Tag: Inspiration

Så bliv dog i din seng pigebarn!

Gro Clock
Det her indlæg, har været alt alt alt ALT for lang tid under vejs… Som i ALT for længe! Men nu skal det være hehe, desværre sker der nogen gange nogen ting i ens privatliv der gør at det hele ender i en omgang kluddermor. Det skal i dog nok få mere at vide om når tiden kommer.

Jeg har testet dette Gro’Clock på Frk. Tumling, i håb om hun måske lærte at kende forskel på nat og dag, eller i hvert fald på hvornår klokken er nok, til mor syntes det okay at vi står op.

Hun har meget længe haft en ide om, at klokken 03 eller 04 kravlede man ind til mor og far, for at hoppe rundt isengen og tigge om at se Mickey Mouse. Den skarpe læser, har regnet ud at det ikke lige på det tidspunkt af døgnet, mor her syntes det er morgen. Jeg indrømmer blankt at jeg hverken er børnevenlig før klokken 7, eller et morgenmenneske sådan generelt, derfor syntes jeg det lød som en fantastisk ide med et ur, som næsten råbte “MERE SØVN TIL MOR!” lige i skærmen på mig.

GroClockGroClock
Urets formål er at den viser en sol når det er dag, og en stjerne når det er nat. På den måde skulle det være nemt for barnet at finde rundt i om det er nat eller dag, hvis de vågner om natten – Ellers syntes jeg det har været et super værktøj til når jeg skulle forklare Tumlingen om HVORFOR jeg mener hun skal sove videre. På det punkt er uret meget brugervenligt, da der ikke er så meget at tage fejl af. Du indstiller selv tiden til hvornår nat og dag starter.

Udover at have været et godt værktøj, så har den også været fantastisk ang. Tumlingens frygt for mørke, da den lyser tilpas meget til at hun ikke føler sig utryg, men stadig kan sove for det. Det er jeg kæmpe fan af, for jeg kan ikke tælle på én hånd hvor mange natlamper jeg har været igennem efterhånden, for at finde en som lyser tilpas meget… Det kunne nemt være den moderne version af Guldlok og de 3 små bjørne, bare det var en moders søgen efter den helt rigtige natlampe.

Designet på uret er jeg ikke helt tosset med, men det er kun fordi at jeg ikke føler det henvender sig til børn på nogen måde. Det der vises på displayet er tip top, men jeg syntes godt at selve uret kunne have haft et design der var lidt mere børnevenligt – Den er lidt for klinisk til min smag.

Nu sidder i så og tænker “Men har det så virket?”… og svaret er et lidt lunkent nej, da jeg føler at det nok har været mit barn der ikke er så modtagelig over for den slags værktøjer. Jeg tror tilgengæld der er børn, som trives bedst ved at have den slags “hjælpemidler”, min datter er bare stadig alt for flyvsk til at interessere sig for den slags. Hun er meget impulsstyret, så når hun mener at nu det morgen og hun vil ud af sengen, så kigger hun altså ikke på et ur først for at se om det er okay hehe.

Men igen, så tror jeg der er nogen børn der vil have rigtig god gavn af dette ur, lidt som der er børn der trives bedst med at have en skemalagt hverdag med piktogrammer, så der andre der trives bedst med ikke at vide hvad der skal ske om et par timer.

Vi har dog haft rigtig godt gavn af det, ang. Tumlingens frygt for mørke. Hun har ikke været lige så besat af at døren skulle stå åben, og lyset i gangen SKULLE være tændt, hvilket har hjulpet os enormt meget i dagligdagen. Helvede kunne bryde ud, hvis man ved en fejl kom til at slukke lyset i gangen, fordi man troede hun var faldet i søvn hehe.

Så min anbefaling herfra lyder på, at i skal kigge på jeres barn, og mærke efter om han eller hun, ville være modtagelig over for den her slags gadgets. Hvis de ikke er, så ville jeg spare pengene, men hvis de faktisk forstår den slags, så ville jeg helt klart anbefale det.

Børn er forskellige – Heldigvis <3
Læs mere om Groclock HER

Sponsoreret indlæg

DIY: Superhelte urtepotte skjuler

Her er endnu en Mini diy til et hurtigt lille projekt jeg har haft gang i, til drengenes værelse, nemlig en Batman urtepotteskjuler til et par sten kaktusser jeg har malet – Man kan næsten godt sige det her er to diy’s i én.

Det eneste du skal bruge er:

  • En egnet urtepotte skjuler fra feks genbrug (Ellers kan man evt købe dem hos cchobby.dk her, hvis man ønsker flere)
  • Maling – Jeg brugte akrylmaling fra søstrene grene (Sort, Hudfarve, Hvid og Grøn)
  • Én mellem stor pensel til de store overflader og én tynd pensel til detaljer. Mine er købt billigt i søstrene grene
  • Sten, hentet på stranden
  • Malertape 
  • Jord

      Sådan gør du:

      1. Sæt noget tape på urtepotten for at afmærke det sted der skal males hudfarve. Da jeg ikke kunne finde vores malertape, har jeg bare brugt sort isoleringsbånd som jeg allerede havde købt til et andet diy projekt.

