummen. Jeg drømmer mere om at sove længe, bestille sushi udefra, en tur til frisøren og ellers hjem og smide mig på sofaen med benene oppe til en eller anden ulækker klichéfyldt tøsefilm der bare får tårerne til at piske ud af tårekanalerne som om man lige havde åbnet for et springvand.

Alt dette er dog total urealistisk, så i stedet har jeg valgt en strategi der hedder at flygte i en stor bue uden om folk der så meget som snøfter på det forkerte tidspunkt – Det også derfor, da manden fra morgenen af sagde at han vist havde fået omgangssyge, at jeg valgte at pakke sydfrugterne i en helvedes til fart, hente Frk. Tumling tidligt fra dagpleje for at søge asyl hjemme hos min kære mor. Alternativet var at sætte et telt op i baghaven og smide ham der ud, men vi havde desværre ikke noget telt.

Udspekuleret som jeg er, så ved jeg nemlig at det betyder 3 ting når jeg tager hjem til min mooooooaaaar: Flere hænder til at hjælpe, mere afslapning til mig og aftensmad der IKKE er lavet af mig… Momse fik kvalitetstid med sine børnebørn, jeg fik slappet af og manden fik en dags tid til at komme på højkant igen, inden jeg kom hjem med de 3 små kommanderende generaler – Det ren win win situation hehe.

En ekstra detalje jeg vil fortælle om er at jeg faktisk begynder at føle mig lidt sej. Uden problemer fik jeg sendt den store i dagpleje, fik givet drengene grød, puttet dem, pakket bilen mens de sov, vækket drengene, hentet tumlingen tidligt MED drengene i bilen, kørt os hjem til den kære mormor, tømt bilen for baggage og børn, fik børnene af overtøjet og sidst men ikke mindst underholdt dem indtil momse kom hjem fra arbejde.

Behøver jeg at sige jeg er træt nu efter at vi er kommet hjem og alle ungerne er puttet (endda én time før de plejer) – Fuck jantelov, jeg er skide sej hvis jeg selv skal sige det hehe.

Tak for jer, og tak for jeres tålmodighed. Min fritid er rimelig sparsom for tiden, og den jeg har bliver brugt i træningscentret for at få vægten lidt ned igen, så bloggen bliver lidt forsømt, men jeg tænker på jer dagligt.

God mandag alle sammen <3

Slut med tvangsindlæg, og resultatet af noget jeg har udsat længe…

image

Så nåede vi sidste dag i min 7 dags blog udfordring, som jeg gav mig selv, for at komme lidt igang med at blogge igen. Jeg håbede nemlig på det måske ville gøre mig mindre afslappet omkring mine udgivelser, og det derfor ikke ville tage mig flere timer for at lave ét indlæg til jer. Kort sagt så føler jeg faktisk det har virket – I har både fået indlæg der egentlig ikke handlede om noget særligt, og indlæg smækfyldt med stavefejl, hvilket har været en kæmpe udfordring for mig, men jeg vil gerne sige tak for i har taget godt imod mine indlæg. Der er ikke kommet nye Likes til på min facebook side af det, men jeg har i det mindste ikke mistet nogen, hvilket nok er det vigtigste for mig hehe.

Her kommer sidste “Tvangs-indlæg”, og så skal jeg nok love jeg poster lidt mindre spam agtigt fremover 😛

I dag stod jeg over for en udfordring jeg længe havde udsat, ja faktisk næsten de sidste 6 måneder. Det handler nemlig om afhentning af Frk. Tumling, hvilket jo egentlig ikke er en særlig stor ting, men det lille twist ligger i at Hr. Kæreste jo nogen gange arbejder fra klokken 14 eller 15 stykker til klokken sent om aftenen, og de dage er jeg nød til at hente Tumlingen fra dagpleje selv. I teorien kunne jeg godt få nogen af hendes bedsteforældre til at hjælpe, men vi har simpelthen fået SÅ meget hjælp af dem igennem største delen af graviditeten, og igen her et halvt år efter drengene er blevet født, hvor det hele egentlig skulle køre nemmere.

Jeg er nok lidt trodsig, men jeg er virkelig nået til det der hedder “Kan selv, Vil selv!” – Ja i kan lige så godt sige hej til Netha 2 år nu vi er igang hehe.

Så da Hr. Kæreste skulle have en 24 timers vagt, og derfor ikke kunne afhente tumlingen, valgte jeg at nu skulle jeg altså have fundet en måde hvorpå jeg kunne hente Tumlingen til fods, imens jeg havde Superman og Batman med i kampvognen. Det brugte jeg egentlig det meste af formiddagen op, og efter lidt tænken, kom jeg frem til at hvis jeg satte drengene langt nok ude i hver deres side af vognen, så burde Tumlingens røv godt plantes imellem dem hvis hun ikke kunne finde ud af at gå pænt ved siden af vognen.

Jeg tog afsted, og var faktisk skide optimistisk og total overbevist om “I’ve got this shit”…Lige indtil jeg når op til dagplejen *Indsæt selv passende træt smily*

Hun kom i hendes flyverdragt og hun var klar til at gå, da jeg kunne lugte der var noget i vejen, og ganske rigtigt så havde hun skidt, og hendes dagpleje mor var så sød lige at skifte hende inden vi gik (for det kunne da umuligt være dejligt at gå med puha i bleen når man skulle gå knap en kilomet). Desværre var tumlingen lige hurtig nok til at drage alt for forhastede konklutioner, så hun troede åbenbart hun ikke skulle med mig hjem alligevel da vi begyndte at trække hende af tøjet igen – Hvilket resulterede i at både snot, savl og tåre stod ud af hende som om man lige havde åbnet for en bandhane… Det være æ’ et kønt syn siger jeg bare, og derefter var stemningen ligesom lagt.

