Tag: Instagram

Navnelabels og børnehavestart

Navnelapper og børnehavestart

Reklame // Sponsoreret indhold

Navnelabels og børnehavestart, de to ting hænger uhjælpelig sammen efterhånden ikke sandt? Jeg har altid tænkt at en kuglepen måtte kunne klare jobbet. Jeg har dog ændret mening efter mine skal starte i børnehave. Nu står jeg og skal skrive navn i 3x alt muligt *Indsæt selv en opgivende mor*.

På torsdag har Supermand og Batman sidste dag i dagplejen, og så har jeg pludselig 3 børnehave børn (Gisp!). Oven i hatten skal Frk. Tumling også skifte børnehave da de skal starte i en af børnehaverne her i byen hvor vi bor nu. Behøver jeg at sige jeg har mega krise?

For det første er jeg et vanemenneske, dvs. alt skal gerne være som det plejer at være. Oven i sådan en omgang her følger der også bare en helt masse praktiske ting med som jeg skal have styr på. Nu skal jeg til at smøre madpakker hvilket er en helt ny verden for mig fordi den gamle børnehave havde madordning. Det skal nok blive godt, men jeg har allerede mavepine over Frk. Tumlings kræsenhed kombineret med børnehavens forventning om “Sund og varierende kost” i deres madpakker hehe. Jeg kan allerede se mig selv stå og banke hovedet opgivende ind i køleskabet i ren frustration.

En anden ting er at der pludselig skal navn i ALT x3. Det skal der som sådan også i den gamle børnehave men den var væsentlig mindre så forskellige småting var ikke nødvendige at skrive i, kun de lidt større ting.

 

Navnelabels fra Labelking.dk to the rescue!

Derfor blev jeg også mega møghamrende glad da jeg blev spurgt om jeg ikke havde lyst til at prøve et sæt navnelabels fra Labelking.dk. Timingen er helt perfekt, da jeg allerede i et par uger havde udskudt opgaven om at skrive i alt overtøj. Jeps, jeg er den type mor der venter på det løser sig selv eller at løsningen dumper ned fra himlen. Det gjorde den denne gang, det sker ellers aldrig. Den største opgave nu er egentlig bare at få fundet alle de ting de skal have med og så gå klisteramok – Det kan jeg lige holde til!

Inde på labelking.dk opdagede jeg at man kunne designe navnelabels med eget billede på. Derfor fixede jeg hurtigt en collage af alle 3 unger i appen pixlr sådan de også kan se at det er deres nu når de ikke kan læse. Jeg har valgt at bare lave én slags klistermærker til alle 3 unger med kun efternavn og billede på, da mine børn i forvejen er “farveinddelt”. Frk. Tumling er pink/lilla, Supermand er Grøn og Batman er blå. Hvis ikke enten grøn eller blå er der, så får den dreng sort istedet og den ordning har fungeret fantastisk indtil videre.

 

Konkurrence!

Jeg har også fået lov til at afholde en lille konkurrence hvor præmien er et sæt navnelabels fra Labelking.dk, så hvis du ønsker at vinde et sæt til dine unger (læs: dig) så skal du hoppe ind på min Instagram og finde mit opslag omkring Giveaway / Labelking.dk, og så skrive en kommentar med hvad du står og skal have sat navn på.

Da mine unger starter i den nye børnehave på Fredag, så slutter konkurrencen der og jeg får fundet en vinder som får direkte besked i sin indboks og offentliggøres derefter på min Instagram om aftenen når ungerne er puttet. Jeg vil ikke lige love et klokkeslæt endnu. Børn vil ikke altid sove når man har brug for de gør det åbenbart.

