Tag: Tvillingerne

Lige en status opdatering her fra

Som i har kunne læse på facebook, så har vi været hårdt ramt af sygdom de sidste par måneder (og lidt til). Efter at vi har rendt ved lægen i tide og utide, hvor vi bare blev sendt hjem med diagnosen forkølelses virus der skulle gå over af sig selv, blev vi endelig sendt videre til børnemodtagelsen i Viborg for at få tjekket drengene lidt mere igennem. Dette er 100% farmands fortjeneste, for jeg havde ærlig talt opgivet alt håb om at få andre svar end det vi altid fik.

På sygehuset opdager de at ungerne lider af Kighoste OG Lungebetændelse, hvilket forklare hvorfor de har været så skidt tilpas. Bagefter viser det sig så at det er både drengene, Frk. Tumling, Mor, Far, deres kusine OG bedstemor, som er ramt af kighoste – Spørg lige om jeg var træt i hovedet til sidst?

Vi fik alle medicin, og skulle derfor nu gerne være smittefri, og så godt som symptomfri. Derfor kan jeg endelig proklamere at det hele går MEGET bedre nu!

Så jeg håber virkelig at mit overskud snart begynder at vende tilbage igen, for hold nu op hvor har det sygdom taget pippet fra mig. Både fordi man ikke har kunne finde ud af hvad der var galt, lægerne ikke lyttede og man til sidst faktisk følte at det var os forældre der måske bare VILLE have der skulle være noget galt – Det tog ærlig talt hårdt på mig psykisk til sidste, og det endte da også med at jeg sad og græd hos lægen da han ENDELIG valgte at sende os videre til børnemodtagelsen efter 9 ugers sygdom hvor mine unger bare fik det værre og værre.

Jeg var lettet og frygtelig træt, og det resulterede så i jeg blev til tudemarie… det absolut ikke et af mine mest stolte øjeblikke.

Her bagefter kan jeg godt sidde og være lidt irriteret/vred over at vores læger ikke på ét tidspunkt i de 9 uger, vælger at få taget nogen prøver for at udelukke diverse sygdomme. Jeg forventer absolut ikke de kunne regne ud det var kighoste (for hvad er oddsne lige for det?) men man kunne da håbe at de lige ville tage prøver for de mest basale ting så som RS Virus eller Lungebetændelse, fremfor at afvise der er noget galt når de ikke har gjort andet end at lytte på lungerne.

Ja jeg ved godt det unfair overfor lægerne, for det altid nemt at være bagklog, men jeg syntes det skræmmende at man som forældre kommer rendende ved lægen i så lang tid, og ender med at gå hjem med følelsen af at man spilder lægens tid, på trods af at ens mavefornemmelse siger der er ét eller andet der ikke er som det skal være.

Min tillid til vores læger er blevet sat voldsomt på prøve, men jeg har dog lært at holde ved min mavefornemmelse fremover – Bøvs!

Sygdom, et eventyr uden en slutning

image

Helt ærligt, får man aldrig en pause med det der sygdom? Hvis ikke ungerne er syge, så opføre de sig som om en eller anden demon har besat dem. Jeg tror ikke på det der med tigerspring, men man fristes da til at tro det er det de har gang i.

Første uge blev Frk. Tumling syg med hoste, snot , feber og mellemøresbetændelse.
Anden og tredje uge blev tvillingerne syge med nogen der lignede RS Virus.
Fjerde uge var hele flokken så småt kommet på toppen igen.
Femte uge rammes farmand af hoste på det niveau man bliver blå i hovedet af.
Og nu på Sjette uge rammes jeg af snot og Supermand er begyndt at hoste igen, få feber og er ramt af snot – Giv mig liiiige en chance siger jeg bare!

I den ene uge hvor alle var friske, kørte det skiide godt! Ja faktisk fantastisk. Alle unger var iseng inden klokken 21 hvilket gav en masse afslapningstid og jeg havde en masse indlæg planlagt oppe i mit hovedet – NU skulle der blogges… og så starter vi forfra med sygdom.

Hold da helt kæft jeg glæder mig til sommer efterhånden.

Jeg saaaavner min blog af helvede til, men jeg kan bare ikke få enderne til at nå sammen og det irritere mig grænseløst – Jeg kunne selvfølgelig begynde at blogge om natten igen, men så ligner jeg en hængt kat der knap nok kan holde sig oprejst, og i og med jeg ikke drikker kaffe så det satme en dårlig plan hehe.

Ej det hele skal nok gå, og uanset hvad udfordringer vi bliver ramt af så finder vi altid en løsning (Heldigvis).

Hvis i lige skal have en bette status på drengene så er Supermand begyndt at sidde selv og sige “Dadadadada” dagen lang, og Batman er begyndt at krybe, hvilket betyder at det er slut med ungerne bliver hvor jeg ligger dem. Hvis man skal se lidt lyst på det så får jeg støvsuget en del mere end jeg gjorde før, da de har en evne til at forvilde sig ind i alle de hjørner og kroge, hvor nullermænnerne også godt kan lide at søge tilflugt.

