Tag: Upædagogisk

Så bliv dog i din seng pigebarn!

Gro Clock
Det her indlæg, har været alt alt alt ALT for lang tid under vejs… Som i ALT for længe! Men nu skal det være hehe, desværre sker der nogen gange nogen ting i ens privatliv der gør at det hele ender i en omgang kluddermor. Det skal i dog nok få mere at vide om når tiden kommer.

Jeg har testet dette Gro’Clock på Frk. Tumling, i håb om hun måske lærte at kende forskel på nat og dag, eller i hvert fald på hvornår klokken er nok, til mor syntes det okay at vi står op.

Hun har meget længe haft en ide om, at klokken 03 eller 04 kravlede man ind til mor og far, for at hoppe rundt isengen og tigge om at se Mickey Mouse. Den skarpe læser, har regnet ud at det ikke lige på det tidspunkt af døgnet, mor her syntes det er morgen. Jeg indrømmer blankt at jeg hverken er børnevenlig før klokken 7, eller et morgenmenneske sådan generelt, derfor syntes jeg det lød som en fantastisk ide med et ur, som næsten råbte “MERE SØVN TIL MOR!” lige i skærmen på mig.

GroClockGroClock
Urets formål er at den viser en sol når det er dag, og en stjerne når det er nat. På den måde skulle det være nemt for barnet at finde rundt i om det er nat eller dag, hvis de vågner om natten – Ellers syntes jeg det har været et super værktøj til når jeg skulle forklare Tumlingen om HVORFOR jeg mener hun skal sove videre. På det punkt er uret meget brugervenligt, da der ikke er så meget at tage fejl af. Du indstiller selv tiden til hvornår nat og dag starter.

Udover at have været et godt værktøj, så har den også været fantastisk ang. Tumlingens frygt for mørke, da den lyser tilpas meget til at hun ikke føler sig utryg, men stadig kan sove for det. Det er jeg kæmpe fan af, for jeg kan ikke tælle på én hånd hvor mange natlamper jeg har været igennem efterhånden, for at finde en som lyser tilpas meget… Det kunne nemt være den moderne version af Guldlok og de 3 små bjørne, bare det var en moders søgen efter den helt rigtige natlampe.

Designet på uret er jeg ikke helt tosset med, men det er kun fordi at jeg ikke føler det henvender sig til børn på nogen måde. Det der vises på displayet er tip top, men jeg syntes godt at selve uret kunne have haft et design der var lidt mere børnevenligt – Den er lidt for klinisk til min smag.

Nu sidder i så og tænker “Men har det så virket?”… og svaret er et lidt lunkent nej, da jeg føler at det nok har været mit barn der ikke er så modtagelig over for den slags værktøjer. Jeg tror tilgengæld der er børn, som trives bedst ved at have den slags “hjælpemidler”, min datter er bare stadig alt for flyvsk til at interessere sig for den slags. Hun er meget impulsstyret, så når hun mener at nu det morgen og hun vil ud af sengen, så kigger hun altså ikke på et ur først for at se om det er okay hehe.

Men igen, så tror jeg der er nogen børn der vil have rigtig god gavn af dette ur, lidt som der er børn der trives bedst med at have en skemalagt hverdag med piktogrammer, så der andre der trives bedst med ikke at vide hvad der skal ske om et par timer.

Vi har dog haft rigtig godt gavn af det, ang. Tumlingens frygt for mørke. Hun har ikke været lige så besat af at døren skulle stå åben, og lyset i gangen SKULLE være tændt, hvilket har hjulpet os enormt meget i dagligdagen. Helvede kunne bryde ud, hvis man ved en fejl kom til at slukke lyset i gangen, fordi man troede hun var faldet i søvn hehe.

Så min anbefaling herfra lyder på, at i skal kigge på jeres barn, og mærke efter om han eller hun, ville være modtagelig over for den her slags gadgets. Hvis de ikke er, så ville jeg spare pengene, men hvis de faktisk forstår den slags, så ville jeg helt klart anbefale det.

