Tag: Graviditet

“Du kan ikke være mor, du burde ha’ en abort”

Frk. Tumling
For nogen år siden kunne jeg mærke der var et eller andet galt inden i mig, jeg følte mig ikke rigtigt glad, havde ingen overskud og jeg isolerede mig fordi mennesker skræmte livet af mig, selv min egen familie. Kort sagt så havde jeg det bedst i min seng for nedrullede gardiner. Jeg havde nogen enkelte mennesker jeg slappede af sammen med og som jeg var trygge ved – resten af min omgangskreds havde jeg svært ved at tilbringe tid sammen med selvom jeg rigtig gerne ville, min krop modarbejdede mig bare på det groveste.

Efter noget tid kontaktede jeg lægen som endte med at henvise mig til regions psykiatrien for jeg kunne få lavet en udredning og forhåbentlig få en diagnose.

Jeg fik først nogen samtaler med en sygeplejerske der skulle hjælpe mig med at få lagt en plan da hun kunne konkludere jeg led af diverse former for Angst, og så syntes hun det bedste ville være jeg startede op på noget angstdæmpende medicin der ville gøre det nemmere for mig at komme igennem forløbet.

Efter jeg havde været til to samtaler, fandt jeg ud af jeg var gravid og ventede Frk. Tumling. Jeg bad min mor om at tage med til næste samtale, da jeg kort sagt var rædselsslagen for at skulle fortælle sygeplejersken at jeg var gravid. Hvorfor jeg var så bange for at fortælle det ved jeg faktisk ikke, for i sidste ende havde det jo ikke noget med hende at gøre, men jeg følte virkelig jeg havde spildt hendes tid.
Jeg husker ikke dette møde helt tydeligt, jeg kan bare huske jeg blev frygtelig ked af det da jeg skulle sige ordene “Jeg er gravid”, og jeg følte virkelig det var forkert af mig at glæde mig over at skulle have et barn, så det endte med jeg næsten sad og undskyldte for det til en vildt fremmed.

Til sidst fik hun sagt noget jeg aldrig tror jeg glemmer, og som stadig “hjemsøger mig” i dag.

Hun sagde noget i stilen af at det var virkelig dårlig planlagt, for nu kunne hun jo ikke sætte mig på nogen former for medicin, og om jeg virkelig mente jeg ville være i stand til at tage mig af et barn i min tilstand. Om det var præcis sådan hun fik det sagt kan jeg ikke huske, jeg levede lidt i en tåge dengang, men jeg kan huske jeg forlod mødet med følelsen af at hun egentlig indirekte havde sagt “Du burde få en abort, for du kan da ikke tage dig af et barn”.

Min mor var heldigvis med, og hun hjalp mig med at få forklaret sygeplejersken at jeg godt kunne tænke mig at få nogen psykolog samtaler, som evt. kunne hjælpe mig med at bearbejde den egentlig grund til jeg gik rundt og havde det skidt, frem for bare at dulme symptomerne med medicin – Hvis jeg ikke havde haft min mor med, så ved jeg ikke hvordan tingene var gået men hold da op hvor var hendes støtte lige hvad jeg havde brug for den dag.

Igennem graviditeten græd jeg meget over den kommentar, og den “hjemsøger” mig da stadig på et eller andet ubevist plan. Tanken om at være en dårlig mor, kan få mig til at græde på et splitsekund.

Inderst inde ved jeg godt at jeg ikke er en dårlig mor, og jeg gør mit bedste, ligesom alle andre mødre i verden. Frk. Tumling er en smuk lille pige som altid er glad og udadvendt, hun er dygtig til alt hun sætter sig for og så hun pokkers stædig – kort sagt: Helt perfekt! og det bliver jeg altså nød til at tro på har lidt med min og hendes fars evner som forældre at gøre. Alligevel kan jeg engang imellem høre sygeplejerskens stemme inde i mit hovedet der siger “Du kan ikke være mor, du skulle ha fået en abort”.

Da jeg startede i angst behandling på angstklinikken i Viborg, så havde vi alle hver vores ømme punkter, mine var helt klart Frk. Tumling, mine evner som mor og generelt ikke at føle sig god nok som menneske. De fik lært mig at håndtere de “automatiske negative tanker” og i stedet stole på at jeg gør det godt nok.

Jeg er ikke rask, langt fra! Jeg føler mig sjældent god nok som person og kan ikke se hvorfor andre skulle syntes jeg er interessant at bruge tid sammen med, men jeg VED nu at jeg er herre god til at være mor – og det er godt nok til mig indtil videre <3

Jeg tager imod udfordringen af at være mor til en tumling og et hold tvillinger i stiv arm, og så skal jeg nok sparke røv… Vent og se!