Jeg tog beslutningen om at det nok var bedst at hun kom direkte op i kampvognen og sidde, sådan vi kunne undgå eventuelle konflikter – Dette var hun dog heller ikke enig i, så hun blev igen dybt ulykkelig, og mor her lod hende i stedet gå ved siden af barnevognen så længe hun holdte fast i det stykke snor jeg havde monteret til formålet. Det hele gik skide godt indtil vi havde krydset vejen 100m længere henne og jeg ville have hende om på den anden side, sådan hun gik inderst. Endnu engang var hun ikke enig, så det endte med at snot, tåre og savl endnu engang stod ud i lårfede stråler. Jeg tog en hurtig beslutningen om at kaste det lille monster op på skuldren og lige krydse vejen en sidste gang, indtil det igen var sikkert for hende at gå på den side af barnevognen hun ønskede.

Da jeg satte hende ned kaster hun sig ned på ryggen i trods, og skriger videre. Jeg prøver meget pædagogisk at høre om hun ikke ville op i vognen til “Babyer” og sidde sådan vi kunne komme hjem og få en kiks – Enten hørte hun mig ikke, ellers sked hun bare åbentlyst en lang snemand på det jeg prøvede på at sige til hende.

Igen slyngede jeg hende op på armen og begyndte at gå hjem ad, mens hun græd videre. Jeg prøvede selvfølgelig på at trøste, forhandle og finde en eller anden form for kompromis, det blev dog tydeligt at det ikke ville lykkes, så jeg fortsatte gåturen med hende på den ene arm , og kampvogenen i den anden hånd.

Jeg indrømmer gerne det var en kæmpe udfordring at bære en 11 kg tung trodsig toårig, mens man skulle styre en kampvogn igennem snemasser som beboerne på vejen ikke havde ryddet ordentlig, men alligevel er jeg skide stolt over det lykkedes selvom jeg var mega irritable da jeg endelig kom hjem. Nu ved jeg dog at jeg nok skal få hende hjem uanset om hun er sur eller ej, så jeg prøver gerne igen, næste gang ved jeg dog jeg skal have frugtsmoothies, kiks eller vingummer med i lommen.

Bestikkelse er åbenbart vejen frem når det gælder om at få en presset hverdag til at hænge sammen, og så hjalp det lidt på humøret at vi fik pandekager til aftensmad – Det redder bare dagen HVER gang.

image

image

Jeg føler mig total ninja i dag

image

Som i kan se på blog aktiviteten på det seneste, så jeg i fuld gang med min 7-dags blog udfordring, for at få lidt gang i mine random skriverier igen – Og jeg føler faktisk det virker.

Jeg fik lige lyst til at prale lidt, for jeg føler mig virkelig som en ninjamor i dag. I dag stod i mødregruppens tegn, hvilket betød at drengene skulle pakkes i bilen og vi skulle uden for hjemmets fire vægge. Alene det at få pakket pusletasken, deres lifte, dynerne, flasker, legetøj og skifte tøj, kan give sved på panden. Så skal de også gerne i noget tøj der ikke er overgylpet og fyldt med grødrester og for at være rigtig kræven, vil man som mor også gerne have noget delvis rent tøj på og måske lige en klat krigsmaling, bare lige for at kamuflere de værste poser under øjnene.

Puha siger jeg bare – men i dag kørte det bare der ud af. Drengene havde sovet dejligt længe sådan jeg var rimelig udhvilet, og imens jeg fik lagt lidt krigsmaling i skærmen, lå de og pludrede i deres senge.

Tingene blev smidt i bilen af én gang og af anden gang havde jeg begge unger i armene, mens jeg fik låst døren inden de begge blev planetet i deres autostole hvor jeg så spændte dem fast én efter én.

Da de igen skulle ud af bilen kom pusletasken på ryggen, og begge drengene blev fisket ud af autostolene sådan vi kunne gå ind af døren til vores bestemmelsessted sted af én gang, lige som “almindelige” forældre kan.

Alt i alt var det nogen rigtig hyggelige timer i afslappende selskab, hvor mor blev luftet og drengene legede og tog en lur uden den mindste brok.

Da vi skulle hjem kørte det hele som smurt, med lidt hjælp fra en venlig sjæl og vi kørte hjem, drengene blev skiftet og proppet i barnevognen hvor de tog en god lur mens jeg fik styr på huset som mindst af alt lignede at en tvillingemor havde haft travlt med at komme ud af døren 😅

Om en halvtimes tid skal drengene i bilen igen, for så skal Tumlingen hentes i Dagpleje og farmand skal hentes på arbejde.

Jeg kunne ikke lige finde ud af hvad jeg gjorde når Tumlingen skulle hentes, for tager man drengene med ind fra bilen? Lader man dem sidde? Eller gør man som jeg kom frem til, nemlig at spørge den søde dagplejemor om hun gider sørge for ynglet er i tøj sådan man kan lave den hurtige “in and out” manøvrer?

Hurra for mødregrupper og fantastiske dagplejere siger jeg bare hehe!

image

image

image

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com