Tag: Voresbørn.dk

Jeg bliver en bedre mor når jeg er væk fra mine børn

image

Helt ærligt, med hånden på hjertet og alt det der, så føler jeg virkelig jeg bliver en bedre mor af at være væk fra mine børn lidt engang imellem. Det giver et lille pusterum hvor man kan samle lidt energi til at kunne håndtere de “dårlige” dage med sure unger.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg syntes det er hårdt med 3 små, ingen tvivl om det, og jeg er da også ganske udmærket klar over der er folk der har det “værre” end os. Men når man hver aften står med et eller to skrigende spædbørn til langt ud på natten og storesøster der er påvirket af den manglende opmærksomhed – så det svært ikke at brænde lidt eller meget ud.

Der er aftener hvor vi på skift vader frem og tilbage over stuegulvet med den ene af drengene mens han bare skriger og man kun hjælpeløst kan se til. Man er frustreret og alligevel udvikler man en evnen til at lukke gråden ude og bare forsætte med at prøve alle tricks i bogen… igen og igen og igen og igen, indtil én af tingene endelig virker.

Men hvor skal man lige få energien fra til at modstå trangen til at sætte sig i et hjørne af stuen med armene over kors som en trodsig toårig og proklamere at man siger op fra dags dato, mens man overvejer om det er muligt at putte ungerne op hvor de kom fra.

Jeg får energi når jeg finder mig et “happy place”, eller har lidt “mig tid”. Det kan i mit tilfælde være et langt bad eller at tage i fitness et par gange om ugen. Sidstnævnte har den bedste effekt fordi det også giver mig et større selvværd. En sidebonus er at mine smerter forsvinder når vægten falder og så jeg bedre kan lege med mine børn. Kort sagt så får jeg mere energi og overskud til dem og Hr. Kæreste når jeg gør noget der er godt for MIG.

Det kan godt være det er egoistisk, og jeg mister et par timer sammen med min familie om ugen her mens jeg går hjemme på barsel. Jeg ved også godt at den tid med drengene får jeg ikke igen, og derfor skal jeg nyde mens de er små, men den særlige tid får de tilgengæld sammen med deres far mens jeg er afsted – og far er jo lige så vigtig som mor, syns i ik?.

Jeg elsker mine børn ubetinget og mere end noget andet her i verdenen, og de fortjener ikke en mor der ikke kan lege pga. smerter, der er ked af sin vægt, har det dårligt psykisk, mangler overskud, der er irritabel, der konstant er træt og generelt bare er udbrændt og stresset.

Hvis et par timer væk fra dem hver uge, kan give dem den mor de fortjener så er det det hele værd. De fortjener en mor der nyder hvert sekund sammen med dem, en mor som kan rumme dem når de er pylret, en mor der ikke hæver stemmen i afmagt og en mor der er til stede både fysisk og psykisk – kort sagt så fortjener de en GLAD mor!

Bare fordi du bliver mor, skal du ikke sætte dig selv helt på standby og glemme at gøre noget godt for dig – en glad mor er en god mor.

Jeg syntes selv, jeg er værd at bruge min tid på og det er du også!
Hvornår har DU sidst gjort noget godt for DIG?

“Du kan ikke være mor, du burde ha’ en abort”

Frk. Tumling
For nogen år siden kunne jeg mærke der var et eller andet galt inden i mig, jeg følte mig ikke rigtigt glad, havde ingen overskud og jeg isolerede mig fordi mennesker skræmte livet af mig, selv min egen familie. Kort sagt så havde jeg det bedst i min seng for nedrullede gardiner. Jeg havde nogen enkelte mennesker jeg slappede af sammen med og som jeg var trygge ved – resten af min omgangskreds havde jeg svært ved at tilbringe tid sammen med selvom jeg rigtig gerne ville, min krop modarbejdede mig bare på det groveste.