      Hvis den du ikke er tilfreds med farven så kan du evt lysne den lidt ved at blande den med hvid. Den farve jeg havde købt var en smule mørkere end jeg ønskede, men en klat hvid maling hjælp virkelig hehe #irriterendeperfektionist

      2. Når du har dækket området med tynde lag farve og det ser ens og jævnt ud, skal du skynde dig at pille tapen af inden malingen tørre helt. På den måde er du sikker på at få en pæn kant. Hvis du bagefter ikke er tilfreds med området, så kan du altid gå ind og rette kanterne til med den sorte maling.

      3. Dæk resten af urtepotten med sort maling i et tyndt jævnt lag. Du får det pæneste resultat ved at hele tiden male i samme retning. Perfektionist som jeg er, så har jeg også malet bunden og inden i hehe – Total unødvendigt men det irriterede mit øje.

      4. Afslut med at mal øjnene og munden. Hvis du ikke helt rammer den rigtige vinkel på øjnene, så gør et ikke noget for du kan altid rette til med en lille pensel med sort maling på, eller gøre som jeg og bruge en tynd sort posca tush – De redder mig hver gang!

      5. Mal nu stenene grønne, og brug den tynde pensel til at lave små hvide deltaljer – Her er det kun din fantasi der sætter grænser.

      6. Fyld så urtepotten med jord eller sand og “Plant” så dine sten kaktusser.

      Sådan får du flotte, billige, vedligeholdelse fri og børnevenlige planter til børneværelset, på kort tid hehe – God fornøjelse!

       

      DIY: Fra bogreol til prinsesse garderobe

      tumlingogtvillinger_diy_prinsesseskab
      Her hjemme er den lille Frk. Tumling begyndt at ELSKE prinsessekjoler, og hun kan få uendelig lang tid til at gå med at danse rundt i dem mens hendes lille keyboard køre på repeat på den samme rytme igen, og igen, og igen, og igen… og IGEN!

      Men sammen med denne kærlighed til disse kjoler, er der også kommet et nyt behov for at opbevare dem let tilgængeligt sådan hun hurtigt kan finde dem, og jeg hurtigt kan rydde op på hendes værelse inden sengetid. Derfor fandt jeg på denne “Jysk Hack” (Ja vi har desværre ikke en ikea lige rundt om hjørnet, så jysk er min møbeldealer hehe) efter at have søgt pinterest tyndt for ideer. Det er egentlig rimelig ligetil og det tog ikke længere tid end tvillingernes middagslur, men her er alligevel en gennemgang af hvordan jeg gjorde tingene og hvorfor – Håber i kan få noget ud af det 🙂

      I alt har det kostet mig: 190 kr

      Dette skal du bruge:

      • En reol
        Jeg købte denne fra jysk til 175 kr, men ønsker du et større garderobeskab så kan du med fordele købe denne i stedet.
      • Selvklæbende folio til baggrunden
        Dette er dog kun hvis du ønsker at dekorere baggrunden. Jeg købte en rulle i Lidl til 15 kr, men ellers ved jeg der er mange steder på nettet du kan købe noget. Et alternativ er at sætte tapet på, men det kræver vist lidt mere forberedelse end hvad jeg havde tid til.
      • En bøjlestang eller rundstok
        Jeg havde en bøjlestang til at ligge fra et tøjskab fra jysk som jeg ikke brugte, men i jem&fix kan du købe en rundstok og male, til billige penge og så montere den i stedet.

      Sådan gør du:

      DIY Udklædnings skab1. Du starter med at samle dit skab som brugsanvisningen siger du skal, det eneste du skal huske er at du skal ikke sætte hylderne i, og du skal gå til mit næste trin når du når til bagbeklædningen.

      DIY Udklædnings skab2. Inden du sætter bagbeklædningen på skabet så skal du have sat folie på, dette kan du gøre på to måder (hvis du bruger det skab jeg har brugt). Da bagbeklædningen på dette skab er delt i tre stykker, så kan man enten beklæde hver enkelt stykke, ellers kan du gøre som jeg har gjort og beklædt dem ud i et.Start med at klippe et stykke af rullen som passer på bagbeklædningens mål.Læg derefter bagbeklædningen på et fladt underlag, og sæt langsomt foliet på – Vær opmærksom på at gøre det langsomt oppe fra, og glat eventuelle luftbobler løbende.

      DIY Udklædnings skab3. Når foliet er sat på, så løfter du det forsigtigt op på skabet og sætter det fast som der står i brugsanvisningen.Man kunne godt have valgt at samle skabet og så først sætte folie på bagefter, men på den her måde så er sømmene med til at sørge for det hele ikke falder af igen – Hvilket jeg syntes er en kæmpe fordel, selvom det her er lidt mere bøvlet.

      DIY Udklædnings skab4. Mål hvor lang bøjlestangen skal være, sav den af på rette længde og monter den så lidt fra toppen af. Jeg målte 10 cm ned og 15 cm ind.

      DIY Udklædnings skab5. Så er du færdig, og den lille prinsesse eller superhelt kan nu få hængt sine ynglings kostumer op så de er klar til leg.

      Lidt stemningsbilleder af en glad Frk. Tumling der ikke kunne bestemme sig for hvilken kjole hun skulle have på, så hun skiftede kjole 3 gange på 5 minutter… #Lifeofadiva

      DIY Udklædnings skab  DIY Udklædnings skab

      Der blev en rest til overs som passede perfekt til en tom bøtte modermælkserstatning. Den står nu oven på hendes “klæd ud skab” og med tiden kan hendes perlekæder og lign puttes der i sådan de ikke bliver væk.

      DIY Udklædnings skab

      Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com