Tag: Sygdom

Når mor har det lidt svært

Ja her er jeg igen, med endnu en undskyldning om hvorfor der er stilhed på bloggen… Eller det ikke engang en undskyldning, da jeg jo kan gøre som jeg vil med min blog, men mere en forklaring på hvorfor i lige nød til at have lidt tålmodighed med mig.

Hverdagen føles lidt ekstra svær for tiden, og overskuddet er så godt som i minus. Der er egentlig ikke nogen logisk grund til dette – Det er bare endnu engang min psyke der spiller mig et puds.

Som nogen af jer ved, arbejder Hr. Kæreste ude 4 dage i ugen, så der står jeg alene med ungerne. Heldigvis har vi en masse hjælpsom familie, der altid er klar til at hjælpe når jeg har brug for det. Uden dem tror jeg at jeg ville være i et langt større hul end jeg er lige nu.

Jeg ved egentlig godt at jeg ikke behøver dele det her inde, men nogengange hjælper det på tingene at få det ned på skrift… Det kender i godt ikke?

For to uger siden startede jeg i jobprøvning, i en af de lokale dagligvare butikker, og overraskende nok så elsker jeg det. I mange år har min angst forhindret mig i at passe et ordinært arbejde, men her glæder jeg mig faktisk til at komme afsted. Bevares, jeg syntes det er møg hamrende hårdt i hovedet, og selvom jeg kun er der 3 timer, 3 gange om ugen, så kan jeg godt mærke det tager hårdere på mig end jeg havde forventet. De opgaver som andre måske syntes virker som “idiot arbejde” er de opgaver jeg elsker mest, det simpelthen en lettelse ikke skulle bruge hovedet, men så snart opgaverne ikke er beskrevet meget præcist, og demonstreret, så går det galt for mig, og angsten sætter igang. Heldigvis er de rigtig søde, så jeg føler mig ikke helt som en idiot selvom jeg beder dem vise mig selv de mest simple ting.

Når jeg får fri køre jeg direkte hjem i seng, for at få hvilet lidt, inden jeg skal hente ungerne, sådan de ikke bliver mærket af at mor er low on Energy – Desværre kan jeg mærke det en umulig opgave, og den følelse hjælper ikke på hvordan jeg har det.

På ét tidspunkt nåede jeg til et punkt hvor jeg blev overvældet af tristhed, lige så snart jeg ikke holdte mig beskæftiget med et eller andet. Som feks at male på sten – Det har reddet mig mange gange.

Når jeg bare sidder i sofaen og prøver at se en film, så begynder der at vokse en kæmpe klump i maven, der til sidst er så uoverskuelig at jeg begynder at græde, og jeg fortsætter næsten til jeg falder i søvn af træthed. Det var virkelig svært at rumme, men så snart jeg holder mig beskæftiget enten med min telefon + musik, eller jeg maler, så kan jeg holde det på afstand.

Daglige gøremål er blevet virkelig svære at overskue, så det de vigtigste ting jeg fokuserer på. Det gør dog også jeg konstant banker mig selv oven i hovedet med hvorfor jeg ikke lige har fået ordnet det ene eller andet… Det eneste jeg ser er rod, selvom det måske ikke er så slemt som jeg føler det er.

Jeg er ikke helt afklaret med om jeg skal forbi lægen efter medicin, eller om jeg kan holde det i skak lidt endnu – Det er noget jeg prøver på at finde ud af med mig selv.

Tak fordi i læste med, jeg vender stærkt tilbage, og jeg ønsker heller ikke hverken bekymring eller medlidenhed – det ren og skær for at være ærlig om jeg syntes det hele er lidt svært for tiden.

Jeg lovede i sin tid at være ærlig på bloggen, så her har i så meget ærlighed, som jeg lige kan dele på nuværende tidspunkt.

“She is tossed by the waves, but does not sink”

Lige en status opdatering her fra

Som i har kunne læse på facebook, så har vi været hårdt ramt af sygdom de sidste par måneder (og lidt til). Efter at vi har rendt ved lægen i tide og utide, hvor vi bare blev sendt hjem med diagnosen forkølelses virus der skulle gå over af sig selv, blev vi endelig sendt videre til børnemodtagelsen i Viborg for at få tjekket drengene lidt mere igennem. Dette er 100% farmands fortjeneste, for jeg havde ærlig talt opgivet alt håb om at få andre svar end det vi altid fik.

På sygehuset opdager de at ungerne lider af Kighoste OG Lungebetændelse, hvilket forklare hvorfor de har været så skidt tilpas. Bagefter viser det sig så at det er både drengene, Frk. Tumling, Mor, Far, deres kusine OG bedstemor, som er ramt af kighoste – Spørg lige om jeg var træt i hovedet til sidst?