Navnelapper fra labelking.dk
Navnelabels efter en tur i vaskemaskinen på 40 grader, og derefter i tørretumbleren.
edf
Navnelapper fra labelking.dk
Navnelabels på madkasserne
Navnelapper fra labelking.dk
Navnelabels tåler også opvaskemaskine

Når ungerne overtager stuen, og hvorfor det er okay

image

Jeg har flere gange postet billeder på min instagram og facebook, hvor man kan se stuen flyder med legetøj og sofapuderne er spredt til alle sider. På samme tid har jeg skrevet at det var okay, fordi Frk. Tumling skulle have lov til at lege som hun nu havde lyst til. Jeg har en helt klar holdning til at ungerne skal bruge deres fantasi til at lege med det de nu har til rådighed, og at de da selvfølgelig skal have lov til at lege hvor vi befinder os i huset. En toårig kunne jeg ikke forestille mig havde lyst til at lege alene nede på sit værelse i den anden ende af huset, så derfor må hun bruge stuen som hun vil.

Nu vi så nået til lidt af et knudepunkt, vores hus er nemlig ikke ret stort. Drengene begyndte at sparke hinanden i kravlegården, Tumlingen fyldte stuen med klodser sådan vi jævnligt kom til at slynge rundt med grimme ord fordi vi havde trådt på en af dem, Hr. Kæreste var begyndt at drømme om nyt tv og jeg kunne egentlig godt tænke mig at lidt af stuen var legetøjsfri – Derfor tog vi en hurtig beslutning klokken 23:45 d. 30 december, om at nu skulle der flyttes rundt i vores stue. Sofaen blev drejet, fjernsynet kom tættere på sofaen hvilket betød at fjernsynet virkede større uden det har kostet en krone. Nu var der pludselig et helt hjørne i stuen der ikke blev brugt til noget, det blev til ungerne legehjørne.

Jeg købte 3 pakker af dette gulvunderlag fra thansen.dk som er 60x60cm (man kan få 2 pakker for 199 kr), og 3 pakker med disse kanter, som blev lagt ud i dette hjørne og vupti så var der et dejligt stort område drengene kunne ligge på, Tumlingen kunne lege som hun ville og jeg kan lægge mig der ned og underholde drengene på samme tid hvis de er lidt pjevsede. Bonus er jeg kan se fjernsynet der nede fra, så jeg stadig kan luske mig til at se lidt tv hvis jeg har lyst hehe. En fordel ved at gulvet er sort fremfor de spraglede farver de normale legegulv findes i, er at ungerne har nemmere ved at fokusere på legetøjet. Børn i den alder har utrolig nemt ved at blive overstimuleret, især Batman er utrolig slem til det – Så alt i alt så tror jeg det gavner dem at det er ensfarvet, og så er det også en fordel at det passer lidt bedre ind i indretningen.

Jeg har bevist valgt ikke at fylde hjørnet med alt muligt legetøj, for jeg vil gerne Tumlingen selv bruger fantasien til at finde ud af hvad hun vil lege i dag, enten med det legetøj der står fremme, eller noget hun henter nede på hendes værelse. Derfor har jeg bare sørget for der er en rumdeler med plads til det legetøj jeg går og finder imellem sofapuderne og under sofaen, samt vores Bobles samling og et par af hendes store bamser – Dem kniber det nemlig med at finde plads til på hendes værelse hehe.

Efter at vi er begyndt at ligge på gulvet det meste af dagen, er drengene begyndt at bevæge sig mere, og Supermand har allerede knækket koden til at trille om på maven. Batman er provokerende tæt på, men han mangler lige at komme op på albuerne. Jeg har også fjernet deres legetæppe/legestativ fordi jeg tror at de har godt af at skulle arbejde for at få fat i legetøjet nu de er så store. Hvis legetøjet hænger lige foran snuden på dem, tvivler jeg på de gider rykke ret meget på sig hehe.

Alt i alt er det et kæmpe win/win for os alle – Jeg lure lidt på at få lavet en tipi eller et telt der kan stå der også, for hvilken 2 årig elsker ikke huler? Hvis dette lykkes kommer der en diy til hvordan i kan lave jeres egen tipi fremfor at betale 800 – 900 kr for én i en butik.

Smid gerne en kommentar med hvad i syntes der skal være i det perfekte legehjørne – Vi skrives <3

image

image

image

image

Godt nytår og hvad nu med bloggen?