Efter noget tid kontaktede jeg lægen som endte med at henvise mig til regions psykiatrien for jeg kunne få lavet en udredning og forhåbentlig få en diagnose.

Jeg fik først nogen samtaler med en sygeplejerske der skulle hjælpe mig med at få lagt en plan da hun kunne konkludere jeg led af diverse former for Angst, og så syntes hun det bedste ville være jeg startede op på noget angstdæmpende medicin der ville gøre det nemmere for mig at komme igennem forløbet.

Efter jeg havde været til to samtaler, fandt jeg ud af jeg var gravid og ventede Frk. Tumling. Jeg bad min mor om at tage med til næste samtale, da jeg kort sagt var rædselsslagen for at skulle fortælle sygeplejersken at jeg var gravid. Hvorfor jeg var så bange for at fortælle det ved jeg faktisk ikke, for i sidste ende havde det jo ikke noget med hende at gøre, men jeg følte virkelig jeg havde spildt hendes tid.
Jeg husker ikke dette møde helt tydeligt, jeg kan bare huske jeg blev frygtelig ked af det da jeg skulle sige ordene “Jeg er gravid”, og jeg følte virkelig det var forkert af mig at glæde mig over at skulle have et barn, så det endte med jeg næsten sad og undskyldte for det til en vildt fremmed.

Til sidst fik hun sagt noget jeg aldrig tror jeg glemmer, og som stadig “hjemsøger mig” i dag.

Hun sagde noget i stilen af at det var virkelig dårlig planlagt, for nu kunne hun jo ikke sætte mig på nogen former for medicin, og om jeg virkelig mente jeg ville være i stand til at tage mig af et barn i min tilstand. Om det var præcis sådan hun fik det sagt kan jeg ikke huske, jeg levede lidt i en tåge dengang, men jeg kan huske jeg forlod mødet med følelsen af at hun egentlig indirekte havde sagt “Du burde få en abort, for du kan da ikke tage dig af et barn”.

Min mor var heldigvis med, og hun hjalp mig med at få forklaret sygeplejersken at jeg godt kunne tænke mig at få nogen psykolog samtaler, som evt. kunne hjælpe mig med at bearbejde den egentlig grund til jeg gik rundt og havde det skidt, frem for bare at dulme symptomerne med medicin – Hvis jeg ikke havde haft min mor med, så ved jeg ikke hvordan tingene var gået men hold da op hvor var hendes støtte lige hvad jeg havde brug for den dag.

Igennem graviditeten græd jeg meget over den kommentar, og den “hjemsøger” mig da stadig på et eller andet ubevist plan. Tanken om at være en dårlig mor, kan få mig til at græde på et splitsekund.

Inderst inde ved jeg godt at jeg ikke er en dårlig mor, og jeg gør mit bedste, ligesom alle andre mødre i verden. Frk. Tumling er en smuk lille pige som altid er glad og udadvendt, hun er dygtig til alt hun sætter sig for og så hun pokkers stædig – kort sagt: Helt perfekt! og det bliver jeg altså nød til at tro på har lidt med min og hendes fars evner som forældre at gøre. Alligevel kan jeg engang imellem høre sygeplejerskens stemme inde i mit hovedet der siger “Du kan ikke være mor, du skulle ha fået en abort”.

Da jeg startede i angst behandling på angstklinikken i Viborg, så havde vi alle hver vores ømme punkter, mine var helt klart Frk. Tumling, mine evner som mor og generelt ikke at føle sig god nok som menneske. De fik lært mig at håndtere de “automatiske negative tanker” og i stedet stole på at jeg gør det godt nok.

Jeg er ikke rask, langt fra! Jeg føler mig sjældent god nok som person og kan ikke se hvorfor andre skulle syntes jeg er interessant at bruge tid sammen med, men jeg VED nu at jeg er herre god til at være mor – og det er godt nok til mig indtil videre <3

Jeg tager imod udfordringen af at være mor til en tumling og et hold tvillinger i stiv arm, og så skal jeg nok sparke røv… Vent og se!