Vi fik alle medicin, og skulle derfor nu gerne være smittefri, og så godt som symptomfri. Derfor kan jeg endelig proklamere at det hele går MEGET bedre nu!

Så jeg håber virkelig at mit overskud snart begynder at vende tilbage igen, for hold nu op hvor har det sygdom taget pippet fra mig. Både fordi man ikke har kunne finde ud af hvad der var galt, lægerne ikke lyttede og man til sidst faktisk følte at det var os forældre der måske bare VILLE have der skulle være noget galt – Det tog ærlig talt hårdt på mig psykisk til sidste, og det endte da også med at jeg sad og græd hos lægen da han ENDELIG valgte at sende os videre til børnemodtagelsen efter 9 ugers sygdom hvor mine unger bare fik det værre og værre.

Jeg var lettet og frygtelig træt, og det resulterede så i jeg blev til tudemarie… det absolut ikke et af mine mest stolte øjeblikke.

Her bagefter kan jeg godt sidde og være lidt irriteret/vred over at vores læger ikke på ét tidspunkt i de 9 uger, vælger at få taget nogen prøver for at udelukke diverse sygdomme. Jeg forventer absolut ikke de kunne regne ud det var kighoste (for hvad er oddsne lige for det?) men man kunne da håbe at de lige ville tage prøver for de mest basale ting så som RS Virus eller Lungebetændelse, fremfor at afvise der er noget galt når de ikke har gjort andet end at lytte på lungerne.

Ja jeg ved godt det unfair overfor lægerne, for det altid nemt at være bagklog, men jeg syntes det skræmmende at man som forældre kommer rendende ved lægen i så lang tid, og ender med at gå hjem med følelsen af at man spilder lægens tid, på trods af at ens mavefornemmelse siger der er ét eller andet der ikke er som det skal være.

Min tillid til vores læger er blevet sat voldsomt på prøve, men jeg har dog lært at holde ved min mavefornemmelse fremover – Bøvs!

Sygdom, et eventyr uden en slutning

image

Helt ærligt, får man aldrig en pause med det der sygdom? Hvis ikke ungerne er syge, så opføre de sig som om en eller anden demon har besat dem. Jeg tror ikke på det der med tigerspring, men man fristes da til at tro det er det de har gang i.

Første uge blev Frk. Tumling syg med hoste, snot , feber og mellemøresbetændelse.
Anden og tredje uge blev tvillingerne syge med nogen der lignede RS Virus.
Fjerde uge var hele flokken så småt kommet på toppen igen.
Femte uge rammes farmand af hoste på det niveau man bliver blå i hovedet af.
Og nu på Sjette uge rammes jeg af snot og Supermand er begyndt at hoste igen, få feber og er ramt af snot – Giv mig liiiige en chance siger jeg bare!

I den ene uge hvor alle var friske, kørte det skiide godt! Ja faktisk fantastisk. Alle unger var iseng inden klokken 21 hvilket gav en masse afslapningstid og jeg havde en masse indlæg planlagt oppe i mit hovedet – NU skulle der blogges… og så starter vi forfra med sygdom.

Hold da helt kæft jeg glæder mig til sommer efterhånden.

Jeg saaaavner min blog af helvede til, men jeg kan bare ikke få enderne til at nå sammen og det irritere mig grænseløst – Jeg kunne selvfølgelig begynde at blogge om natten igen, men så ligner jeg en hængt kat der knap nok kan holde sig oprejst, og i og med jeg ikke drikker kaffe så det satme en dårlig plan hehe.

Ej det hele skal nok gå, og uanset hvad udfordringer vi bliver ramt af så finder vi altid en løsning (Heldigvis).

Hvis i lige skal have en bette status på drengene så er Supermand begyndt at sidde selv og sige “Dadadadada” dagen lang, og Batman er begyndt at krybe, hvilket betyder at det er slut med ungerne bliver hvor jeg ligger dem. Hvis man skal se lidt lyst på det så får jeg støvsuget en del mere end jeg gjorde før, da de har en evne til at forvilde sig ind i alle de hjørner og kroge, hvor nullermænnerne også godt kan lide at søge tilflugt.

Frk. Tumling har ramt en kraftig omgang selvstændighed, hvilket godt kan give nogen stridigheder (Kommer med et eksempel i et andet indlæg snart) men vi håndtere dem på bedste vis hehe. Hun er skøn og fyldt med tossede ideer så vi klager ikke.

Nårh jo, og så jeg kommet i bund i vasketøjet (Hurraaa!). Hav det godt folkens, jeg skal ud og pudse næse på mig selv og Supermand – og det lugter lidt som om Batman skal have et bletjek.

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com