Tag: Ninjamor

3 måneders vaccination fra en moders perspektiv

image

Ser Batman ikke bare dejlig “fluffy” og uvidende ud? Stakkels barn…

Grundet travlhed hos lægen er vi lettere forsinket med drengenes vaccinationer. Så selvom de bliver 4 måneder her d. 27 november, var det ved at være tid til deres 3 måneders vaccination og det var så i dag det skulle ske – indsæt selv dramatisk “DAM DAM DAAAAAM” lyd.

Drengene sov dejligt længe i dag, fuldstændig uvidende om hvad de havde i vente senere på dagen, så Hr. Kæreste så sit snit til at få masse produceret en røvfuld frikadeller til det kommende barnedåb (som også er ved at være længe ventet, men den historie kan i få en anden gang i et andet indlæg), og jeg fik gjort lidt rent rundt omkring i hytten.

Jeg er startet op på et nyt træningsprogram som jeg lavede første gang i tirsdags, og hold nu K%&#! jeg er øm i dag, alt under knæhøjde blev ikke gjort rent. Jeg magtede det simpelthen ikke. Selv det at sætte sig på toilettet er lige så smertefuldt som at banke sin lilletå ind i benene på sofabordet… Her taler jeg af bitre erfaringer inden for dette område – Jeg er en slags ekspert.

Da klokken så endelig nærmede sig dommedag, skulle vi have Batman og Supermand i tøjet, og videre ud i den stakkels overfyldte Volvo (3 autostole i en Volvo S40 er ikke at anbefale, men overraskende nok kan det lade sig gøre). Turen til lægen var der ikke mange ben i, så vi spoler lige frem til den onde Doktor Evil finder værktøjet frem og gør klar til at stikke mine to små uskyldige afkom – Undskyld jeg spørger, men hvad FANDEN tror manden lige han har gang i?

Det sådan set først efter jeg har fundet Supermands nuttede tykke lårbasser frem og den onde Doktor Evil har stukket første gang, at jeg ser nålen – eller skal vi kalde den for et spyd? Den var jo flere kilometer lang, og blev bare jokket halvejs igennem benenet på mit barn. Naturligvis kvittere Supermand med at et vaskeægte hyl på bedste Tarzan manér, men inden han er færdig med første tone, så stikker Doktor Evil ham sgu i den anden lårbasse.

Hvis man skal se det på den lyse side, så var stikkeriet da hurtigt ovre for dét barn… For så kommer vi nemlig til minusset med tvillinger – man skal lige igennem det hele igen!

Supermand var hurtigt glad igen, fik plaster på og fik en lille genstand hos mig mens Hr. Kæreste havde fået æren af at holde Batman under indgrebet. Batman er så også den af drengene som har mest temperament – oh skræk oh ve sagde jeg bare.

Han fik også pakket sine charmerende tykke lårbasser frem, og så kom stik nummer ét hurtigt efterfulgt af han blev så gal at han ikke nåede at blive færdig med at hive luft ind til sit Tarzan hyl, før stik nummer to blev plantet. Et stykke tid efter Doktor Evil havde trukket spyddet ud, begyndte han at trække vejret mens han sendte et skrig ud i rummet selv en døv mand ville ha’ hørt.

Han blev beroliget, fik plaster på hans nærmest åbne sår, blev påklædt og fik en genstand inden ham, og hans bror blev placeret i den stakkels førnævnte Volvo, som kørte os hjem til de trygge rammer, hvor vi forældre mentalt havde forberedt os på både feber og hysteriske unger – 7 9 13 så er vi indtil videre kun de heldige ejere af to drenge med lettere forhøjede temperature, som bare gerne vil putte på vores bløde maver.

Hav en dejlig nat der ude, jeg håber på en rolig nat uden for meget bøvl. I morgen står på træning nummer 2, og jeg kan stadig ikke sætte mig på den hvide trone uden at lyde som om en der har sat sig på en tegnestift…

Eventyret om superheltene og deres kampvogn

image

Der var engang en mor, der havde et hold tvillinger som ikke kunne lide at sove til middag i deres kampvogn. De hed Batman og Supermand.

Moderen havde dagen før søgt råd og vejledning ved den gode fe, og derfor vågnede hun op den morgen og var helt klar parat til start, til at tage kampen op imod de to superhelte og kampvognen.

Supermand stod op ved otte tiden, og Batman lå og snorkede indtil klokken ni inde i de kongelige gemakker.

Da klokken blev lidt over ni, efter en masse dikkedik og tittebøhen, kunne moderen se at Supermand var ved at være træt, så han fik tilbudt en “lille genstand” på flaske (non-alkohol selvfølgelig) og blev puttet med kappen godt op om ørene i kampvognen, fik en prop i munden og så trillede moderen ellers med kampvognen op og ned af de lange korridorer mens hun holdte vejret og bad til samtlige guder hun kunne komme i tanke om – ti minutter senere lykkedes det og hun sneg sig derfor hastigt, men lydløst op i storsalen hvor Batman lå og ventede tålmodigt på hun skulle komme tilbage og lege hofnar for en stund.

Ca en halv time senere blev Batman træt af at glo på hendes kunster, og måske også en smule søvnig, derfor fik han også en genstand og blev puttet i kampvognen sammen med Supermand. Herfra gik det faktisk op i hat og briller, men da der var gået to timer fra start  sov begge superhelte trygt og godt i vognen og moderen listede igen af sted på bedste ninja facon.