Man skal vælge sine kampe med omhu

image

Én ting jeg har lært efter jeg er blevet mor, er at man skal vælge sine kampe med omhu. Vi ønsker alle at være superforældre der tager konflikterne så snart de opstår, for at til sidst stå med det perfekte lille eksempel på et velopdraget afkom. Realiteten er bare at det er fuldstændig urealistisk at man ikke i ny og næ vil gøre hvad man kan for at undgå en konflikt eller raserianfald midt i bilka.

Da jeg ventede Frk. Tumling, brugte jeg meget tid på at finde ud af hvad slags mor jeg egentlig gerne ville være. Jeg ville være hende der serverede økologisk og varierende kost der altid var lavet fra bunden. Hende der havde et barn der ikke fik snacks lige inden spisetid. Hende der lod telefonen og facebook ligge på køkkenbordet når barnet var vågen, og først fandt den frem når det var sengetid. Og hende der aldrig hævede stemmen i frustration over barnets manglende forståelse for ordet “Nej”.

Hende bliver jeg aldrig, men det troede jeg.

Faktum er at i vores liv pt. er alle disse ting urealistiske, og det er okay! Vi gør det alle så godt som vi kan, men vi skal også huske at sætte forventningerne til os selv på et niveau der er realistisk. Da jeg var i gruppebehandling imod min angst, spurgte den ene psykolog om hvad mine forventninger til dette gruppeforløb var, og mit svar var naturligvis at jeg gerne ville blive angst fri. Han grinede en del af mig og sagde om jeg også havde forventninger om at lære at flyve? I starten forstod jeg ham ikke helt, men nu kan jeg godt se at der er stor forskel på at forvente jeg ville blive angst fri, og at forvente at lære at leve MED angsten.

Det samme gælder mine forventninger til hvad mor jeg ville være. Før var de dybt urealistiske, ligesom at lære at flyve – nu er de skiftet ud med at jeg vil gøre hvad jeg kan for at være den bedste mor jeg kan være, og at mit “bedste” er godt nok.

Som udgangspunkt vil jeg sørge for mit barn får sund og varierende kost, men om det er økologisk og lavet fra bunden kan svinge – og det er okay!

Hvis jeg står med et sulten barn inden jeg er færdig med maden, så prøver jeg at finde et sundt alternativ der ikke vil fjerne appetitten fra aftensmaden – og det er okay!

Når jeg ligger på gulvet med børnene og leger, så ligger jeg telefonen fra mig, men leger de selv eller ser tv, så det tilladt at sidde og koble af med telefonen, så længe de får min opmærksomhed når de beder om den – De skal også lære at lege selv.

Som udgangspunkt er det ikke okay at hæve stemmen, men det sker selv for den bedste, især når barnet er ved at komme galt af sted – men det er okay! Bagefter kan man give hinanden et kram og så det hele glemt.

Her hjemme har vi pt. mange konflikter som vi springer over og gemmer til en anden god gang, så længe at Frk. Tumling ikke direkte kan komme galt afsted. Faktum er at jeg ikke er mobil nok til at hive hende ned fra sofabordet eller slæbe hende skrigende væk fra skabet med hendes kopper og tallerkener, men i sidste ende hvad sker der så ved hun leger med HENDES plastikkopper og tallerkener henne på gulvet? Ja det da træls at skulle samle dem sammen bagefter, men de kan ikke gå i stykker og hun hygger sig med at stable dem, og dække bord nede på sofabordet. Det var noget helt andet hvis det var skarpe knive eller glas hun rendte rundt med, så i ny og næ må man bare vælge sine kampe selvom man måske burde tage dem med det samme. 

Det er bare ikke altid realitisk, men det gør os ikke til dårlige forældre.

WP Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com

Privacy Preference Center

Close your account?

Your account will be closed and all data will be permanently deleted and cannot be recovered. Are you sure?