Børn er forskellige – Heldigvis <3
Læs mere om Groclock HER

Sponsoreret indlæg

Sygdom, et eventyr uden en slutning

image

Helt ærligt, får man aldrig en pause med det der sygdom? Hvis ikke ungerne er syge, så opføre de sig som om en eller anden demon har besat dem. Jeg tror ikke på det der med tigerspring, men man fristes da til at tro det er det de har gang i.

Første uge blev Frk. Tumling syg med hoste, snot , feber og mellemøresbetændelse.
Anden og tredje uge blev tvillingerne syge med nogen der lignede RS Virus.
Fjerde uge var hele flokken så småt kommet på toppen igen.
Femte uge rammes farmand af hoste på det niveau man bliver blå i hovedet af.
Og nu på Sjette uge rammes jeg af snot og Supermand er begyndt at hoste igen, få feber og er ramt af snot – Giv mig liiiige en chance siger jeg bare!

I den ene uge hvor alle var friske, kørte det skiide godt! Ja faktisk fantastisk. Alle unger var iseng inden klokken 21 hvilket gav en masse afslapningstid og jeg havde en masse indlæg planlagt oppe i mit hovedet – NU skulle der blogges… og så starter vi forfra med sygdom.

Hold da helt kæft jeg glæder mig til sommer efterhånden.

Jeg saaaavner min blog af helvede til, men jeg kan bare ikke få enderne til at nå sammen og det irritere mig grænseløst – Jeg kunne selvfølgelig begynde at blogge om natten igen, men så ligner jeg en hængt kat der knap nok kan holde sig oprejst, og i og med jeg ikke drikker kaffe så det satme en dårlig plan hehe.

Ej det hele skal nok gå, og uanset hvad udfordringer vi bliver ramt af så finder vi altid en løsning (Heldigvis).

Hvis i lige skal have en bette status på drengene så er Supermand begyndt at sidde selv og sige “Dadadadada” dagen lang, og Batman er begyndt at krybe, hvilket betyder at det er slut med ungerne bliver hvor jeg ligger dem. Hvis man skal se lidt lyst på det så får jeg støvsuget en del mere end jeg gjorde før, da de har en evne til at forvilde sig ind i alle de hjørner og kroge, hvor nullermænnerne også godt kan lide at søge tilflugt.

Frk. Tumling har ramt en kraftig omgang selvstændighed, hvilket godt kan give nogen stridigheder (Kommer med et eksempel i et andet indlæg snart) men vi håndtere dem på bedste vis hehe. Hun er skøn og fyldt med tossede ideer så vi klager ikke.

Nårh jo, og så jeg kommet i bund i vasketøjet (Hurraaa!). Hav det godt folkens, jeg skal ud og pudse næse på mig selv og Supermand – og det lugter lidt som om Batman skal have et bletjek.

En ninjamors hemmelige ønskeliste

image

I dagens anledning kommer der lige et lille hurtigt indlæg jeg blev inspireret til at skrive, jeg bliver nemlig 26 år *gisp!* og derfor kommer der  nemlig en liste over hvad man faktisk ønsker sig i fødselsdagsgave når man er mor.

Indrømmer gerne at ingen af disse ting stod på min “officielle” ønskeliste, men det måske faktisk er det jeg drømmer mest om hehe.

Så her kommer en ninjamors hemmelige ønskeliste:

1# At sove łænge, efter at ønske nummer 10 er blevet opfyldt.

2# Et laaaangt varmt bad med ubegrænset varmt vand og udvidet spilletid sådan man kan nå at trimme urtehaven og stængerne.

3# At få lov til at lægge neglelak OG have tid til at lade det tørre helt.

4# En lur, og gerne en lang en.

5# At få lov til at se en film uden afbrydelser, udover når vinglasset eller slikskålen skal genopfyldes.

6# Et fodbad.

7# En badevægt der ser bort fra fedt der er skabt af kage og chokolade.

8# At børnene går i seng klokken 20, sådan man kan få ønske nummer 5 og 9 opfyldt.

9# At komme i seng før midnat.

10# At ungerne sover igennem – Se også gerne ønske nummer 1.

Hvad er ønsker i jer allermest i fødselsdagsgave?

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com