Tag: Udfordring

Godt nytår og hvad nu med bloggen?

Hvad nu med bloggen? Tumling og tvillinger

Jeg har været meget stille i december af flere grunde. Dels fordi jeg havde et kæmpe underskud af overskud, og dels fordi vi blev ramt af omgangssyge, der var et barnedåb der skulle holdes, det samme skulle Jul og Nytår, og oven i det hele var der et par drenge der mente at det der middagslure og at sove om natten, ikke var deres kop te.Men oven i alt det her, har jeg haft rigelig med tid til at tænke over hvad jeg gerne vil med bloggen, ikke mindst om jeg egentlig har noget at byde på, som er værd at læse?

Den gode nyhed (i hvert fald for mig) er at jeg elsker at blogge, så jeg kan slet ikke se mig selv stoppe med det på trods af jeg lige pt. er meget presset tidsmæssigt for tiden. Selvom drengene sover bedre i løbet af dagen nu, så vælger jeg tit at prioritere at selv få sovet eller få ryddet op i den slagmark vi har fået skabt i løbet af dagen. Ja selv i skrivende stund har jeg faktisk et helt dynebetræk til at ligge bag mig, som er fyldt med vasketøj der bare venter på at blive lagt sammen. Derfor tror jeg også jeg har lavet en aftale med mig selv om at jeg blogger når det passer ind, men jeg også skal være bedre til at bare slynge tilfældige indlæg ud, uden at tænke så meget over hvad jeg skriver, for det tager virkelig meget tid for mig at skrive et indlæg når jeg også lige skal læse det igennem 5 gange inden jeg sletter det hele og starter forfra. Derfor håber jeg også i vil syntes om der kommer flere tilfældige hverdags indlæg uden noget konkret formål andet end at jeg fortæller lidt om vores dag, selvom der måske ikke er sket nogen spændene.

Jeg har fra start sagt til mig selv, at det her ikke skulle blive sådan en blog der bare spyttede intetsigende indlæg ud flere gange dagligt eller som viser den ene designer genstand efter den anden, for det er slet ikke mig, men jeg kan også mærke at alle de restriktioner jeg har lagt for mig selv, forhindre mig i at skrive indlæg om hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det.

En anden ting jeg har tænkt meget over er det med at poste billeder af mine børn, det har jeg dagligt en diskussion med mig selv om. Der er SÅ mange billeder jeg gerne vil dele med jer, som kunne skabe et nyt indlæg til bloggen, men på den anden side har jeg det lidt skidt med at lægge alt for meget op af dem. Derfor prøver jeg at tage de fleste billeder til bloggen, sådan man ikke kan se deres ansigter, men igen giver det en masse restriktioner. Jeg har ikke helt fundet en løsning på mit indre problem på det punkt, og hvem gider følge med i en mor blog uden billeder af børn? Og ikke mindst hvem vil følge med i en blog uden billeder? Indtil videre tror jeg at jeg er kommet frem til jeg starter med at gøre min Instagram profil privat, og så deler jeg måske lidt flere billeder der, når jeg kan styre hvem der kigger med. I er stadig meget velkommen til at følge med, og nye er velkommen til at ansøge – Det er bare sådan jeg kan sikre mig der ikke er udenlandske spamprofiler der kan se mine billeder osv.

Jeg er ved at have lavet mig en liste med indlæg jeg gerne vil lave til jer, inkl. en masse DIY’s, så jeg håber i stadig vil følge med. Bloggen fortsætter og jeg er stadig mig, jeg vil bare prøve og ikke tænke så meget over de ting jeg laver indlæg om i håb om der så kommer lidt mere aktivitet fra min side.

Tak fordi i læste med, og tak fordi i gider og følge med – det betyder mere end i aner.
Hvis i har nogen ting i gerne vil læse (mere) om, feks. min angst, vægttab, hvordan vi bor, opdragelse, opskrifter, eller helt andre emner så skriv gerne i kommentarfeltet så vil jeg smide det på min liste over emner jeg kan skrive om 🙂

Anmeldelse af RibbonXL hæklekit fra Kukuk.dk

Ribbon XL

For ca 14 dage siden modtog jeg en pakke med et RibbonXL hæklekit fra Kukuk.dk til katten LULU som jeg straks gik i gang med at hækle. Igennem forløbet lod jeg dog mine kreative evner løbe lidt løbsk så det endelige resultat kom ikke til at ligne katten LULU, men måske nærmere en mus som jeg ikke lige ved hvad skulle hedde. Grunden til bamsen til sidst skiftede udseende var simpelthen fordi jeg blev enig med mig selv om det ville være det bedste for Frk. Tumling at jeg brugte sikkerhedsøjne i stedet for at lime filt på, da hun har en træls vane med at pille den slags af – Så i kan se på dette som en alternativ, og børnevenlig version af opskriften på LULU.

