Tag: Voresbørn.dk

Tvillinger og påklædning

Tvillinger og påklædning - www.tumlingogtvillinger.dk
Når man venter tvillinger, kommer man før eller siden til at stå foran en beslutning som singleton forældre ikke behøver tænke på – nemlig deres påklædning, og det der med tvillinger og tøj kan faktisk være lidt af en udfordring, for hvad er det rigtige at gøre? Mulighederne er mange, man kan f.eks. vælge at klæde dem ens, sådan de matcher eller komplet forskelligt (Det med at klæde dem ens gælder selvfølgelig mest når man har to af samme køn, men jeg tror i forstår hvor jeg vil hen med det her). Der er fordele og ulemper ved det hele, og er man overhovedet nød til at vælge?

For mit eget vedkommende har jeg altid sagt at mine drenge IKKE skulle klædes ens da jeg ikke ville have de blev set som én enhed, men jeg faldt alligevel hurtigt i tvillingefælden hvor jeg tit kom til at købe to ens stykker tøj, og det samme gjorde familien når de købte barselsgaver til dem hvilket har resulteret i en masse tøj i skabet der er to af. Jeg indrømmer gerne at langt hen ad vejen var det ren og skær dovenskab fra min side da jeg absolut ikke nyder at shoppe når det er fordi jeg skal (det er generelt meget sjovere når man ikke mangler noget), så når jeg endelig fandt noget tøj til dem jeg kunne lide, så var det nemmere at købe to ens fremfor at skulle finde dobbelt så mange forskellige sæt.

Da de var spæd var jeg bange for at klæde dem ens, af frygt for at jeg ikke kunne kende forskel på dem, og jeg indrømmer gerne der gik 14 dage inden vi tog hospitalsarmbåndene af dem af samme grund. Da de blev ældre og jeg fik lært at se forskel, begyndte jeg at klæde dem ens når vi skulle være sammen med familie og venner for at “tvinge” dem til at kigge på barnet frem for deres påklædning når de skulle se forskel – Det var ikke altid jeg var lige populær, men jeg morede mig over at se deres gætteleg og familien lærte hurtigt en masse andre små tricks der kunne hjælpe dem til at se forskel – Det var ren win/win i mine øjne.

I skrivende stund er de snart 8 måneder, og folk der ser drengene jævnligt kan efterhånden godt kende forskel på dem og jeg tænker ikke så voldsomt meget over deres påklædning mere. Det skifter fra dag til dag om de har ens eller forskelligt tøj på – Jeg griber det første jeg lige får fat i, men jeg tænker alligevel tit på at nogen folk mener man kan komme til at ødelægge sine tvillinger ved at klæde dem ens, forstået på den måde at de kan blive set som en enhed eller at de begynder at se sig selv om et sæt.

Jeg har før hørt om folk der mener det er direkte “ulækkert” når tvillinger er klædt ens, men hvorfor er det så slemt? Det gælder vel bare om at have en sund balance inden for det emne. Den udtalelse hjemsøger mig lidt de dage hvor drengene tilfældigvis har det samme tøj på og vi skal ud i offentligheden, for kan folk finde på at kommentere på det?

Når de bliver ældre kan jeg risikere de selv giver udtryk for at vil have det samme tøj på, og det skal de også have lov til hvis det er tilfældet, da jeg tror på at det er sundt de selv har en mening om tingene, men det heldigvis mig der køber tøjet så jeg kan søge for at det ikke er det hele der er helt ens, men måske to trøjer i samme model men hver deres farve – Det ville i mine øjne være en fin mellemvej, spørgsmålet er bare om det er lige så slemt, så de jo et sæt?

Jeg er absolut ikke klog på dette emne, jeg følger min mavefornemmelse der siger “alt med måde” og håber på jeg gør det rigtige for mine børn, men det svært at slippe tanken om man mon ender med et par nye “Tvillinger fra Holstebro” hvis man ikke passer på.

I sidste ende er det bare tøj, og det er egentlig bare et luksus problem, men som forældre til tvillinger kan det egentlig være et emne der fylder meget i årene fremover, både ang. tøj men også feks. gaver til jul og fødselsdage. Er det bedste at give dem ens gaver for at undgå at de hellere ville have haft den anden gave, eller bør man give forskellige ting og så håbe man kan lære dem at man kan deles?

Hvad syntes i? Kan man ødelægge børn med deres påklædning, er det ulækkert at klæde tvillinger eller søskende ens, hvad kan i se af fordele og ulemper ved begge scenarier og hvad ville i gøre med gaver?

Kan man glæde sig så meget til fremtiden, at man glemmer at nyde nutiden?