Hvad nu med bloggen? Tumling og tvillinger

Jeg har været meget stille i december af flere grunde. Dels fordi jeg havde et kæmpe underskud af overskud, og dels fordi vi blev ramt af omgangssyge, der var et barnedåb der skulle holdes, det samme skulle Jul og Nytår, og oven i det hele var der et par drenge der mente at det der middagslure og at sove om natten, ikke var deres kop te.Men oven i alt det her, har jeg haft rigelig med tid til at tænke over hvad jeg gerne vil med bloggen, ikke mindst om jeg egentlig har noget at byde på, som er værd at læse?

Den gode nyhed (i hvert fald for mig) er at jeg elsker at blogge, så jeg kan slet ikke se mig selv stoppe med det på trods af jeg lige pt. er meget presset tidsmæssigt for tiden. Selvom drengene sover bedre i løbet af dagen nu, så vælger jeg tit at prioritere at selv få sovet eller få ryddet op i den slagmark vi har fået skabt i løbet af dagen. Ja selv i skrivende stund har jeg faktisk et helt dynebetræk til at ligge bag mig, som er fyldt med vasketøj der bare venter på at blive lagt sammen. Derfor tror jeg også jeg har lavet en aftale med mig selv om at jeg blogger når det passer ind, men jeg også skal være bedre til at bare slynge tilfældige indlæg ud, uden at tænke så meget over hvad jeg skriver, for det tager virkelig meget tid for mig at skrive et indlæg når jeg også lige skal læse det igennem 5 gange inden jeg sletter det hele og starter forfra. Derfor håber jeg også i vil syntes om der kommer flere tilfældige hverdags indlæg uden noget konkret formål andet end at jeg fortæller lidt om vores dag, selvom der måske ikke er sket nogen spændene.

Jeg har fra start sagt til mig selv, at det her ikke skulle blive sådan en blog der bare spyttede intetsigende indlæg ud flere gange dagligt eller som viser den ene designer genstand efter den anden, for det er slet ikke mig, men jeg kan også mærke at alle de restriktioner jeg har lagt for mig selv, forhindre mig i at skrive indlæg om hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det.

En anden ting jeg har tænkt meget over er det med at poste billeder af mine børn, det har jeg dagligt en diskussion med mig selv om. Der er SÅ mange billeder jeg gerne vil dele med jer, som kunne skabe et nyt indlæg til bloggen, men på den anden side har jeg det lidt skidt med at lægge alt for meget op af dem. Derfor prøver jeg at tage de fleste billeder til bloggen, sådan man ikke kan se deres ansigter, men igen giver det en masse restriktioner. Jeg har ikke helt fundet en løsning på mit indre problem på det punkt, og hvem gider følge med i en mor blog uden billeder af børn? Og ikke mindst hvem vil følge med i en blog uden billeder? Indtil videre tror jeg at jeg er kommet frem til jeg starter med at gøre min Instagram profil privat, og så deler jeg måske lidt flere billeder der, når jeg kan styre hvem der kigger med. I er stadig meget velkommen til at følge med, og nye er velkommen til at ansøge – Det er bare sådan jeg kan sikre mig der ikke er udenlandske spamprofiler der kan se mine billeder osv.

Jeg er ved at have lavet mig en liste med indlæg jeg gerne vil lave til jer, inkl. en masse DIY’s, så jeg håber i stadig vil følge med. Bloggen fortsætter og jeg er stadig mig, jeg vil bare prøve og ikke tænke så meget over de ting jeg laver indlæg om i håb om der så kommer lidt mere aktivitet fra min side.

Tak fordi i læste med, og tak fordi i gider og følge med – det betyder mere end i aner.
Hvis i har nogen ting i gerne vil læse (mere) om, feks. min angst, vægttab, hvordan vi bor, opdragelse, opskrifter, eller helt andre emner så skriv gerne i kommentarfeltet så vil jeg smide det på min liste over emner jeg kan skrive om 🙂

WP Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com

Privacy Preference Center

Close your account?

Your account will be closed and all data will be permanently deleted and cannot be recovered. Are you sure?