Kejsersnit vs. almindelig fødsel

image

Nu er tiden snart ved at være gået i denne graviditet, og jeg nærmer mig terminsdatoen med hastige skridt. Derfor er det også på tide at finde ud af hvad jeg egentlig ønsker når det kommer til fødslen. Jeg syntes virkelig det har været en svær beslutning denne gang, netop fordi det er 100% op til mig. Med Frk. Tumling ville lægerne have hende ud ved planlagt kejsersnit fordi de troede mine celleforandringer havde udviklet sig til livmoderhalskræft, og derfor gav det lidt sig selv i min verden at hun skulle tages ved kejsersnit.

Denne gang er der intet der taler imod en naturlig fødsel, tværtimod – udover at det er tvillinger.

Jeg tror hvis jeg havde prøvet at føde almindeligt før, så havde jeg valgt det uden at blinke, men jeg kender kun til planlagt kejsersnit og det var en utrolig behagelig oplevelse (under omstændighederne).

Ja jeg havde sindssygt ondt bagefter, ja det var mega skræmmende, ja jeg fik et grimt ar og jeg “gik glip af” en normal fødsel og de første minutter sammen med Frk. Tumling fordi jeg også lige skulle have lavet et keglesnit i samme omgang, MEN når jeg tænker tilbage på hele oplevelsen så husker jeg kun de gode ting.

Det der egentlig gør jeg hælder til at få endnu et planlagt kejsersnit denne gang er af 2 grunde. Den første er frygten for det ellers ville ende i akut kejsersnit, det ville ikke fungere ret godt med min angst og den anden er at jeg ville græde snot hvis jeg blev lagt i fuld narkose og derfor gik glip af drengenes fødsel. Det ikke sikkert det er logiske grunde til at vælge et kejsersnit frem for fødsel men jeg føler ikke det der behov for at føde normalt, mit eneste mål er at de kommer helskindet ud og jeg er med hele vejen.

Det bekymre mig helt sikkert at jeg kommet til at have ondt efterfølgende, og jeg ikke må løfte på tumlingen, men manden er afklaret med han kommer til at rende lidt ekstra hurtigt det første stykke tid og den støtte i min beslutning er guld værd.

Han har da ikke lagt skjul på at han syntes jeg skulle vælge et kejsersnit igen, da han også syntes det var en god oplevelse (minus at han fik fostervand i skoen, men det en anden historie), men han har hele tiden sagt han bakker mig op uanset hvad jeg vælger.

I sidste ende gælder det om at få tvillingerne ud på den sikreste måde for dem og for mig, så jeg næsten ligeglad med hvordan det kommer til at foregå.

Kryds fingre for os <3

 

Frk. Tumling vs. iRobot

Frk. Tumling vs. iRobot
Sagen er den, at vi er så heldige vi har haft mulighed for at låne en robotstøvsuger her mens jeg er handicappet, som skal hjælpe os med at holde huset lidt pænere end en svinesti. Det eneste vi ikke lige havde forudset var at Frk. Tumling absolut ikke kan lide det lille kræ! Det giver nogen små konflikter og episoder som jeg ikke lige havde forudset.

F.eks. hver gang hun skal forbi den når den står i dock, så stopper hun op, sender den dræber blikket, og render for livet forbi den indtil hun føler hun er i sikkerhed… altså mens den står stille.

Det er straks værre når vi har sat den i gang, så den kan gøre sine pligter. Det gjorde vi her den anden dag, og jeg plantede mig i sofaen med hende på skødet mens vi sad og vinkede til den og sagde “hej hej” i håb om hun ville forstå den ikke er farlig. Om dette lykkedes ved jeg ikke helt, for efter den havde kørt rundt en 10 – 20 minutter, så springer hun bestemt ned fra sofaen, hiver alle sofapuderne ned på gulvet og lægger dem på én lang linje foran sofaen.

Jeg undre mig meget over hvad hun laver på gulvet, og hvorfor puderne nu pludselig skal der ned for. Normalt kunne hun ikke finde på at forlade sofaen mens den kørte rundt, men lige pludselig går det op for mig, hvad pigebarnet har gang i – hun bygger da en mur sådan den lille iRobot ikke kan komme i nærheden af hende.

FrkTumling_vs_irobot
Jeg var mildest talt flad af grin, og meget overrasket og så kan man vel spørge sig selv om hun er gal eller genial, men én ting er sikker, den havde jeg ikke lige set komme 😛

Børn og deres logik er fantastisk!

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com