Copyright Tumling og Tvillinger

Der er lidt stille på bloggen for tiden, men som jeg skrev i sidste indlæg så går mor her og har det lidt svært for tiden. Det hele er lidt hårdt og humøret køre meget op og ned på trods af drengene sover bedre og bedre. Jeg er så småt begyndt at kunne få dem i seng klokken 22 i stedet for efter midnat så jeg håber at mit overskud bliver lidt større når vi er ovre det her barnedåb, jul, nytår og lign, men så har jeg alligevel “spildt” næsten 6 måneder af drengenes liv på at være stresset, udkørt og mentalt fraværende. Et eller andet sted kan jeg godt forstå de tvillingeforældre der ønsker at man har længere barsel når man får flerlinger, for den første lange stykke tid af deres liv, bliver brugt på at finde en hverdag der er til at holde ud – man kan vel godt sige jeg glæder mig en del til de bliver ældre, men måske glæder jeg mig også for meget?

Den gang Tumlingen blev født, var vi rigtig slemme til at glæde os til den næste ting hun kunne, f.eks. når hun kunne grine, sidde, kravle, gå og tale – der var altid ét eller andet nyt at se frem til, så man glemte at nyde det hun kunne nu, så som dengang hun kunne lide at sove på vores mave i sofaen – det savner jeg virkelig. Nu er hun blevet en selvstændig lille dame der kan selv, vil selv. Så da vi ventede drengene, lovede jeg mig selv at jeg ville nye nuet og bare “go with the flow”, men det er faktisk lettere sagt end gjort, og jeg tager mig selv i at falde tilbage i det gamle mønster.

Lige nu er de i den alder hvor de bare vil være ved os, putte og hygge i armene og få nærhed ved at tage deres middagslur på vores bryst mens de har begravet deres ansigt ved siden af vores hals. Det er jo egentlig min eneste og vigtigste opgave lige for tiden – at give dem kærlighed og nærhed. Alligevel tager jeg mig selv i at sidde og tænke “Hvor ville jeg dog ønske de gad og sove i deres barnevogn sådan jeg kan få ordnet den opvask” eller “Hvor glæder jeg mig til de bliver lige lidt ældre” – Men hvorfor tænke sådan? Og siden hvornår er en opvask blevet mere vigtig end den sparsomme tid jeg har med mine børn når de er spæde? På den ene side skammer jeg mig lidt over jeg ikke kan nyde nuet mere end jeg gør, men på den anden så ved jeg også bare jeg elsker når ungerne begynder at gå rundt, lege, snakke og man generelt får noget respons på det man siger og gør. Jeg syntes vist børn er SÅ meget sjovere når de går fra at være bæ-maskiner, til de begynder at blive små personligheder og måske er jeg bare bedre til tumlinger end spædbørn?

Bevares så har jeg da stunder hvor jeg sidder og kigger på mine børn og tænker jeg er skide heldig over at side lige her, lige nu og opleve lige præcis dette øjeblik hvor den ene af drengene pludre, den anden smiler og Tumlingen står og hopper op og ned af begejstring mens hun råber “Dyyyygtiiig” fordi det er lykkes hende at sætte 2 duplo klodser sammen. Lige for tiden er det store højdepunkt på min dag når Tumlingen siger ordene “Sure tæer”, jeg er flad af grin hver gang.

I sidste ende går tiden jo ikke hurtigere af at man glæder sig til imorgen, der er stadig kun 24 timer i et døgn og børn udvikler sig jo ikke hurtigere af at man fokusere på det næste de skal lære. Det ville svare til at vi ville sætter børnene til at læse en 180 siders bog inden vi har lært dem alfabetet – Man skal kravle før man kan gå siger de kloge, men jeg tror måske også at vi skal lære at leve i nuet før vi kan lære at sætte pris på fremtiden.

Giver det mening eller er det noget rent sludder?

I får mig til at vokse af stolthed

For et halvt år siden oprettede jeg denne blog for at have noget at give mig til på de sene nattetimer når jeg ikke kunne sove.

Før i tiden brugte jeg tiden på en masse andre hobbies, men tiden er desværre ikke til at finde malergrej, symaskiner osv frem, så valget faldt på at blogge.

Det gør mig så glad at se mit lille “hobby” vokser stille og roligt og at andre folk faktisk kan finde lidt fornuft i det jeg ser som hjerneprutter og munddiarre.

Hver gang jeg har skrevet et indlæg og skal til at trykke udgiv, så føler jeg det er en omgang vrøvl jeg er ved at sende af sted, men jeg gør det alligevel – for det er med til at udfordre min angst for andre folk og deres meninger om mig.

Selvom det bare er “pjat” det jeg har gang i, så gør det mig alligevel lidt stolt at siden på Facebook snart rammer 500 likes, at bloggen har over 10.000 sidevisninger, nogen af mine indlæg har over 1000 visninger første dag de lagt op, at jeg blogger for voresborn.dk og at dagens.dk i dag kontaktede mig for at spørge om de måtte dele et af mine indlæg.

Det er små ting, og ikke noget der kan komme noget ud af udover jeg får en større tro på at der faktisk er noget jeg kan finde ud af og verdenen faktisk ikke er så farligt et sted når man bare springer ud i det 🙈

Dette er bare en lang Tak fordi i gider at følge med både her, på instagram og på Facebook.

Jeg vokser en centimeter for hver kommentar, like og deling i har givet mig – Tak  <3

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com