Hun sprang ind til kongen med armene i vejret og proklamerede at nu sov de endelig – Mission var derfor fuldført. Hun fik sat sig på tronen, tørrede sveden af panden, og tog en slurk af den nyskænkede rødvin (eller også var det bare rød saftevand).

Inden der var gået 5 minutter sagde kongen meget tørt “…Jeg tror ikke de sover længere” og ganske rigtigt kunne man høre de to helte råbe deres slagsang “Vrææææææææææl!”

Moderen rejste sig og begav sig den lange tunge vej ned af de mørke korridorer mens hun måtte konkludere at måske vandt de slaget, men hun skulle nok vinde krigen… Det var hun sikker på, eller det håbede hun i hvert fald på.

The end

Baby Bootcamp og mit nye liv som regnorm

image

Da jeg slog øjnene op i morges havde jeg en plan, drengene skulle i “Baby bootcamp”. Det går kort sagt ud på at det skulle til at være slut med små spisning konstant i løbet af dagen, der skulle indføres legetid, der skulle trænes med sut og ikke mindst længere lure i løbet af dagen – Kort sagt så skulle der struktur på dagsordnen.

Jeg startede ud meget motiveret og med en vilje af stål! Så klokken 9:00 blev begge drenge hevet ud af sengen og skiftet efter de lige havde drukket deres morgen flaske færdig. Første punkt på dagsordnen var at der skulle leges og hygges på legetæppet. Dette gik også helt godt, i hvad der føltes som 10 minutter, men det var vist nærmere 30 minutter. Der efter begyndte de at blive lidt mobsede og jeg kunne godt fornemme at det her måske ikke helt kom til at gå efter den plan jeg havde lagt.

Vi prøvede lidt nakke træning *Indsæt selv skrig og skål* , men det gik vi hurtigt væk fra igen og jeg kunne godt mærke de var i humør til næste punkt på dagsorden – en ny omgang ble skift og mere mad! Jeps mine drenge pisser som om de var springvand og æder som om de deltog i DM for grovædere.

I dag skulle der afprøves noget nyt, så de fik deres flasker i deres skråstole hvor planen så var at de skulle spise op og derefter skulle flyttes til deres barnevogn hvor planen var de skulle lære at falde i søvn med mindst mulige hjælpemidler andet end deres sutter. Batman var ved at kaste op da han fik en sut i munden og Supermand var møg utilfreds med at der ikke var mad i den, så jeg valgte i stedet at forsøge med at køre lidt med barnevognen. Jeg fik klemt vores kampvogn igennem døråbningen ind til vores stue sådan jeg kunne stå og se lidt TV imens jeg vuggede dem i søvn (Ja jeg har også dovne dage og der var altså lige et godt afsnit af Dr. Phil).

Supermand faldt hurtigt i søvn men Batman havde lidt problemer. Efter 5 – 10 minutters tid faldt han også hen, og jeg skyndte mig at finde et passende og roligt sted jeg kunne stille dem i håb om de ville tage 2 – 3 timers lur… Det skete så Æ’! Jeg nåede lige ind efter babyalarmen, fik tømt min blære, ædt noget æblegrød, lagt mig på sofaen, fik hevet tæppet godt op om ørene og lukket øjnene da babyalarmen lyste op og man bare kunne høre et “VRÆÆÆÆL” af en seriøs karakter – Mig op, og på den igen!

Det var Supermand der var vågnet igen og yderst utilfreds med hans manglende sutteflaske han plejede at sove med. Jeg prøvede sutten, det var ikke et hit. Jeg prøvede at vugge og vippe barnevognen, heller ikke et hit. Jeg prøvede at tage ham op og trøste ham lidt, absolut ikke et hit. Jeg kunne langsomt mærke min rygrad blive svagere og svagere og til sidst var den faktisk samme konsistens som gele. Jeg stak ham resten af den flaske han havde og ændrede planen til at han godt måtte tømme den flaske han havde været igang med, men SÅ var det altså også slut… Troede jeg.

Jeg fik mig lagt igen og 15 minutter senere vågnede Batman op og intet virkede, han var lysvågen så han kom med op i stuen inden han fik vækket sin bror.

Med lidt hokus pokus lykkeds det mig at få ham til at falde i søvn på min mave og vi lå i lutter idyl under tæppet sammen i ca 15 minutter inden babyalarmen lyste op igen og Supermand var atter vågenet op til dåd. På bedste skildpassede facon fik jeg mig rejst fra sofaen, lagt Batman fra mig (Som heldigvis sov videre) og hentet Supermand op i stuen også – Han ville tilgængæld ikke putte på sofaen så efter flere forsøg med leg, dikkedik, lille peter edderkop og jeg ved ikke hvad overgav jeg mig og stak ham en ny flaske, som han åd rub og stub af.

I skrivende stund er klokken 14:00 og det er kun blevet til små powernaps fra Supermands side, mens Batman sover tungt i kravlegården. Det er lykkes mig at få en bid brød og en kop te med honning så selvom “Projekt Baby Bootcamp” gik lidt i vasken og mor her nu har en rygrad som en regnorm, så har det ikke været helt skidt.

Vi har nu skrottet planen og er nu tilbage til at tage tingene som de kommer hvor vi bare løser problemerne med hvad der end nu virker i øjeblikket – men en manglende plan er vel også en slags plan?

image
image
1 – 0 til Supermand og Batman

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com