Først får i lidt fakta omkring produktet:
LULU er hæklet i RibbonXL som er 80% bomuld
I kitten medfølger der garn, 10mm bambus hæklenål, filt til øjnene, og en engelsk opskrift.
LULU bliver ca 60 cm høj fra hoved til fod

Der medfølger ikke: Sikkerhedsnæse, tekstillim og fyld, så det skal man selv lige ud og have fat i, hvilket er helt fint i min verden.
Ang. fyld kan man selv vælge om man vil bruge meget eller lidt. Jeg valgte at kun at fylde lidt i mave og hoved for at gøre bamsen lidt ekstra “slasket”.

RibbonXL Hæklekit
Opskriften er dejlig enkel, så de eneste masker du skal lære er:

Ring (magic loop) = magisk ring
Sc (single crochet) = fm (fastmaske)
Sl st (slip stitch) = km (kædemaske) Denne maske bruges næsten hele vejen igennem opskriften for at give en masse tætte masker der giver et rigtig flot resultat.
Ch (Chain) = lm (luftmaske)
Dc (double crochet) = stm (stangmaske)
Inc (Increase) = indt (indtagning)
Dec (Decrease) = udt (udtagning)

Jeg har aldrig før hæklet efter en engelsk opskrift, men dette problem blev hurtigt løst ved at google oversættelserne til de forskellige hæklebetegnelser som jeg har gjort her ovenfor. (Denne oversigt er rigtig hjælpsom når man sidder med udenlandske opskrifter)
Alle kropsdelene (undtagen snude og mund) starter med en magisk ring, hvor man laver udtagninger med kædemasker hvilket gør det utrolig nemt at følge opskriften.

Hoved:
Hovedet består af 2 dele som skal syes sammen til sidst, personligt havde jeg foretrukket man hæklede det hele ud i et for at undgå at få en samling midt igennem hovedet, men hvis man gør det rigtigt så kan samlingen slet ikke ses.

Øre:
Ørerne starter med en magisk ring, og så udtagninger. Jeg ved ikke om det var mine hækleevner eller mit engelsk der var for dårligt, men ørerne blev runde og jeg kunne desværre ikke lure hvordan jeg fik gjort dem spidse. Jeg er dog overbevist om det er en fejl 40 jeg må tage på min kop kaffe.

Snude og Mund:
Snude og mund er dejlig nem og hækle, jeg vil dog anbefale lidt tålmodighed når det skal monteres for at få det pæneste resultat. Tålmodighed er ikke min stærke side, så det tog lidt tid for mig at finde en måde at montere den uden at det kunne ses. Det skal dog siges jeg ikke ejer nogen stor stoppenål, så jeg var nød til at sidde og bruge en lille hæklenål, hvilket ikke er min stærke side hehe.

Arme/Ben (Fødder):
Jeg valgte at lave armene og benene ens. Det skal man også langt hen af vejen i opskriften, men benene skal have fødder. Dem har jeg dog fravalgt for at undgå at Frk. Tumling får den splittet af – montering er ikke min stærke side, så jeg vil konstant frygte hun fik delene pillet af.

Hale:
Halen laves næsten ligesom arme og ben, her er det dog kun en magisk ring hvor der laves udtagninger til 10 masker i stedet for 12 som arme og ben har.

Montering: En hel klar anbefaling fra mig må være at investere i en stor nål af en art uden spids, da jeg er helt overbevist om det vil give et bedre resultat. Jeg syntes det var lidt svært at styre når man bruger en lille hæklenål, men ikke umuligt.

RibbonXL Hæklekit

Samlet vurdering:
Udover at opskriften er dejlig nem at følge, så er produktet også skønt at arbejde med når man lige lære hvordan ens hæklefasthed skal være. I starten bandede jeg højt over det garn, men hurtigt opdagede jeg at det var fordi jeg hæklede alt for stramt, hvilket slet ikke var nødvendigt, især når man hækler i kædemasker. I starten var jeg også meget bange for der kun lige var nok garn med, men der er mere end rigeligt tilbage (ca en halv rulle vil jeg gætte på) hvilket er mega dejligt.

Nu har jeg fået lidt blod på tanden til at engang starte et nyt projekt i RibbonXL garn, måske endda et af de andre hæklekit man kan købe hos kukuk.dk, udover Katten LULU sælger de nemlig også hæklekits til en Koalabjørn, en Pingvin, en Drage og et par Larver (Frederik og Rita)  der alle laves i det samme garn.

I samme omgang vil jeg smide en anbefaling afsted til Kukuk.dk for hurtig levering og skide god kundeservice. Jeg havde en masse små spørgsmål til produktet og alle gangene fik jeg et fint og godt forklaret svar tilbage, hvilket er meget vigtigt for mig. Jeg hader generelt at handle et sted hvor jeg syntes der ikke er nogen kundeservice, så kukuk.dk får en masse thumbs up her fra 🙂

De kan også følges på både instagram og facebook, hvis det har jeres interesse.

Nu vil jeg ind på deres webshop og snuse lidt rundt, jeg mangler nemlig garn til en masse af mine små projekter som jeg har på min to-do liste inden drengene ankommer, og jeg kan jo ikke rigtigt forlade huset mere pga. den store mave, så jeg må ty til at handle på nettet fremover for at holde mig beskræftiget hehe.

WP Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com

Privacy Preference Center

Close your account?

Your account will be closed and all data will be permanently deleted and cannot be recovered. Are you sure?