Tag: Opskrift

Opskrift: Pulled Chicken

Billedet er lånt fra http://www.gimmesomeoven.com indtil jeg finder mit eget
Billedet er lånt fra http://www.gimmesomeoven.com indtil jeg finder mit eget


Ingredienser:

800 g kyllingefilet
2 fed hvidløg
2 små løg
1 spsk. olivenolie
1 tsk. paprika, gerne røget
2 dl BBQ Sauce

Sådan gør du:

1. Hak løgene fint, og pres hvidløgene. Varm olien op i en stor gryde, og steg løg og hvidløg i nogle minutter.

2. Kom kyllingefileterne i, og rør rundt. Krydre det med paprika, salt og peber efter behag.

3. Tilsæt BBQ Saucen, og lad det koge op. Hæld det hele i et ildfast fad og læg staniol over. Put fadet i ovnen ved 150° i ca. 1½ time.

4. Tag kyllingen op af fadet, og gem saucen.

5. Brug 2 gafler til at trække kødet fra hinanden så det trevler fint.

6. Hæld saucen over kyllingen, og bland godt.

Eksempel på budgetvenlig madplan

Mandag: Pasta med Kødsovs, Pris 45 kr
Pasta 500 g: 5 kr
Oksekød 500 g: 30 kr
Majs på dåse: 5 kr
Champignon på glas: 5 kr

Lav nok sovs til du kan gemme en smule til tirsdag så skal der kun købes én pose pasta til om tirsdagen til 5 kr.
Kog pastaen og bland den sammen med sovsen fra dagen før og vupti så har du mad til 2 dage for 50 kr – Vi er 3 mennesker og vi bliver alle mætte.

Tirsdag: Rester fra Mandag, Pris 5 kr
Pasta 500 g: 5 kr

Onsdag: Kylling med Ris og sursød sovs, Pris 52 kr
Hel kylling 1350 g: 29 kr i Rema 1000 på tilbud
Uncle ben’s sweet’n’sour: 13 kr på tilbud i Kiwi (Alternativ er en sovs fra coop der altid koster 10 kr for en pakke, hvis man ikke kan lave en fra bunden)
Basmati ris 5 dl: 10 kr (èn pose indeholder 1 kg og koster 20 kr, men 5 dl til 3 mennesker er mere end rigeligt)

Dette kan igen laves sådan der er nok til dagen efter hvis man har lyst, men det er sjældent vi gør det med den her ret

Torsdag: Tøm fryseren, Pris 0 kr (Hvis man kun bruger ting man har i skabene)
Vi har en masse forskelligt til at ligge i fryseren vi har købt når der lige var tilbud osv. men det ikke så tit vi tager af det da vi tit hellere vil have “frisklavet mad”. Så her spare vi tit en dag væk på den måde, så den dag kan jeg ikke prissætte, men det ligger som regel også på de 50 kr da kød ofte er købt til 20 kr, så kan man vælge kartofler (20 kr for en pose), ris (20 kr for en pose) eller pasta (5 kr for en pose), oh en valgfri sovs

Fredag: Marinerede ovnkartofler med bøf, Pris 60 kr
En stor pose kartofler: 10 kr (20 kr for hele posen men den kan række til flere dage hos os, vi bruger ca 12 kartofler til os 3)
Én stor pakke oksekød: 50 kr. I vores dagligbrugs er der stort set altid 800 g oksekød til omkring 50 kr som vi køber når vi skal have bøf. Den lille pakke med 500 g til 30 kr er også nok til os, men i ny og næ “hygger” vi lidt ekstra ellers er der til middagsmaden dagen efter.

Lørdag: Æggekage med rugbrød, Pris 55 kr
15 æg: 25 kr (Igen så bruger vi nok kun halvdelen af bakken så i realiteten er det måske kun 12 – 15 kr)
én pakke solsikkerugbrød fra coop: 10 kr på tilbud i dagligbrugsen
én pakke skinketern: 10 kr
én pose frosnegrøntsager fra rema1000: 10 kr (eller hvad man nu lige har af grøntsager i køleskabet der skal bruges)
Tilføj ting man har i køleskabet der skal bruges, evt. pålæg der er ved at være for gammelt som hakkes i stykker

Søndag: Brændende kærlighed, Pris 50 kr
én pose løg: 10 kr
Resten af kartoflerne fra fredag: 10 kr
to pakker bacon: 30 kr (jeg mener at dagligbrugsen tager ca 15 kr for en pakke xtra/coop bacon – ellers er det tit på tilbud)

Så bruger vi ca:
50 kr på rugbrød og pålæg, da vi kun køber 3 – 4 slags pålæg
50 kr på mælk om ugen (6 – 10 liter)

Hele ugen koster ca 267 kr til aftensmad (300 hvis vi siger vi rundt op og har indkøbt lidt ekstra mad til om torsdagen for at kunne lave en hel ret) + 100 kr til mælk og pålæg.

Resten bliver brugt på diverse husholdningsprodukter vi mangler, men vi prøver at time det sådan at vi ikke skal have flere af de dyre ting (bleer, hundemad og shampoo) i den samme uge, så vi prøver at forskyde det lidt.

Jeg håber dette eksempel kan give en ide om hvordan det kan lade sig gøre at leve lidt billigere. Jeg siger ikke det klogt at leve så sparsomt, og det heller ikke fantastisk sundt mad vi får lige pt. men man må tilpasse sig det der er penge til.

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com