Tag: Udfordring

Så æd dog for fanden børn!

Helt ærligt, hvorfor er det lige ynglet ikke ved at de er skide heldige med, at jeg overhovedet tilbyder dem mad? Der er børn rundt omkring i verdenen der ikke får en brøkdel af den mad jeg står og bikser sammen til de små utaknemmelige unger.

Ja som i kan høre, så er alt det her med børn og mad ved at gå mig på nerverne, som i virkelig meget! Der er egentlig 3 problemer (eller udfordringer kan man kalde dem), de hedder Tessa, Marco og Theis – Disse 3 giver mig 3 forskellige problemstillinger som jeg åbenbart ikke kan finde en løsning på, jeg føler faktisk lidt de har snakket sammen og bevist valgt at gøre mig gråhåret og småtosset. Det meste af min dag går med at udtænke hvordan pokker jeg skal komme ud af det her mad-helvede vi er endt i.

Problem nummer uno, hedder grød. Det ikke som sådan et problem at lave det, men det satme et problem at få drengene til at spise det. Det skal have den rigtige smag, temperatur og konsistens – Hvis jeg overser en lille klump så kaster de nærmest op på skift. I teorien kunne jeg godt lade dem leve af modermælkserstatning og grød fra Semper, resten af deres liv meeeen den går nok ikke. Jeg har prøvet at opgradere til havregrød, her lignede de også to små kødklumper der kastede op.

Én gang har jeg prøvet med bondebrød, bare for at se hvad der skete, der lød de også som en gammel Obel kadet der ikke kunne starte, dog stadig ikke lige så slemt som da jeg havde lavet kartoffel/gulerod/broccoli mos. Jeg har også prøvet med mos på glas med lidt grovere konsistens feks. pasta med kødsovs, vi har prøvet kogte grøntsager de selv kunne sidde og spise, ja kort sagt så føler jeg virkelig jeg har prøvet alt men lige lidt hjælper det.

Marco spiser glædeligt alt pulvergrød jeg servere, hvilket er skønt – Det sætter jeg stor pris på, men vi skal jo ligesom også videre? De bliver snart 7 måneder og vi er ikke rigtigt nået videre siden de startede for 2 måneder siden.

Theis har måske spist den slant jeg har lavet til ham, 2 gange i alt. Alene det med at få ham til at åbne gabet sådan skeen kan komme til, er et større cirkus med flyvemaskiner der kommer helt fra den anden ende af huset. Jeg kan glemme alt om at lave grøden tykkere eller med klumper, for jeg kan ikke engang få ham til at smage på det.

Det eneste jeg ikke har prøvet er BLW, men det skræmmer mig for meget til det nogensinde kommer til at være noget jeg går igang med. Der har jeg det bedre med at holde mig til anbefalingerne og følge “normen”.

Ja jeg indrømmer gerne jeg stresser lidt over det med mad selvom jeg ikke burde. Jeg har bare utrolig svært ved ikke at sammenligne ungerne lidt på det punkt. Med Tessa var det også en hård start, men jeg mindes slet ikke vi skulle kæmpe så meget som vi gør nu her med drengene.

Min sidste problemstilling er Tessa, hun har nemlig også besluttet sig for at være besværlig nu. Hun har egentlig været skide god til at spise før i tiden, og ikke det mindste kræsen, men de sidste mange måneder er hun holdt op med mindre vi ved et held rammer den helt rigtige menu som 5 ud af 8 gange er kartofler og sovs (de andre gange spiser hun intet). Ingen grøntsager, ingen kød, ingen pasta og ingen mad i forkerte farver. Udfordringen i dette er at hendes præferencer skifter konstant, og rammer vi ved siden af eller bliver hun følsesmæssigt oprørt eller bare utilfreds over en total random ting, så skubber hun tallerkenen væk og går fra bordet. Det faktisk som om hun er selektiv kræsen, på udvalgte tidspunkter der passer hende.

Hvis det stod til hende så hendes madplan sådan ud:
Morgenmad: Havregrød, en bolle eller en frugtsmoothie.
Middagsmad: Rugbrød med leverpostej og dyppedyp (Remoulade), hårdkogt æg uden noget til, eller ingenting, det svinger alt efter humør.
Aftensmad: Kartoffelmos med sovs, flutes, eller ingenting, det svinger alt efter humør.
Snacks: Kiks i alle afskygninger, bananer, frugtsmoothies, vingummier og alt andet som man egentlig ikke syntes ens barn skal spise sig mæt i.

Det er lidt frustrerende og vi har prøvet at fjerne fokus fra problemet, men som mor gør det bare ondt at se man ikke kan knække koden til at give sine børn noget så basalt som fast føde – Det jo forhelvede mit job, at fodre mine unger.

