Tag: Frk. Tumling

Nu som også som forfatter

…Eller det er vist så meget sagt, men jeg faldt over en hjemmeside på nettet hvor man kan sammen sætte sine egne tegneserie striber, og det skulle da prøves.

Resultatet blev hvordan jeg forestiller mig Frk. Tumling vil reagere, den dag nogen fortæller hende at julemanden ikke findes…

image

Hvis I vil se flere af den slags små indslag, så må i godt smide en lille kommentar hehe.

5 lifesavers til pusletasken… Du måske ikke havde tænkt på

Tumling og Tvillinger - Ting til pusletasken

Vi kender alle de “normale” ting en pusletaske forventes at indeholde, så som bleer, vådservietter, skiftetøj og måske en omgang håndsprit – men her har jeg lavet en liste over ting som vi har opdaget er mindst lige så smarte at have med i tasken til at underholde og løse konflikter med når man er på tur med de små monstre.

Under hvert punkt står der lidt om Pladsforbrug og Underholdningsværdien, hvor det er kategoriseret efter skalaen “Lav, Middel og Høj”.
Alle tingene ligger på 10 til 20 kr i pris, og er derfor en billig men måske uundværlig tilføjelse til pusletasken.

1. Balloner
Balloner er skide smarte for at sige det mildt. De fylder ingenting, koster næsten ingen ting men har en kæmpe underholdningsværdi uanset alder – Og skal du have lidt ekstra bonuspoints ud af dette stykke “værktøj” som forældre, kan du med fordel lære at lave forskellige ballondyr. Det vil helt sikkert give plus på sejhedskontoen i juniors øjne, hvis du lige kunne fremtrylle en hundhvalp eller et sværd.

Pladsforbrug: Lav
Underholdningsværdi: Høj

2. Sæbebobler
Dette er én af vores favorit ting vi altid har i vores pusletaske til Frk. Tumling, og jeg tror der går lang tid inden den ikke kan bruges mere, for hvis vi alle mærker rigtig godt efter når vi står med en bøtte sæbebobler i hånden, så kan vi lige så godt indrømme at vi jo stadig syntes de er lidt sjove – Nogen ting vokser man bare aldrig fra efter min mening.

Pladsforbrug: Lav
Underholdningsværdi: Høj

3. Smoothies
Frk. Tumling elsker hendes smoothies, både dem fra Semper og dem fra Rema1000. Det er en god snack når man er på farten, og de fleste af dem indeholder 100% frugt (puré) så det vist ikke så meget værre end at stikke dem et stykke frugt. Den får kun “Lav” i underholdningsværdi fordi de holder ikke ret længe, men alligevel længe nok til at holde barnet hen, indtil man finder en mere permanent løsning på problemet – feks. en pølsevogn eller en børnebolle i Bilka. Et forslag til andre gode snacks kunne feks være Mariekiks, Figenstænger, Rosiner og sidst men ikke mindst: Små Haribo poser (Ja vi mega upædagogiske her i huset, men det virker og bliver tit brugt som sidste udvej hvis alle andre værktøjer fejler).

Pladsforbrug: Lav
Underholdningsværdi: Lav

4. En lille bog
Her tænker jeg feks på små pegebøger eller Pixibøger – De fylder intet men kan underholde børn i de fleste aldre et godt stykke tid med lidt modificering. Er det til et ældre barn kan man vælge at lave en leg ud af det, ved at bede barnet tælle hvor mange huse der er i historien, og er det til de yngre børn kan man vælge at spørge om hvad hunden siger (Altså hvis der er en hund med i bogen. Her er det en fordel man lige lave sig et mentalt resumé inden man pakker den i tasken).

Pladsforbrug: Lav
Underholdningsværdi: Middel

5. Plaster
Her tænker jeg især på dem med børnemotiver. Dette punkt henvender sig nok mest til de mere aktive børn, eller deres forældre – Hvis i er lige så heldig som mig, så kommer i altid til skade når der ikke er plastre i miles omkreds. Og alle børn ved jo, at et flot Disney plaster klare alle slags “av av’er” uanset om man bløder eller ej. Underholdningsværdien er middel her, fordi man kan med fordel lade dem klistre plastre på en bamse, på et stykke papir hvor du har tegnet et ansigt eller bare lade dig selv dække – det næsten kun fantasien der sætter grænser.