Frk. Tumling har ramt en kraftig omgang selvstændighed, hvilket godt kan give nogen stridigheder (Kommer med et eksempel i et andet indlæg snart) men vi håndtere dem på bedste vis hehe. Hun er skøn og fyldt med tossede ideer så vi klager ikke.

Nårh jo, og så jeg kommet i bund i vasketøjet (Hurraaa!). Hav det godt folkens, jeg skal ud og pudse næse på mig selv og Supermand – og det lugter lidt som om Batman skal have et bletjek.

Tvillinger og påklædning

Tvillinger og påklædning - www.tumlingogtvillinger.dk
Når man venter tvillinger, kommer man før eller siden til at stå foran en beslutning som singleton forældre ikke behøver tænke på – nemlig deres påklædning, og det der med tvillinger og tøj kan faktisk være lidt af en udfordring, for hvad er det rigtige at gøre? Mulighederne er mange, man kan f.eks. vælge at klæde dem ens, sådan de matcher eller komplet forskelligt (Det med at klæde dem ens gælder selvfølgelig mest når man har to af samme køn, men jeg tror i forstår hvor jeg vil hen med det her). Der er fordele og ulemper ved det hele, og er man overhovedet nød til at vælge?

For mit eget vedkommende har jeg altid sagt at mine drenge IKKE skulle klædes ens da jeg ikke ville have de blev set som én enhed, men jeg faldt alligevel hurtigt i tvillingefælden hvor jeg tit kom til at købe to ens stykker tøj, og det samme gjorde familien når de købte barselsgaver til dem hvilket har resulteret i en masse tøj i skabet der er to af. Jeg indrømmer gerne at langt hen ad vejen var det ren og skær dovenskab fra min side da jeg absolut ikke nyder at shoppe når det er fordi jeg skal (det er generelt meget sjovere når man ikke mangler noget), så når jeg endelig fandt noget tøj til dem jeg kunne lide, så var det nemmere at købe to ens fremfor at skulle finde dobbelt så mange forskellige sæt.

Da de var spæd var jeg bange for at klæde dem ens, af frygt for at jeg ikke kunne kende forskel på dem, og jeg indrømmer gerne der gik 14 dage inden vi tog hospitalsarmbåndene af dem af samme grund. Da de blev ældre og jeg fik lært at se forskel, begyndte jeg at klæde dem ens når vi skulle være sammen med familie og venner for at “tvinge” dem til at kigge på barnet frem for deres påklædning når de skulle se forskel – Det var ikke altid jeg var lige populær, men jeg morede mig over at se deres gætteleg og familien lærte hurtigt en masse andre små tricks der kunne hjælpe dem til at se forskel – Det var ren win/win i mine øjne.

I skrivende stund er de snart 8 måneder, og folk der ser drengene jævnligt kan efterhånden godt kende forskel på dem og jeg tænker ikke så voldsomt meget over deres påklædning mere. Det skifter fra dag til dag om de har ens eller forskelligt tøj på – Jeg griber det første jeg lige får fat i, men jeg tænker alligevel tit på at nogen folk mener man kan komme til at ødelægge sine tvillinger ved at klæde dem ens, forstået på den måde at de kan blive set som en enhed eller at de begynder at se sig selv om et sæt.

Jeg har før hørt om folk der mener det er direkte “ulækkert” når tvillinger er klædt ens, men hvorfor er det så slemt? Det gælder vel bare om at have en sund balance inden for det emne. Den udtalelse hjemsøger mig lidt de dage hvor drengene tilfældigvis har det samme tøj på og vi skal ud i offentligheden, for kan folk finde på at kommentere på det?

Når de bliver ældre kan jeg risikere de selv giver udtryk for at vil have det samme tøj på, og det skal de også have lov til hvis det er tilfældet, da jeg tror på at det er sundt de selv har en mening om tingene, men det heldigvis mig der køber tøjet så jeg kan søge for at det ikke er det hele der er helt ens, men måske to trøjer i samme model men hver deres farve – Det ville i mine øjne være en fin mellemvej, spørgsmålet er bare om det er lige så slemt, så de jo et sæt?

Jeg er absolut ikke klog på dette emne, jeg følger min mavefornemmelse der siger “alt med måde” og håber på jeg gør det rigtige for mine børn, men det svært at slippe tanken om man mon ender med et par nye “Tvillinger fra Holstebro” hvis man ikke passer på.

I sidste ende er det bare tøj, og det er egentlig bare et luksus problem, men som forældre til tvillinger kan det egentlig være et emne der fylder meget i årene fremover, både ang. tøj men også feks. gaver til jul og fødselsdage. Er det bedste at give dem ens gaver for at undgå at de hellere ville have haft den anden gave, eller bør man give forskellige ting og så håbe man kan lære dem at man kan deles?

Hvad syntes i? Kan man ødelægge børn med deres påklædning, er det ulækkert at klæde tvillinger eller søskende ens, hvad kan i se af fordele og ulemper ved begge scenarier og hvad ville i gøre med gaver?

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com