Dette indlæg er lidt rodet, men jeg håber i fangede lidt af det hele – om ikke andet fik jeg lukket lidt frustrationer ud, sådan tavlen er vasket ren og jeg er klar til at tage kampen op igen i morgen. Jeg indrømmer gerne, jeg syntes det er hårdt og efterhånden er måltiderne ikke noget jeg ser frem til, for jeg ved jeg skal sidde og kæmpe. Det lidt som om energien til at hygge ved bordet er helt væk, det skal bare overståes.

Har i haft lign. udfordringer eller har i nogen gode råd til hvad jeg kan prøve så tager jeg imod med kyshånd – Godnat folkens <3

Slut med tvangsindlæg, og resultatet af noget jeg har udsat længe…

image

Så nåede vi sidste dag i min 7 dags blog udfordring, som jeg gav mig selv, for at komme lidt igang med at blogge igen. Jeg håbede nemlig på det måske ville gøre mig mindre afslappet omkring mine udgivelser, og det derfor ikke ville tage mig flere timer for at lave ét indlæg til jer. Kort sagt så føler jeg faktisk det har virket – I har både fået indlæg der egentlig ikke handlede om noget særligt, og indlæg smækfyldt med stavefejl, hvilket har været en kæmpe udfordring for mig, men jeg vil gerne sige tak for i har taget godt imod mine indlæg. Der er ikke kommet nye Likes til på min facebook side af det, men jeg har i det mindste ikke mistet nogen, hvilket nok er det vigtigste for mig hehe.

Her kommer sidste “Tvangs-indlæg”, og så skal jeg nok love jeg poster lidt mindre spam agtigt fremover 😛

I dag stod jeg over for en udfordring jeg længe havde udsat, ja faktisk næsten de sidste 6 måneder. Det handler nemlig om afhentning af Frk. Tumling, hvilket jo egentlig ikke er en særlig stor ting, men det lille twist ligger i at Hr. Kæreste jo nogen gange arbejder fra klokken 14 eller 15 stykker til klokken sent om aftenen, og de dage er jeg nød til at hente Tumlingen fra dagpleje selv. I teorien kunne jeg godt få nogen af hendes bedsteforældre til at hjælpe, men vi har simpelthen fået SÅ meget hjælp af dem igennem største delen af graviditeten, og igen her et halvt år efter drengene er blevet født, hvor det hele egentlig skulle køre nemmere.

Jeg er nok lidt trodsig, men jeg er virkelig nået til det der hedder “Kan selv, Vil selv!” – Ja i kan lige så godt sige hej til Netha 2 år nu vi er igang hehe.

Så da Hr. Kæreste skulle have en 24 timers vagt, og derfor ikke kunne afhente tumlingen, valgte jeg at nu skulle jeg altså have fundet en måde hvorpå jeg kunne hente Tumlingen til fods, imens jeg havde Superman og Batman med i kampvognen. Det brugte jeg egentlig det meste af formiddagen op, og efter lidt tænken, kom jeg frem til at hvis jeg satte drengene langt nok ude i hver deres side af vognen, så burde Tumlingens røv godt plantes imellem dem hvis hun ikke kunne finde ud af at gå pænt ved siden af vognen.

Jeg tog afsted, og var faktisk skide optimistisk og total overbevist om “I’ve got this shit”…Lige indtil jeg når op til dagplejen *Indsæt selv passende træt smily*

Hun kom i hendes flyverdragt og hun var klar til at gå, da jeg kunne lugte der var noget i vejen, og ganske rigtigt så havde hun skidt, og hendes dagpleje mor var så sød lige at skifte hende inden vi gik (for det kunne da umuligt være dejligt at gå med puha i bleen når man skulle gå knap en kilomet). Desværre var tumlingen lige hurtig nok til at drage alt for forhastede konklutioner, så hun troede åbenbart hun ikke skulle med mig hjem alligevel da vi begyndte at trække hende af tøjet igen – Hvilket resulterede i at både snot, savl og tåre stod ud af hende som om man lige havde åbnet for en bandhane… Det være æ’ et kønt syn siger jeg bare, og derefter var stemningen ligesom lagt.

Jeg tog beslutningen om at det nok var bedst at hun kom direkte op i kampvognen og sidde, sådan vi kunne undgå eventuelle konflikter – Dette var hun dog heller ikke enig i, så hun blev igen dybt ulykkelig, og mor her lod hende i stedet gå ved siden af barnevognen så længe hun holdte fast i det stykke snor jeg havde monteret til formålet. Det hele gik skide godt indtil vi havde krydset vejen 100m længere henne og jeg ville have hende om på den anden side, sådan hun gik inderst. Endnu engang var hun ikke enig, så det endte med at snot, tåre og savl endnu engang stod ud i lårfede stråler. Jeg tog en hurtig beslutningen om at kaste det lille monster op på skuldren og lige krydse vejen en sidste gang, indtil det igen var sikkert for hende at gå på den side af barnevognen hun ønskede.