Pladsforbrug: Lav
Underholdningsværdi: Middel

Jeg håber i kunne bruge min lille liste til noget, disse 5 ting har i hvert fald reddet os mange gange når vi har været på tur, uden at pakke alt ungernes legetøj i bilen.

Hvad har i af gode ideer til en “Førstehjælps kasse” til forældre på tur med ungerne?

Kan man glæde sig så meget til fremtiden, at man glemmer at nyde nutiden?

Copyright Tumling og Tvillinger

Der er lidt stille på bloggen for tiden, men som jeg skrev i sidste indlæg så går mor her og har det lidt svært for tiden. Det hele er lidt hårdt og humøret køre meget op og ned på trods af drengene sover bedre og bedre. Jeg er så småt begyndt at kunne få dem i seng klokken 22 i stedet for efter midnat så jeg håber at mit overskud bliver lidt større når vi er ovre det her barnedåb, jul, nytår og lign, men så har jeg alligevel “spildt” næsten 6 måneder af drengenes liv på at være stresset, udkørt og mentalt fraværende. Et eller andet sted kan jeg godt forstå de tvillingeforældre der ønsker at man har længere barsel når man får flerlinger, for den første lange stykke tid af deres liv, bliver brugt på at finde en hverdag der er til at holde ud – man kan vel godt sige jeg glæder mig en del til de bliver ældre, men måske glæder jeg mig også for meget?

Den gang Tumlingen blev født, var vi rigtig slemme til at glæde os til den næste ting hun kunne, f.eks. når hun kunne grine, sidde, kravle, gå og tale – der var altid ét eller andet nyt at se frem til, så man glemte at nyde det hun kunne nu, så som dengang hun kunne lide at sove på vores mave i sofaen – det savner jeg virkelig. Nu er hun blevet en selvstændig lille dame der kan selv, vil selv. Så da vi ventede drengene, lovede jeg mig selv at jeg ville nye nuet og bare “go with the flow”, men det er faktisk lettere sagt end gjort, og jeg tager mig selv i at falde tilbage i det gamle mønster.

Lige nu er de i den alder hvor de bare vil være ved os, putte og hygge i armene og få nærhed ved at tage deres middagslur på vores bryst mens de har begravet deres ansigt ved siden af vores hals. Det er jo egentlig min eneste og vigtigste opgave lige for tiden – at give dem kærlighed og nærhed. Alligevel tager jeg mig selv i at sidde og tænke “Hvor ville jeg dog ønske de gad og sove i deres barnevogn sådan jeg kan få ordnet den opvask” eller “Hvor glæder jeg mig til de bliver lige lidt ældre” – Men hvorfor tænke sådan? Og siden hvornår er en opvask blevet mere vigtig end den sparsomme tid jeg har med mine børn når de er spæde? På den ene side skammer jeg mig lidt over jeg ikke kan nyde nuet mere end jeg gør, men på den anden så ved jeg også bare jeg elsker når ungerne begynder at gå rundt, lege, snakke og man generelt får noget respons på det man siger og gør. Jeg syntes vist børn er SÅ meget sjovere når de går fra at være bæ-maskiner, til de begynder at blive små personligheder og måske er jeg bare bedre til tumlinger end spædbørn?

Bevares så har jeg da stunder hvor jeg sidder og kigger på mine børn og tænker jeg er skide heldig over at side lige her, lige nu og opleve lige præcis dette øjeblik hvor den ene af drengene pludre, den anden smiler og Tumlingen står og hopper op og ned af begejstring mens hun råber “Dyyyygtiiig” fordi det er lykkes hende at sætte 2 duplo klodser sammen. Lige for tiden er det store højdepunkt på min dag når Tumlingen siger ordene “Sure tæer”, jeg er flad af grin hver gang.

I sidste ende går tiden jo ikke hurtigere af at man glæder sig til imorgen, der er stadig kun 24 timer i et døgn og børn udvikler sig jo ikke hurtigere af at man fokusere på det næste de skal lære. Det ville svare til at vi ville sætter børnene til at læse en 180 siders bog inden vi har lært dem alfabetet – Man skal kravle før man kan gå siger de kloge, men jeg tror måske også at vi skal lære at leve i nuet før vi kan lære at sætte pris på fremtiden.

Giver det mening eller er det noget rent sludder?

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com