Tag: Upædagogisk

Obsavationer fra et venteværelse

Jeg er jo én  af de heldige kvinder der bliver bedt om at gennemgå en glukosebelastning et par gange i min graviditet da jeg har 3 faktorer der gør lægerne finder det nødvendigt – de 3 er at jeg venter tvillinger, min farmor havde sukkersyge og så jeg i den fede kategori.

Jeg ved ikke om de tænker, at bare fordi gravide godt kan lide kage, så det en smal sag at få den sukkerblanding drukket. Det kan jeg allerede sige nu,  at det er det absolut ikke. Og det eneste “hjælpemiddel” man tilbydes er at de kan hælde noget citron i,  der får smagen til at gå fra kvalmende sød til at minde om toiletrens. Jeg er absolut ikke fan! Jeg undre mig over at sundhedsstyrelsen altid snakker om hvor meget sukker der er i sodavand, hvorfor så ikke fusionere med royal unibrew og prøv at få det til at smag lidt mere af faxe kondi i stedet –  se det ville være et hit!

image
Min udsigt i 2 timer mens jeg sulter

Men i skrivende stund, sidder jeg så her i et venteværelse, solidt plantet i en lænestol. Jeg har stadig 1 time til at filosofere i (den første time gik med ikke at kaste op). Udover jeg føler de godt kunne forbedre sukkerblanding en man drikker, så kunne jeg egentlig også se en fordel i de opgraderet til massagestole, fladskærmstv og de nyeste premiere film. Måske skulle de til at lave en aftale med biograferne om at man kan få taget testen der? En film vare Ca 2 timer, så det kunne ikke passe bedre. I mine øjne ville det helt klart gøre oplevelsen bedre.

Men tilbage til virkeligheden
I det lille venteværelse hvor jeg sidder kan jeg betragte folk der kommer og skal have taget blodprøver.  Det både de ældre mennesker der knap kan høre deres navn bliver kaldt op, de unge piger der lugter som om de har testet hele Matas, og forældreparret der tydeligvis ikke har sagt et ord om nåle til deres børn da de kørte her ind.

Da ungerne endelig bliver kaldt ind kan man se at der pludselig gik et lys op for dem og frygten bredte sig i øjnene på ddm. De bliver nærmest slæbt ind i konsultationen mens forældrene prøver at komme med alle mulige gode argumenter for hvorfor det her skulle blive mindst lige så sjovt som at komme en tur i Legoland. Da de kommer ud igen er de en del roligere og man kan tydeligt høre at de er blevet lovet halvdelen af toys’r’us i kompensation for denne lille hændelse.

Og så kommer jeg frem til, hvad pokker ville jeg selv gøre når Frk. Tumling bliver gammel nok til at forstå hvad der skal ske ved lægen og hun skal stikkes af den ene eller anden grund. Ville jeg også vælge at holde det hemmeligt til sidste øjeblik? Det tror jeg faktisk ikke, men jeg går All in på bestikkelse for at dulme hendes smerte og min egen dårlige samvittighed! Det indrømmer jeg gerne.

Hvad ville i gøre?
Fortælle om det i dagene inden lægebesøg eller lade barnet blive overrasket, og ville i bruge bestikkelse /belønninger?

En lorte dag for Bodil Kjær

I kender vel alle den populære blå elefant man kan købe i butikkerne der hedder Bodil? Sådan en har vi selvfølgelig også, men her da Frk. Tumling lå syg med bræk og skidesyge, havde den stakkels elefant en knap så god dag.

En lorte dag for Bodil Kjær
En lorte dag for Bodil Kjær

Frk. Tumling rendte rundt og legede som hun plejede i et relativt godt humør på trods af hun kastede op i stride strømme så snart der kom mad eller drikke ned i maven på hende. Alt den opkast udløste selvfølgelig en masse vasketøj som jo også skulle lægges på plads i ny og næ.

I selskab med Frk. Tumling, begav jeg mig ned på hendes værelse for at lægge hendes tøj på plads, imens stod hun ved siden af og hoppede på den stakkels Bodil der ikke havde nogen anelse om hvad den havde i vente. Da jeg når til strømperne, høre jeg Frk. Tumling udbryde “Eeeeeeeej” og hun springer af elefanten som så falder af det bræt den er placeret på. Jeg tænker det er fordi elefanten faldt af og jeg fortsætter med at lægge tøj på plads, som om intet er hændt.

Da jeg er færdig rejser jeg mig op og kigger på Frk. Tumling som står klistret op af væggen, mit øje fanges af nogen grøn/gul snask som jeg i første øjekast identificere som bræk – Jeg kalder hurtigt på manden, da det indtil videre har krævet en mindre holdindsats at få gjort rent efter sådan en omgang. Den ene griber barnet og den anden står tilbage med rengøringen af ulykkesstedet, denne gang viser det sig dog at det ikke er bræk, men lort der har fundet vej ud af bleen.

Til min store skræk lå Bodil over i hjørnet med sørgmodige øjne, smurt grundigt ind og jeg forstod nu hvad der skete. Jeg kunne nærmest mærke elefantens smerte – Stakkels Bodil, sikke en lortedag det må ha været.
Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com