Da jeg satte hende ned kaster hun sig ned på ryggen i trods, og skriger videre. Jeg prøver meget pædagogisk at høre om hun ikke ville op i vognen til “Babyer” og sidde sådan vi kunne komme hjem og få en kiks – Enten hørte hun mig ikke, ellers sked hun bare åbentlyst en lang snemand på det jeg prøvede på at sige til hende.

Igen slyngede jeg hende op på armen og begyndte at gå hjem ad, mens hun græd videre. Jeg prøvede selvfølgelig på at trøste, forhandle og finde en eller anden form for kompromis, det blev dog tydeligt at det ikke ville lykkes, så jeg fortsatte gåturen med hende på den ene arm , og kampvogenen i den anden hånd.

Jeg indrømmer gerne det var en kæmpe udfordring at bære en 11 kg tung trodsig toårig, mens man skulle styre en kampvogn igennem snemasser som beboerne på vejen ikke havde ryddet ordentlig, men alligevel er jeg skide stolt over det lykkedes selvom jeg var mega irritable da jeg endelig kom hjem. Nu ved jeg dog at jeg nok skal få hende hjem uanset om hun er sur eller ej, så jeg prøver gerne igen, næste gang ved jeg dog jeg skal have frugtsmoothies, kiks eller vingummer med i lommen.

Bestikkelse er åbenbart vejen frem når det gælder om at få en presset hverdag til at hænge sammen, og så hjalp det lidt på humøret at vi fik pandekager til aftensmad – Det redder bare dagen HVER gang.

image

image

Jeg føler mig total ninja i dag

image

Som i kan se på blog aktiviteten på det seneste, så jeg i fuld gang med min 7-dags blog udfordring, for at få lidt gang i mine random skriverier igen – Og jeg føler faktisk det virker.

Jeg fik lige lyst til at prale lidt, for jeg føler mig virkelig som en ninjamor i dag. I dag stod i mødregruppens tegn, hvilket betød at drengene skulle pakkes i bilen og vi skulle uden for hjemmets fire vægge. Alene det at få pakket pusletasken, deres lifte, dynerne, flasker, legetøj og skifte tøj, kan give sved på panden. Så skal de også gerne i noget tøj der ikke er overgylpet og fyldt med grødrester og for at være rigtig kræven, vil man som mor også gerne have noget delvis rent tøj på og måske lige en klat krigsmaling, bare lige for at kamuflere de værste poser under øjnene.

Puha siger jeg bare – men i dag kørte det bare der ud af. Drengene havde sovet dejligt længe sådan jeg var rimelig udhvilet, og imens jeg fik lagt lidt krigsmaling i skærmen, lå de og pludrede i deres senge.

Tingene blev smidt i bilen af én gang og af anden gang havde jeg begge unger i armene, mens jeg fik låst døren inden de begge blev planetet i deres autostole hvor jeg så spændte dem fast én efter én.

Da de igen skulle ud af bilen kom pusletasken på ryggen, og begge drengene blev fisket ud af autostolene sådan vi kunne gå ind af døren til vores bestemmelsessted sted af én gang, lige som “almindelige” forældre kan.

Alt i alt var det nogen rigtig hyggelige timer i afslappende selskab, hvor mor blev luftet og drengene legede og tog en lur uden den mindste brok.

Da vi skulle hjem kørte det hele som smurt, med lidt hjælp fra en venlig sjæl og vi kørte hjem, drengene blev skiftet og proppet i barnevognen hvor de tog en god lur mens jeg fik styr på huset som mindst af alt lignede at en tvillingemor havde haft travlt med at komme ud af døren 😅

Om en halvtimes tid skal drengene i bilen igen, for så skal Tumlingen hentes i Dagpleje og farmand skal hentes på arbejde.

Jeg kunne ikke lige finde ud af hvad jeg gjorde når Tumlingen skulle hentes, for tager man drengene med ind fra bilen? Lader man dem sidde? Eller gør man som jeg kom frem til, nemlig at spørge den søde dagplejemor om hun gider sørge for ynglet er i tøj sådan man kan lave den hurtige “in and out” manøvrer?

Hurra for mødregrupper og fantastiske dagplejere siger jeg bare hehe!

image

image

image

WP Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com

Privacy Preference Center

Close your account?

Your account will be closed and all data will be permanently deleted and cannot be recovered. Are you sure?